Hvorfor ligger Danmark år for år i toppen af de lykkeligste folkefærd i verden? Er det monstro på grund af de høje skatter og de ustabile vejrforhold?

Måske, lyder det i den invitation, som IKEA Danmark har sendt ud til resten af verden. Nu har møbelgiganten i hvert fald sat sig for at blive klogere på den danske lykke.

Det gør de ved at udlodde et to ugers betalt ophold i et almindeligt dansk hjem til en udenlandsk person, som har mod på at udfordre den danske hyggekultur.

London 1.jpg
Kampagnen har kørt i hele landet. Her i London.

9 ud af 10 danskere svarede i en IKEA-undersøgelse i 2017, at de føler "fred og glæde", når de tænker på deres hjem, og det er med det resultat in mente, at IKEA Danmark nu vil undersøge, om det faktisk ér i det danske hjem, man finder forklaringen på lykken.

Den heldige udvalgte vil til september, hvor de to ugers udforskning foregår, spise middag med almindelige danskere og møde livsstilseksperter og andre af i den dur, og forløbet vil slutteligt ende ud i en minidokumentar.

Mere end 1.800 udlændinge har ifølge IKEA ansøgt om at blive valgt til tjansen.