Generation Privilegeret vinker farvel til det lette liv efter krigen i Ukraine scroll-down

Generation Privilegeret vinker farvel til det lette liv efter krigen i Ukraine

Min generation er vokset op i en smørhulsperiode i verdenshistorien, skriver Jeppe Bentzen. Hans jævnaldrende kender ikke til kollektiv lidelse, kun til privilegier og muligheder, men nu vågner de op til virkeligheden. Midt i en brydningstid.

Af Jeppe Bentzen
Foto: Oliver Seppo
Samfund Euroman

ALARMEN BLEV OVERHALET INDENOM den tidlige torsdag morgen i februar. Jeg lå stadig og slumrede fredfyldt, da min kæreste lagde sig tilbage i sengen med sin iPhone i hånden og fik mig ud af fjerene med ordene: ”Skat, Putin invaderer Ukraine nu.” Jeg sparkede dynen af, gik afklædt ud i køkkenet, tændte for P1 og satte vand over til kaffe. Kort efter indledtes radioavisen med en sætning, jeg havde svært ved at fatte: ”Der er krig i Europa.” Tænk at høre den besked fortalt i nutid. Budskabet hører jo til i datid, gør det ikke? Der var krig i Europa, og nu er vi kommet videre fra den slags, ja. Vesten blev taget på sengen, og jeg stod der i køkkenet og lignede en idiot, nøgen og måbende. Min kæreste må have tænkt det samme, men også hun var tavs. For under et år siden isolerede vi os i samme køkken en uge i træk, fordi vi havde smittet hinanden med covid-19. Vi nåede knap at have ondt af os selv, for mens vi lå der og ventede på at få udbragt mere take-away, mindede klimakrisen om sig selv ved at oversvømme dele af Tyskland og sætte skove i brand i Californien og Amazonas. Pandemien er allerede passé i vores dele af verden, men heller ikke nu render klimakrisen med opmærksomheden. Krisekøen er lang. Der er krig i Europa. Elkedlen afbrød stilheden med et lille klik.

Jeg cyklede til arbejde med Radioavisen i ørene. Erkendelsen af krig på eget kontinent påvirkede mig mere, end jeg havde forventet. Måske fordi jeg hele mit liv har fået fortalt, at det ikke var en mulighed?

Se, hvad vi ellers skriver om: Krig og Rusland