”Jeg har de sidste 10-15 år studeret katastrofer over hele verden – og pludselig stod hele verden midt i én i marts sidste år. Aldrig før har det, jeg ved og har arbejdet med, været så forfærdende aktuelt. Mange af de problemer jeg har studereret i Kathmandu, L’Aquila og New Orleans er nu problemer vi står overfor i Ishøj, Vollsmose og Horsens.”
”Katastrofer er som regel defineret som noget, der overrasker os og samtidigt har betydelige negative konsekvenser. De er altså bundet til noget ekstraordinært og noget voldsomt. I min bog inviterer jeg læserne til også at se katastrofer som muligheder for at blive klogere på os selv, vores samfund og vores fremtid.”
”Mennesker reagerer forskelligt på en katastrofe, men der er alligevel nogle klare mønstre. På negativsiden har vi en tendens til at overvurdere vores egne evner, til at være for optimistiske ift. vores situation, og at tænke ret kortsigtet. På positivsiden ser vi ofte at mennesker er langt mere solidariske og opofrende, end vi almindeligvis giver hinanden kredit for. Vi er overraskende rolige og fattede, nogle gange grænsende til det problematiske, og så er vi overlevelsesmaskiner af en anden verden.
Forskningen antyder, at forklaring på disse reaktioner kunne være, at vi gerne vil opretholde, så langt vi overhovedet kan, en tro på hinanden og vores verdensbillede. Det er både en fordel og ulempe – for i katastrofer har verden jo som regel ændret sig.”
”Der sker mange ting samtidigt: Traditionelt taler om man om flugt eller frys. Men faktum er dog, at der er tusindvis af handlinger derimellem. Katastrofer er både noget, der sker hurtigt og frarøver os muligheden for at tænke os grundigt om, og så er det noget, der opleves langsomt, og som giver rigeligt tid til at stille spørgsmål ved, om vi traf de rigtige valg af de rigtige grunde. Konkret bliver vi udfordret på at reagere i situationer, hvor vi har travlt og begrænset information og muligheder. Ved at studere sin egen og sine naboers hjerne i sådanne situationer kan man blive klogere på en lang række ting: Om alt fra ens prioriteter til ens parforhold."
”Jeg prøver at præsentere COVID-19 som en slags fremkaldervæske. Som en mulighed for at fremkalde et klart billede af dig selv, af det samfund du bor i, af ret og retfærdighed, forandringer og fremtiden. Kriser, fordi vi har begrænset tid og ressourcer, tvinger nogle helt centrale ting frem i os: Valg vi ellers ikke ville blive tvunget til at tage, og derved viser den også unikke sider af os alle sammen, vi ellers ignorerer eller måske ligefrem ikke kendte. Vi kan altså blive meget klogere på os selv, hvis vi ønsker det.”
scroll-down
