Purister og retroromantikere, der savner de gode, gamle dage, hvor engelsk topfodbold foregik på en mudret pløjemark med tacklinger i knæhøjde, overværet af fulde, frustrerede mænd fra arbejderklassen, og kun fulde, frustrerede mænd fra arbejderklassen, på faldefærdige, brandfarlige tribuner, lørdag klokken 16 og kun lørdag klokken 16, skal kigge væk nu:
Londons ældste fodboldklub Fulham FC, stiftet 1879, åbner verdens første gin-bar på et fodboldstadion.
Det smukke, klassiske stadion Craven Cottage har faktisk stadig en meget fin gammel tribune af træ, som bringer minder om en ellers aflivet old school-britisk fodboldkultur, hver gang man ser den.
Nu har Craven Cottage så også en ginbar, og for nogen er det endnu et tegn på, at moderne fodbold bliver mindre og mindre folkeligt og mere og mere elitært. For gin er ikke bajere, men gin bliver faktisk, som mange nok har bemærket, mere og mere folkeligt udbredt i disse år.
Salig landstræner Richard Møller Nielsen sagde på et pressemøde i Nordirland inden en VM-kvalifikationskamp i 1992 om fodbold og de britiske øer: ”Spillet er opfundet her på øerne for mange år siden. Det var på de tidspunkter, hvor en mand var en mand, og en bøsse var noget, man gik på jagt med.”
Irske Roy Keane hånede de tavse, forkælede ”prawn sandwich-fans” i de dyre sæder, som han mente, der blev flere og flere af på Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford omkring årtusindskiftet, da Premier Leagues transformation af engelsk stadionkultur var ved at være implementeret.
(Betegnende nok synger klubbens ikke-tavse, bajerdrikkende fans i Stretford End stadig Keanes navn under hver kamp, 11 år efter han forlod klubben.)
Men gin er – ligesom fodbold - også opfundet på de britiske øer, og selv om man – med nogen ret - kan hævde, at gin er en drik så besk, at smagen faktisk bliver markant bedre ved at tilføre malariamedicin (tonic med kinin), er ginbarer populære over hele verden.
Det var i 1800-tallet, at de britiske kolonisatorer i tropehjelm drak gin og tilførte tonic med kinin for at holde myggene væk. Eller i hvert fald for at bekæmpe malaria, som myggene havde inficeret dem med. Det var også dengang de engelske imperialister udbredte deres opfindelse, fodbold, til hele verden.
Dengang var englænderne superior, suveræne verdensherskere (og slavepiskere). Britannia ruled the waves. Det gør de ikke længere, men engelsk elitefodbold er et godt bud på en ny engelsk eksportvare, der har erobret verden. Ringen er sluttet.
Og ginbaren The Clubhouse er åben for tilskuerne fra næste hjemmekamp, den 17. december mod Derby. Selv om den nok ikke var gået i 1970erne, dengang spillerne tacklede no nonsense-igennem, sanseløst berusede hooligans smækkede skaller, og det altid var hvid jul. Hele året.
Men som man også siger på de britiske øer: Win or lose, always on the booze.
Og hvor havde vi været i dag, hvis ikke englænderne havde skænket os fodbold? Vi havde siddet og set håndbold, som er Danmarks bidrag til verden (opfundet i Danmark i slutningen af 1800-tallet).
Så englænderne må gøre, hvad de vil. Hvis de vil åbne en gin-bar på et fodboldstadion, så gør de det. Rør blot ikke ved min gamle fodbold. Cheers.
LÆS OGSÅ: 17 danske flasker gin: Her er de bedste og de værste
LÆS OGSÅ: Video: Norsk fulde-fodbold er det bedste, du kommer til at se i dag
