Idrætspsykolog: ”Nervepresset før et straffe er enormt”

At sparke et straffespark foran tusindvis af tilskuere på stadion og millioner af tv-seere verden rundt kræver iskolde nerver. For spilleren, der lægger bolden til rette på pletten, træder nogle skridt tilbage og gør sig klar, er presset så voldsomt, at det ifølge den norske idrætspsykolog Geir Jordet kan sammenlignes med stressniveauet hos en krigsfotograf, en pilot i en katastrofesituation eller en læge i akutmodtagelsen. 

Geir Jordet har nærstuderet samtlige straffesparkskonkurrencer ved EM, VM og i Champions League siden 1976, så han ved, hvad han taler om. Netop på grund af nervepresset har skytter og målvogtere i de senere år intensiveret straffesparksstudierne for at kunne kigge hinanden ud i de afgørende sekunder. Avancerede datamodeller er i stand til at beregne sandsynligheder baseret på tusindvis af spark, og spilleres og træneres optegnelser afslører spillernes mønstre og vaner. 

Chelseas målmand Peter Cech er en af dem, der forbereder sig grundigt. Da holdet fløj fra London til München før Champions League-finalen mod Bayern München i 2012, studerede han to timers dvd med alle Bayern Münchens straffespark siden 2007. Og forberedelserne virkede. Peter Cech reddede hollandske Arjen Robbens straffespark i den forlængede spilletid, og i den efterfølgende straffesparkskonkurrence gik han til den rigtige side på alle modstandernes fem forsøg og redede to af dem. Dermed var han stærkt medvirkende til den samlede finalesejr. 

Men han kan næppe tage hele æren, for når højt betalte stjerner som Bayern-spillerne brænder, hænger det i høj grad sammen med det pres, der er på skytten. Lykkes det målmanden at redde, eller sparker skytten helt ved siden af, sidder situationen da også godt og grundigt fast i erindringen. Den tidligere italienske superstjerne Roberto Baggio brændte Italiens sidste forsøg i finalen mod Brasilien under VM i 1994. Fem år senere udtalte han, at der ikke gik en dag, hvor han ikke tænkte på det spark. Preben Elkjær blev manden bag en anden berømt afbrænder, da han sparkede Danmarks femte spark mod Spanien i EM-semifinalen i 1984. Billedet af danskeren med bøjet hoved og revnede bukser gik verden rundt. Spørger man ham i dag om sparket siger han: 

”Jeg orker ikke at fortælle mere om det straffespark. Det er måske mindeværdigt for nogen, men ikke for mig.”



Italiens største stjerne, Roberto Baggio, græmmer sig foran 94.000 tilskuere og Brasiliens målmand Cláudio Taffarel i 1994. Baggio sparkede over mål på det afgørende straffespark i VM-finalen på Rose Bowl i Pasadena, Californien.


Straffesparkets psykologi: Målmandstræneren – Lars Høgh, tidligere målmand for OB og Danmark. 


Hvad er hemmeligheden bag at redde et straffespark?
”For mig har det altid handlet om to ting: Find ud af, hvor han normalt sparker, og hvis han alligevel ikke vil sparke der, kan jeg så finte ham til at sparke der, hvor jeg gerne vil have ham til at sparke? Resten er en hemmelighed, jeg kun fortæller til de målmænd, jeg arbejder sammen med. Og det er ikke engang alle, jeg siger det til. De skal være virkelig målrettede, og jeg skal have arbejdet med dem over længere tid. Jeg siger også til dem, at de aldrig må bruge det offensivt; de må aldrig fortælle det videre til spillere, der kan få fordel af det, når de står i en straffesparkssituation.” 

Virker det?
”Da Karim Zaza kom til OB fra FCK i 2000, havde han en redningsprocent på 14 % på straffespark. Efter jeg havde trænet ham, var den oppe på 75 %.” 

Hvilke faktorer spiller ind i målmandens vurdering af skytten?
”Det er forskelligt alt efter niveauet: Er det landshold, Superliga eller de lavere rækker? Hvilket ben sparker han med? Hvilken type spiller er han? Er han en tonser, der i løbet af kampen har sparket på mål fra 25 meters afstand? Eller er han teknikertypen, der gerne vil trille den ind?” 

Hvordan prøvede du at psyke skytten som målmand?
”Fx ved at tage bolden op og drille ham lidt: ’Jeg ved godt, at du sparker midt i målet, så jeg bliver bare stående.’ Eller: ’Hold kæft, der er pres på dig nu, hva?’ Sådan nogle ting, uden at det blev for voldsomt. Det må ikke være usportsligt.”



Keylor Navas, Costa Rica, blev i går aftes helten, da han reddede Theofanis Gekas’ spark i straffesparkskonkurrencen mellem Costa Rica og Grækenland. Med 7 redninger på 8 græske afslutninger, havde han en stor andel i Costa Ricas historiske kvartfinaleplads.  



Straffesparkets psykologi: Dommeren – Kim Milton, tidligere FIFA-dommer

Skal der lidt ekstra til for at fløjte for et straffespark?
”En forseelse er en forseelse. Meget af det foregår på rygraden. Man registrerer et benspænd og har ikke tid til at tænke sig om. Kendelsen kommer som en hurtig impuls. Jo mere man når at tænke over det, jo mere forvirret bliver man.” 

Hvad er dommerens opgave under et straffespark?”
At få ro på hurtigst muligt. Et straffespark bliver nogle gange brugt til at gøre gamle regnskaber op, mellem spillere indbyrdes og med dommeren. Det handler om at få ro på de umiddelbare protester. Derefter handler det om at sikre, at spillet mellem skytte og målmand ikke tager for meget fokus. Målmanden skal ikke gå frem og sige noget til skytten, og skytten skal placere bolden der, hvor jeg vil have den. Ikke der, hvor han vil have den.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold og Psykologi