Alt er jo efterhånden ’ikonisk’, men Thinkpad fortjener betegnelsen. Den sorte, kantede form vækker mindelser om monolitten fra ’Rumrejsen 2001’. Nogle finder den grim og primitiv. Andre elsker den rå og upyntede aura, som har kendetegnet Thinkpad siden de gamle IBM-dage.
Lenovo overtog serien i 2005 – og bragte al skepsis til skamme. For de unikke kvaliteter blev ikke bare videreført, men forfinet i en løbende evolution, som nu foreløbigt kulminerer i syvende generation af X1 Carbon.
Her har vi fat i topmodellen, hvor kulfiberen fremhæves med et fletmønster på låget. Overfladen er som altid silkeblød, men også meget modtagelig for fedtede hånd- og fingeraftryk. Inkarnerede Thinkpad-fans ser det nok som patina.
Annonse
Det lette materiale bringer vægten ned på godt et kilo, og profilen er slanket en smule i forhold til sidste års model (323 x 217 x 14,95 mm). Alligevel er her fundet plads til et stort HDMI-stik, ethernet (via adapter), to gammeldags USB-stik og to USB-C/Thunderbolt 3-stik, hvor det ene bruges til opladning. Her er selvsagt også stik til hovedtelefoner, og bagpå kan du montere et SIM-kort og få 4G på farten.
Alt virker helstøbt og lækkert. Thinkpad-logoet har fået en mørkere fremtoning, men der er stadig pulserende statuslys i den røde prik over i’et.
Når man løfter låget, fanges blikket af endnu en rød prik. Det er den klassiske trackpoint, som gør det muligt at styre musen med pegefingeren uden at fjerne fingrene fra tastaturet. Den er uundværlig for mange, men du kan let ignorere den og bruge pegefeltet i stedet. Det er nemlig fremragende – måske kun overgået af Mac. Tastaturet, derimod, er ikke overgået af noget som helst (og da slet ikke Mac).
Den delikate vandring med sprødt bid i bunden er en nydelse. Der er hvidt lys under tasterne, og på typisk Thinkpad-maner er computeren beskyttet mod væskespild. Ifølge Lenovo modstår den også ekstrem kulde, sandstorme – og vægtløshed.
Til højre for pegefeltet sidder en fingeraftrykslæser, men du kan også logge på med ansigtsgenkendelse via webkameraet. Det kan i øvrigt tildækkes med en skydeknap, hvis man føler sig overvåget. Lyden i sidste års model var elendig, men her får vi stereohøjttalere over tasterne plus to ekstra under bunden. I samklang med Dolby Atmos giver det en klar og fyldig lyd, som er exceptionel for ultrabooks i dette format.
Den nye Carbon fås med flere skærmvarianter – fx med mat overflade, touch eller et særligt filter, der beskytter mod indblik fra nysgerrige sidemænd. Den testede topmodel har ingen af delene, og overfladen er spejlblank. Men takket være den enorme lysstyrke (500 nits) kan den alligevel bruges i solskin.
4K-opløsningen er ekstrem i 14 tommer. Her er langt flere punkter, end øjet kan skelne, så på sin vis er det overkill. Men så ved man da, at det ikke kan blive skarpere. Lige så imponerende er farvegengivelsen med HDR (Dolby Vision).
Selv om jeg testede den kraftige i7-model (16 GB RAM, 1 TB SSD), hørte jeg næsten intet til blæseren. Faktisk satte den kun ind ved spil og benchmarking. Den integrerede Intel-grafik magter ikke krævende spil, men ellers er her kraftoverskud til de fleste behov.
Lenovos løfte om op til 18,3 timers batteritid er dog helt i skoven. Jeg nåede knap nok en tredjedel. Men hvis du vælger en model med almindelig HD-skærm, burde der være strøm til en fuld arbejdsdag. Til gengæld må du så undvære det markante kulfibermønster, som er en luksus forbeholdt 4K-modellerne.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
