De fire jagerpiloter var gået på vingerne for at deltage i en træningsmission ud for den amerikanske vestkyst.
En typisk klar San Diego-dag, konstaterede jagerpilot David Fravor tilfreds bag styrepinden i det ene af de to F/A -18 F Super Hornet kampjagerfly med hver to mand om bord. Flyene kom friske fra fabrikken og duftede stadigvæk af ’ny bil’.
”Himlen var blå, havet var blåt, og vinden var så svag, at den rolige havoverflade seks kilometer under os var blottet for krusninger og hvide skumtoppe. Vi kunne kun ane en smule dis i horisonten. Det var en perfekt dag,” fortæller han.
De to jagerfly var på vej sydover, da flyve-lederen på hangarskibet USS Princeton, som flyene var gået i luften fra, meldte sig over radioen:
”Hey Fast Eagle, hvilke missiler har I med?”
Spørgsmålet undrede David Fravor og de tre andre piloter, der kun havde træningsmissiler med op. De var fastgjort til jagerflyene og kunne ikke bruges i en kamphandling.
”Vi aflyser træningsmissionen. Vi har en virkelig opgave,” lød beskeden fra flyvelederen.
Det var en ganske usædvanlig opgave. Personel ombord på hangarskibet, på et krigsskib samt på et overvågningsfly i nærheden havde observeret ovalt formede objekter på radaren. Objekterne kom ned fra himlen og svævede over havet i noget tid, inden de forsvandt igen. Nogle gange kom de 12 ad gangen.
Nu befandt et af dem sig 140 miles sydvest for San Diego, ud for den mexicanske grænseby Tijuana, og med de to jagerfly på vingerne kun 60 miles derfra, var det David Fravors opgave at undersøge objektet nærmere. Fremme ved positionen begyndte piloterne at råbe i munden på hinanden:
”Holy cow.”
“What the fuck was that?”
Under dem – 15 meter over havoverfladen – svævede et cirka 11 meter langt, hvidt og ovalt objekt, der i form lignede en pebermyntepastil af mærket Tic Tac. Uden vinduer, uden motor, uden rotorer, uden nogen form for synlig fremdrift eller styreflade og uden vinger.
”Man spørger sig selv: Hvad helvede er det,” siger David Fravor: ”Seriøst. Jeg er ikke i tvivl om, at det var noget fra en anden verden, vi mødte den dag.”
David Fravor byder velkommen på strømpesokker i indkørslen til sin villa i en lille by i New Hampshire. Han er afslappet klædt i jeans og en gul Ralph Lauren T-shirt. De fine uniformer med guldknapper og striber på ærmerne fra hans 24 år i det amerikanske forsvar, er – som han selv – gået på pension. Nu hænger de i et walk-in-closet i den nye villa, som den 53-årige eks-jagerpilot og hans hustru deler med deres røde golden retriever, Charlie.
Huset ligger i udkanten af en skov, og fra sit kontor har David Fravor udsigt til vilde kalkuner, stinkdyr, hjorte og skovmurmeldyr. Han har udsmykket sit skrivebord med modelfly, og på væggene hænger et billedgalleri af de forskellige typer af fly, han har fløjet igennem sin karriere. En vimpel med et sort es og tallet 41 er hængt op i en skifteramme på væggen. Og to massive stole med skrivepulte og grå lædersæder er med til at skabe en ’Top Gun’-stemning på kontoret. Vimplen og stolene, der tidligere var boltet fast til gulvet på et hangarskib, fik han i afskedsgave, da han i 2006 gik på pension fra jobbet som chef for eskadronen ’Strike Fighter Squadron 41’.
David Fravor er godt klar over, at nogle synes, han er skør, når han fortæller om den smukke novemberdag i 2004, da han jagede en ufo i sit jagerfly over havet ud for Mexicos kyst. Derfor har han mest delt sin ufo-historie over øl med venner og kolleger, men for et lille års tid siden besluttede han at lade sig interviewe til New York Times efter opfordring fra Luis ’Lou’ Elizondo, der indtil efteråret 2017 var chef for et ufo-program i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.
Historien om Pentagons ufo-program er siden blevet en sag, som ingen for alvor tør tro på, men som myndighederne ikke desto mindre har bekræftet.
”Når folk spørger mig om, hvorfor jeg først fortæller om mine oplevelser nu, så svarer jeg: Fordi jeg blev spurgt. Lou spurgte, om jeg med min historie ville tilføje noget troværdighed til artiklen om Pentagon-programmet i New York Times. Og ud fra min baggrund og erfaring som pilot er det svært at miskreditere det, som jeg og mine kolleger så. Jeg spurgte Lou, hvorfor det lige skulle være mig, der stod frem, for der er jo mange andre historier derude. Og han sagde: Fordi din historie er unik. Fordi du jagtede objektet og interagerede med det.”
Det var ’breaking news’, da New York Times den 16. december sidste år og med hjælp fra David Fravor afslørede eksistensen af Pentagons hidtil ukendte ufo-program.
Hovedkilden til nyheden var den militære efterretningsagent Luis Elizondo, som i et brev til daværende forsvarsminister James Mattis den 4. oktober 2017 havde meddelt sin fratrædelse. Elizondo forlod sin stilling som chef for ’The Advanced Aerospace Threat Identification Program´ i protest mod den manglende åbenhed om gruppens arbejde – både over for offentligheden og indadtil i Forsvarsministeriet.
’The Advanced Aerospace Threat Identification Program’ efterforskede indberetninger fra piloter i det amerikanske forsvar, der havde fortalt om uforklarlige hændelser og uidentificerede objekter. Elizondo havde oplevet modstand i sit arbejde, og vigtig information nåede aldrig op til forsvarstoppen og forsvarsministeren. Med sin opsigelse forsøgte han at gøre ministeren opmærksom på, at forsvaret efter hans opfattelse ikke gjorde tilstrækkeligt for at undersøge, om objekterne, som piloterne havde set, udgør en potentiel trussel. Om de med andre ord er vores venner eller fjender?
”Vi betror befolkningen, at Nordkoreas leder Kim Jong-un har atommissiler rettet mod Los Angeles. Vi fortæller verden, at Islamisk Stat kapper hovedet af vores soldater i kamp. Og vi indvier befolkningen i, at der måske er et nyt udbrud af ebola på vej fra Afrika. Alligevel fortæller vi ikke det amerikanske folk, at ting flyver rundt i vores luftrum. Det er et problem,” siger Luis Elizondo, som Euroman har fanget over telefonen.
Han mener, at det amerikanske forsvarsministerium dygtigt beskytter USA mod trusler, der allerede er blevet identificeret. Hvad enten det er den globale krig mod terror, indsatsen mod masseødelæggelsesvåben eller mod nationale og internationale pandemier.
”Men i det her tilfælde har vi en potentiel trussel, som ikke er særlig godt defineret, og det er ikke kun et problem for USA. Det er globalt. Her gælder ikke landegrænser, og du ved ikke, hvad hensigten er. Eller hvad de laver. Man kommer til et punkt, hvor man bliver nødt til at tage det alvorligt.”
Med sin erfaring som efterretningsagent i det amerikanske militær kom Luis Elizondo med i gruppen i 2008, og han var chef for den fra 2010 og frem til sin opsigelse for et års tid siden.
David Fravors møde med ’den hvide Tic Tac’ er blot en af mange hændelser, som gruppen har undersøgt, siger Elizondo.
Gruppen blev dannet i 2007 efter ønske fra militære efterretningsfolk og med pres fra særligt tre senatorer i Kongressen: Den demokratiske senator Harry Reid, der fra 2005 til 2017 var formand for Demokraterne i senatet, den republikanske senator og pilot Ted Stevens fra Alaska og den demokratiske senator og krigsveteran Daniel K. Inouye fra Hawaii. De to sidstnævnte er begge døde i dag.
Forsvarsministeriet pumpede ifølge New York Times i alt 22 millioner dollar (140 millioner kroner) ind i programmet frem til 2012. Posten på 4,4 millioner hvert år vakte ikke opsigt i Forsvarsministeriets enorme budget på 600 milliarder dollar.
Gruppen arbejdede tæt sammen med rigmanden Robert Bigelow, og de fleste af pengene tilflød hans firma Bigelow Aerospace, som i en bygning i Las Vegas opbevarede metalfragmenter og andre materialer, som angiveligt var blevet indsamlet fra uidentificerede fænomener. Bigelow har offentligt sagt, at han er overbevist om, at ufoer har besøgt jorden.
Efterforskerne indsamlede også video- og lydoptagelser af indrapporterede hændelser med uidentificerede flyvende objekter, ligesom forskere undersøgte personer, som mente, at de var blevet ’fysisk påvirket’ af deres møder med objekterne.
Pentagon har i forbindelse med artiklen i New York Times bekræftet eksistensen af ’The Advanced Aerospace Threat Identification Program’, hvoraf dele var stemplet fortroligt. Ifølge ministeriet blev programmet afviklet i 2012, men dets tidligere chef Luis Elizondo fastholder over for Euroman, at programmet kørte videre – bare uden tilskud fra Pentagon. Det skete i samarbejde med den amerikanske flåde og C.I.A.
”Programmet var i gang helt frem til den dag i oktober sidste år, hvor jeg forlod det. Og jeg er meget overbevist om, at det stadigvæk kører i en eller anden form. Men for at beskytte personer, som jeg tidligere har arbejdet sammen med, kan jeg ikke uddybe dette yderligere,” siger Luis Elizondo.
Gruppen opererede fra et kontor på femte sal i Pentagon-bygningen og havde to overordnede mål: At finde ud af hvad objekterne var, og hvordan de virkede.
Mens det politiske etablissement i den amerikanske hovedstad og i Forsvarsministeriet var meget imod at kommentere den opsigtsvækkende afsløring, var briten Nick Pope anderledes begejstret. Som tidligere chef for den britiske regerings ufo-projekt, sagde han i et interview med The Guardian, at afsløringen ’direkte modsiger de mange konkrete fornægtelser, som den amerikanske regering har udstedt tidligere, når den blev spurgt om emnet og dens involvering i det’.
”Det afspejler mine egne erfaringer med den britiske regering om dette fascinerende emne. Lige som vores amerikanske kolleger afviste vi også – selv over for Parlamentet – at vi foretog hemmelige studier om ufoer og underspillede konsekvent det sande omfang af vores interesse og aktivitet i Forsvarsministeriet.”
På Twitter advarede en af de tre initiativtagere til programmet, senator Harry Reid, om, at myndighederne ikke tager de uforklarlige fænomener tilstrækkeligt alvorligt:
”Hvis nogen siger, at de har svarene, så narrer de sig selv. Vi kender ikke svarene, men vi har tilstrækkeligt med beviser til at understøtte, at vi stiller spørgsmål. Det her handler om videnskab og national sikkerhed. Hvis Amerika ikke tager føringen i forhold til at besvare de her spørgsmål, så gør andre det i stedet.”
Twitterbrugere kvitterede med private fortællinger om fædre og svigerfædre, der som piloter i det amerikanske luftvåben har haft uforklarlige oplevelser:
En fortalte, at hendes eks-svigerfar inden sin død havde fortalt familien, at han havde set ’ting’ og ’væsner’. En anden skrev: ”Næsten enhver pilot i luftvåbnet har set noget uforklarligt i løbet af deres karriere, inklusiv min far, en dekoreret pilot. At tale åbent om det, ville have endt hans karriere.”
En twitterbruger mente dog, at de mange millioner var bedre brugt på at gå præsident Trumps økonomi efter i sømmene.
”Jeg vil hellere se Trumps selvangivelse. Rumvæsner kan vente.”
USA og UFO’er
I mange årtier har USA's militær og efterretningstjenester undersøgt uforklarlige objekter og hændelser. Et af projekterne, ’Project Blue Book’, blev etableret i 1952 med to formål: At finde ud af om ufoer udgjorde en trussel for den nationale sikkerhed og for at analysere ufo-relaterede data. Programmet blev lukket i 1969 med den konklusion, at der ikke var fundet bevis for udenjordiske fartøjer og rumvæsner. Projektet undersøgte i alt 12.618 observationer rapporteret mellem 1947 og 1969.
David Fravors fly og det ukendte objekt gik i ét på radarskærmen. Fænomenet kaldes for et ’merge plot’. Jagerpiloten registrerede, at objektet, der lignede en Tic Tac, flyttede sig rundt i luften. Det lignede, at det kommunikerede med noget nede i vandet.
”Vi kunne se noget uro i vandet, lige under overfladen. Bølgerne brød hen over det, og det var stort. På størrelse med et rutefly. Vi begyndte at cirkle rundt, mens vi forsøgte at finde ud af, hvad det var.”
Han begyndte at styre flyet langsomt ned mod det hvide objekt, og objektet begyndte langsomt at stige op mod flyet. Flyet og objektet spejlede hinandens bevægelser og blev ved med at nærme sig hinanden i en cirkel med en radius på cirka 1,5 kilometer.
”Det er sjovt, for jeg var ikke bange. Jeg var nysgerrig og tænkte: Hvad er det der? Jeg tænkte ikke over, om det kunne gøre skade på os. Jeg ville bare undersøge det nærmere. Så det gjorde vi.”
Da der var cirka 800 meter mellem fly og objekt, besluttede David Fravor sig for at flyve direkte mod objektet. Han ville se, hvor tæt han kunne komme.
”Men da vi nærmede os, sagde det bare ’puf’. Objektet accelererede og var væk. I alle de år, jeg har fløjet, er der aldrig noget, der bare er forsvundet, som det var tilfældet her. Intet. Objektet var ude af syne på under to sekunder.”
Begge jagerfly fløj hen for at undersøge, hvad der fik bølgerne til at brydes.
”Men der var intet i vandet. Intet skum i overfladen. Ingen af os kunne se noget.”
I alt havde piloterne kontakt med objektet i 45 minutter. David Fravor sagde til sin kollega på bagsædet: ”Jeg ved ikke med dig. Men jeg er ret hylet ud af den.” Kollegaen svarede: ”Ja, skipper. Det er jeg også.”
Hvorfor tror du, den forsvandt, da du nærmere dig?
”Den ville tydeligvis ikke lade os komme for tæt på. Men den var klar over vores tilstedeværelse. Og den vidste nøjagtigt, hvad vi gjorde, for den begyndte at spejle vores bevægelser.”
Med sin indgående viden om fly har David Fravor forsøgt at finde en logisk forklaring på, hvad han så. Men han afviser teorien om, at det kunne være en vejrballon, en drone eller måske et andet fly.
”Det havde som sagt hverken vinger, motor eller nogen form for styreflade. Og jeg har aldrig hverken før eller siden set noget lignende.”
Forstår du, hvis folk ikke tror på din historie?
”Der vil altid være tvivlere. Og I kan tvivle alt det, I vil. Der var tre andre mennesker med mig, da det her skete. Vi så den. Vi oplevede den. Det vigtigste er, at jeg ikke har opfundet noget eller skjult noget eller pustet noget op.”
Tilbage på hangarskibet deltog de fire piloter i en rutinemæssig debriefing, og et nyt hold blev sendt på vingerne og formåede at fange objektet på video. Men hændelsen blev ifølge David Fravor ikke rapporteret videre i systemet, før han og to af de andre piloter kom i kontakt med Luis Elizondo i Pentagons ufo-gruppe i 2017.
”Jeg forventede, at nogen ville dukke op for at tale med os, for det var jo det særeste, jeg havde oplevet i de mange år, jeg havde fløjet. Og det gjorde de så, men først 13 år senere.”
Kun to af de fire piloter har talt åbent om hændelsen.
”De to øvrige er fortsat aktive i flåden og ønsker derfor ikke at tale med pressen, og det respekterer vi andre”, siger David Fravor.
Luis Elizondo tøver ikke med at kalde David Fravor for en helt.
”Alle kender til David Fravor, fordi han havde modet til at sætte alt på spil og stå frem. Der er mange ’David Fravors’ derude, men som stadigvæk er betænkelige ved at stå frem for offentligheden. Der er tydeligvis en del stigmatisering forbundet med fænomenet her i landet, og de her mennesker ønsker ikke at blive anset for at være skøre og risikere at blive fjernet fra deres positioner i Forsvaret.”
Ufo-gruppens eksperter er ifølge gruppens tidligere chef ofte hurtigt nået frem til en naturlig forklaring på mange af hændelserne.
”Vi kunne se, at det var en drone, en raket eller et avanceret luftfartøj. Og det var storartet. For så kunne vi gå videre til den næste hændelse. Men mange andre gange var der objekter, der udfordrede enhver mulig forklaring, og som for eksempel i deres fart og evne til at manøvrere kunne præstere ud over, hvad vi nogensinde havde oplevet. Jeg blev nødt til at antage, at alt, hvad vi kiggede på, var en potentiel trussel, indtil vi kunne bevise, at det ikke var tilfældet.”
Tror du selv på rumvæsner?
”Jeg tror på muligheden. Universet er enormt, og som vi har set inden for kvantemekanik og strengteori i det seneste årti, er der mange muligheder. Jeg ved ikke, om de her tingester er fra det ydre rum, det indre rum eller fra rummet midt imellem.”
Luis Elizondo hælder ikke til teorier om, at objekterne kan være hemmeligholdte, amerikanske militære kapaciteter – en såkaldt ’Blue Force’.
”Det er muligt, men ekstremt tvivlsomt alene af den grund, at vi ikke vil have sådanne kapaciteter flyvende så tæt ved siden af andre militære kapaciteter uden at informere om det. Det ville være ekstremt uansvarligt.”
Han peger på, at der også kunne være tale om en avanceret teknologi udviklet af Rusland eller en anden fjende, hvilket han ville finde ’meget alarmerende’.
Hvad vil du sige til dem, der mener, at folk, der tror på rumvæsner og ufoer, er skøre?
”Jeg vil sige til dem: Verden mente, at Galileo og Kopernikus var skøre, da de foreslog, at jorden ikke er centrum i solsystemet. Historien er fuld af hændelser, hvor folk troede, at alle var skøre. Indtil i 1400-tallet troede man i Europa, at man kunne falde ud over kanten af Jorden, hvis man sejlede ud over horisonten. Det tog én modig sjæl at sige: ’Det tror jeg ikke på’. Og de troede, at han var skør.”
