Når gaming bliver guld værd: "Min løn er lige nu bedre end de fleste advokaters"

Når gaming bliver guld værd: "Min løn er lige nu bedre end de fleste advokaters"

Stjernestatus, oplevelser for livet og direktør-løn.

Kan computerspil nu også virkelig være en sport? Euroman.dk har indstillet sigtet på den hastigt voksende niche e-sport i forsøget på at finde et svar.

En tur, der ledte os forbi Danmarks største lan-party, hvor nogle af både landets og verdens bedste gamere for nylig var samlet. En særlig branche hvor reaktionsevner er alt, og pengene er enorme.

”Luk nu op for helvede, jeg pissefryser, og mit kabinet er herre tungt”.

LÆS OGSÅ: 3 uberørte skidestinationer du bør besøge denne vinter

En fyr i midt tyverne går hen og banker på en tynd metal-lignende plade. Lyden fra hans tunge halvfedtede håndflade, der smasker mod det tynde metalistiske materiale, spreder sig med tung resonans i den store mørktbelagte betonhal på den anden side af porten.

Det giver et sæt i de to mænd, der er sat til at vogte indgangen. De har begge sorte T-shirts på med et hvidt påtrykt ”NPF” på ryggen, trukket udover en sweatshirt.

”Nårrh ja, men klokken er vel også ved at være 14.00”, mumler den ene for sig selv. Porten lukkes op.

En lang kø af mennesker, der fra portens indgang ikke ser ud til at holde op igen, kæmper sig halvt løbende frem, mens de slæber på computere, skærme, rammevis af cola og gifler i kassevis. Nogle slæber sågar på kontorstole.

Her gælder alle kneb i kampen om at komme hurtigst frem, finde det perfekte spot og optimere antallet af minutter foran skærmen.

Situationen minder mest af alt om Roskilde Festival, minuttet efter hegnet er væltet. Øllene er skiftet ud med sukkerfyldte energidrikke og målet om at score og feste, er byttet ud med målene om at få flest headshots, dø færreste gange og opnå den højeste score i League of Legends. Den evige konkurrence om at overbevise ”nabo- lejeren" om, at vores gear altså er federe og vildere end jeres er den samme.


Til NPF er der skruet godt op for mærkværdige gadgets, her ses en mikrofon. Fotograf: Ole Sort

Danmarks største gamer-event Net Party Fyn er netop gået i gang. Den unge dreng i sportsklassen har vokseværk og arrangementet sætter deltager-rekord, for Gud ved hvilken gang i træk. 4500 gamere er de næste 47-timer samlet udelukkende for at spille computer, hænge ud med deres klan og have det sjovt. Vel at mærke i prioriteret rækkefølge.


2150 klapborde, 10 kilometer kabel, pallevise af cola og et internet på 10 gigabit er nogle blandt ingredienserne i Danmarks største lan-party. Fotograf: Ole Sort

For de fem mænd Andreas Højsleth, Finn Andersen, Nicolai Reedtz, Peter Rasmussen og René Borg er dét at spille computer dog langt mere end blot en fritidsaktivitet, der dyrkes på weekend eller hygge-plan.

Som fuldtids-professionelle gamere hos den amerikanske organisation Team SoloMid har de i snart et år levet godt af deres hobby; skyde-spillet Counter-Strike Go. Det gør de så godt, at danskerne lige nu er blandt de 3 bedste hold i verden. Og det betaler sig.

LÆS OGSÅ: "De ville gerne tilbyde min kollega og jeg 225.000 kr. hver for at sikre, at Rumænien vandt kampen med fem mål"

Tjener mere end en advokat
”Lønnen som professionel gamer er god, og den ligger generelt langt over, hvad folk forventer, at man kan tjene på at spille computer. Min løn er lige nu bedre end de fleste advokaters. Jeg vil dog ikke ud med det konkrete tal,” lyder det fra den 20 år gamle Nicolai Reedtz, der i sin sport er kendt under gamernavnet ”Device”.

Lønnen udbetales af klanens amerikanske hovedorganisation, som har sponsoraftaler med it-giganter som Logitech og HTC.

”I USA og Sydkorea hvor gaming-sporten er størst, er det ret almindeligt, at store firmaer hovedsageligt inden for IT, investerer massive millionbeløb i at have deres eget hold. Lidt ligesom man kender det fra cykling,” siger Frederik Byskov, E-sports konsulent og manager for Team SoloMid.

Han forklarer, at Samsung blandt andet har deres eget League of Legends hold:

”Samsung Galaxy” hvor nogle af de største stjerner i verden er samlet. En transfer af en spiller kan nemt koste rigtigt mange penge, hvorfor holdet parallelt med 1. holdet har to separat spillende talenthold. De skal så fungere som rugekasse for 1. holdet," lyder det.

Andre sportsudøvere møder gamere med skepsis
Nicolai har spillet Counter Strike, siden han var 7 år gammel. Det startede i fritidshjemmet og blev så gradvist mere seriøst. I dag bruger han i snit 6 timer dagligt på træning og kampe. Dertil kommer så de store turneringer i weekenden.

I sommers færdiggjorde Nicolai, sideløbende med karrieren som gamer, gymnasiet ved Campus Vejle, hvor han gik på en sportscollege linje som en af de første gamere i Danmark nogensinde. Her oplevede han, hvordan de andre håndplukkede talenter i hans klasse havde stor skepsis over for gaming som sport og hans placering i en klasse fyldt med talentfulde atleter fra mere traditionelle sportsgrene.

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at tjene en formue - og miste den igen

”I starten tænkte de andre i min klasse nok, hvem er han, og hvad laver han her? Jeg blev tit spurgt, hvorfor og hvordan en gamer havde fået en plads på et sportscollege. Da de fandt ud af, at jeg spiller for et hold, der svarer til FC Barcelona, Real Madrid eller Bayern München inden for min sport, så var det som om, der blev lidt mere stille”, lyder det fra Nicolai, alt i mens et smørret porcelænshvidt smil breder sig.

"Jeg har ikke rigtig vænnet mig til at skrive autografer, så den minder mest af alt stadig om en krudsdulle" Nikolai Reedtz (Device) under den obligatoriske autografskrivning. Team SoloMid var det helt store trækplaster til NPF og køen talte derfor over 50 mennesker, de to der blev uddelt autografer. Fotograf: Christian Johannesen

Lavinen ruller
Og spørger man ph.d i spil-psykologi fra Århus Universitet, Andreas Lieberot, er gaming kommet for at blive. Han fastlår, at sporten nærmer sig et sted, hvor den er ved at blive lige så stor og anderkendt som mere traditionelle sportsgrene i Danmark - på linje med håndbold og curling. Om det uddyber han:

”Gaming er gået fra at være en nichekultur, der var forbeholdt ”nørder og stonerne” til at være en megakultur. Lavinen, den ruller," siger Andreas Lieberot. 

Målt på antal indbyggere er Danmark ifølge Frederik Byskov også det land i verden, der procentvis har flest registreret gamere.

"Vi kommer til at se en markant tilstrømning af både atleter og sponsorer i fremtiden" vurderer han.

Spørg man Nicolai Reedtz selv, regner han med, at hans løn alene i 2016 vil stige til omkring det dobbelte.  

LÆS OGSÅ: Whistleblower: "Jeg synes, prisen har været helt urimelig høj"

Reflekserne fremtvinger karrierestop
Som professionel gamer skal man da også være god til at kende sin besøgelsestid og få tjent penge, mens tiden og måske endnu vigtigere: reflekserne er til det. 

”Efter man fylder en 28-29 år falder ens reflekser så drastisk, at det er meget, meget svært at forblive i verdenstoppen. Der er et hold fra Polen, der alle er omkring de 30 og klarer det godt, men jeg vil tro, jeg har en 8-9 år endnu til at tjene penge på gaming. Derefter skal jeg først i gang med at studere. På den måde er min karrierer nok lidt anderledes,” siger Nicolai. 

Autografen sidder endnu ikke helt i skabet

”Hey du der! Om bag køen. Vi er ligesom nogle, der har ventet længe på det her”. 

Ordende flyver ud af munden på en ung gut. Det giver et set i den lidt ældre gut, der instinktivt går et par meter tilbage. Han har på bedragerisk manér prøvet at snige sig i front af den 50 personer lange kø, der ellers disciplineret har ventet  på en autograf fra team SoloMid ved en af NPF’s store scener.

 ”Aaarh det var måske lige hårdt nok, det er jo trods alt kun en autograf, lyder det fra en gut et par pladser længere tilbage i køen.

Den ung gut vender hovedet, kniber øjnene sammen, idet han kigger vredt tilbage og sukker. Hans blege teenager krop stivner, da han rækker den sorte mussemåtte med det grønne monster-tryk frem.

”Hvor skal jeg skrive,” spørger Nicolai Reedtz, der sammen med resten af hans klan placeret på den anden side af bordet. Et par sekunder efter at have modtaget mussemåtten sidder autografen solidt placeret i midten. Nicolai kigger en ekstra gang på underskriften og udbryder: 

”Ja, det er jeg sgu ked af. Den skal jeg nok stadig øve mig lidt på."

LÆS OGSÅ: "Jeg prøver at lære Saman, at talent ikke er nok i sig selv. Det skal kombineres med hårdt arbejde."

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at slås med sin far

LÆS OGSÅ: Daniel Agger: ”Jeg blev nødt til at komme væk, for ellers ville jeg sprænge i luften. Jeg befandt mig i det røde felt"

Se, hvad vi ellers skriver om: Artikler