beppe grillo

Protestvalg i Italien

Femstjernet klovn bekymrer Europa: Vil Grillo gennemføre Italexit?

Oven på italienernes nej til forfatningsændringen afventer man, hvad lederen af protestpartiet Den Femstjernede Bevægelse vil gøre.

Da italienerne i går sagde tydeligt nej til en forfatningsændring, kostede det den tidligere så skråsikre premierminister Matteo Renzi jobbet.

Renzi havde anbefalet ændringsforslaget, der skulle reducere antallet af medlemmer i Senatet og overføre mere magt til Deputeretkammeret, så kraftigt, at han ikke kunne fortsætte oven på nederlaget uden at tabe ansigt.

En af dem, der i dag glæder sig over, at 60 procent af de afgivne stemmer var et nej, er lederen af den såkaldt femstjernede politiske protestbevægelse, Movimento a 5 Stelle (M5S), Beppe Grillo.

Den 68-årige, garvede komiker lancerede i 2009 den politiske bevægelse, som mange har svært ved at placere på en traditionel højre-venstre-akse, fordi dens politiske program ikke er særligt udførligt, og fordi den tiltrækker folk fra begge ender af spektret på en gang.

”Man kan finde gamle fascister, gamle kommunister, folk, der tror på ufoer. Movimento 5 Stelle er noget helt nyt, der er svært at sammenligne med noget,” siger Morten Beiter, der skriver om Italien for Weekendavisen og i mange år har været bosat i landet.

Mod alle forudsigelser har Grillo haft held til at føre bevægelsen frem til en helt uventet politisk indflydelse. Ved parlamentsvalget i 2013 fik partiet for eksempel næstflest stemmer til Deputeretkammeret, men fik på grund af valgsystemets teknikaliteter kun 109 pladser ud af 630.

”Beppe Grillo er fortsat, selv når alle andre ikke troede på det. Det er svært at sammenligne ham med noget. Beppe Grillo er i den grad et produkt af noget italiensk. Han er et resultat af den desperation som mange italienere har oplevet over deres politikere i mange år. Han er drevet af et raseri, som man møder mange steder, når man rejser rundt i landet,” siger ’Morten Beiter.

Han beskriver Grillo som en mand, som mand godt kan blive lidt bange for, fordi han ligger meget langt fra parlamentarismens normale omgangsformer. Tværtimod råber han meget og benytter sig af meget kraftige udtryk, både når han optræder til shows, eller når han skriver på sin blog.

Op til afstemningen om forfatningsændringen har Beppe Grillo blandt andet kaldt premierminister Matteo Renzi for en ”seriemorder, der vil ødelægge vores børns og børnebørns liv”, og en ”såret so”.

”Jeg kan godt blive lidt skræmt af ham. Det er grotesk, at et lands politiske skæbne afhænger af en mand som Beppe Grillo. Samtidig skal man huske på, at han er gammel komiker, at han kender standupperens virkemidler, når han skal råbe en sal op, og at han spiller en rolle. Han kan også være rolig og afvejet, når han virkelig skal,” siger Morten Beiter.

Op mod folkeafstemningen har Grillo og hans bevægelse, sammen med det separatistiske norditalienske parti Lega Nord, hele tiden argumenteret imod forfatningsændringen, der ifølge den snart forhenværende premierminister Renzi skulle skabe langt større politisk handlekraft i Italiensk politik.

I dag har Både Grillo og Lega Nord-leder Matteo Salvini skyndt sig at kræve et hurtigt nyt valg om, hvem der skal regere Italien.

Renzi, den afgående premierminister, har selv forsøgt at skabe utryghed ved udsigten til, at Beppe Grillo og MS5 skulle komme i regering, og der er ingen tvivl om, at mange af Europas ledere holder vejret, mens de venter på at se, hvad der kommer til at ske i et kommende italiensk valg.

Grillo og hans protestbevægelse, der aktuelt har opbakning fra omkring 30 procent af italienerne, har som mærkesager blandt andet, at trække Italien ud af Euroen og at droppe frihandelsaftaler mellem EU og USA og EU og Canada.

Mange frygter, at resultatet - skulle den femstjernede protestbevægelse komme til magten - vil blive en ’Italexit’, svarende til ’Brexit’. Og de sorteste profetier for den europæiske union lyder, at en italiensk udtræden af EU ville give yderligere vind i sejlene til Europa-skepsis i så mange lande, at det i sidste ende bliver umuligt at fortsætte samarbejdet.

Weekendavisens Morten Beiter mener dog, at det er usandsynligt, at Grillo og M5S skulle få regeringsmagten lige med det første. Grillo selv, der i årevis har kritiseret parlamentsmedlemmers uærlighed, har selv en dom for uagtsomt manddrab i en automobilulykke hængende over hovedet fra begyndelsen af 1980’erne, og han har ved flere lejligheder sagt, at det ikke interesserer ham at sidde i en regering.

”Jeg tror ikke, vi vil se ham i politik. Vi vil snarere se ham som en slags politisk skygge,” siger Morten Beiter.

Han mener samtidig, at den femstjernede protestbevægelse, ikke mindst på grund af meget hård intern disciplin, der enten smider medlemmer ud eller får dem til at trække sig, hvis de ikke retter ind efter linjen, med årene har tiltrukket flere seriøse politiske kræfter.

For eksempel den 30-årige Luigi di Maio, der i 2013 blev den yngste vicepræsident i Deputeretkammeret nogensinde, og som er en af partiets frontløbere.

Alligevel mener han ikke, at partiet er klar til regeringsmagten. Først og fremmest fordi det ikke tilbyder nok løsninger på de først og fremmest økonomiske problemer, som Italien gennemlever.

”Det er partiets største problem. Så selv om de har et vist momentum lige nu, så er de ikke klar til at overtage regeringsmagten. Man må i hvert fald håbe, at de ikke gør det,” siger Beiter.

Mange gyser for tiden ved ordet populisme og ved den usikkerhed, som protestvalg rundt om i verden kan kaste økonomien og institutionerne ud i.

Grillos Movimento 5 Stelle er også hyppigt blevet betegnet som populistisk. Men Morten Beiter tror, at Grillo og M5S i tilfældet Italien har bidraget positivt til den politiske udvikling, fordi de har fungeret som ventil for et stigende had til politikere. Fordi de har opsamlet noget af al den frustration, der ellers kunne få et mere radikalt udtryk.

”Man ryster i bukserne over, at de skulle komme til magten, men det er vel også det, demokrati handler om. Movimento 5 Stelle er ikke ultra hverken det ene eller det andet. Til gengæld har de rettet fokus mod politikernes uærlighed og pengeforbrug, mens de selv har forsøgt at rejse billigt, ikke at rutte for meget med statens penge. De kan i højere grad end de andre politikere se vælgerne i øjnene.”