Gode, gamle Kodak er tilbage på foto-scenen med en overraskelse.

Det gamle hæderkronede amerikanske fotoselskab har netop offentliggjort, at de til december sender en Android-smartphone på markedet. Navet bliver Kodak Ektra, opkaldt efter det ikoniske Kodak-kamera af samme navn fra 1941.

Det er ikke første gang, Kodak har prøvet lykken på smartphone-fronten. I 2015 sendte Kodak IM5-tefonen i handlen. En smartphone, der satte brugervenligheden og kameraet i højsædet. Men IM5 fik mildest talt en katastrofal modtagelse, og derfor er det overraskende, at Kodak igen prøver sig med en smartphone.

Men Kodak har tilsyneladende lært af erfaringerne. Det ser nemlig ud som om, at Kodak i højere grad satser på primært at være et digitalkamera frem for også at rumme en specificeret telefon-del.

Den nye telefon råder over et 21 megapixel-kamera med ikke-reflekterende linsebelægning, optisk billedstabilisering og autofokus, et 13 megapixel-kamera til selfies samt muligheden for at optage HRD-video i op til 4K.

Desuden er telefonen forudinstalleret med fotoapps som Snapseed, VSCO og Prisma, der giver mulighed for at efterredigere dine billeder hurtigt og nemt. Læs mere om de specifikke deltajer her. 

Selve telefondelen kommer blandt andet med Helio X-20 Decacore processor, 3000 batteri mAh, 3GB RAM og 32GB hukommelse. Og så er den designet i en tydelig stil, der appellerer til foto-entusiasterne, ligesom det er muligt at pakke telefonen ind i hylster af kunstlæder, så det kan hænge rundt om halsen i bedste 80'er stil. 

Kodak Ektra kommer til at koste 499 euro, svarende til cirka 3.700 kroner. Der er endnu ikke nogle, der har testet telefonen, så om den blot bliver til en gimmick, eller der er tale om en  'game changer', som Cinema5d skriver, må tiden vise. Men det er afgjort en telefon, der er lavet til dem, der foretrækker at kunne tage gode billeder frem for avancerede telefon-muligheder.

 

Kodak har de seneste år kæmpet med omstillingen fra analog til digital fotografering. Det har blandt andet betydet, at firmaet har flere gange har været på randen af konkurs.

Siden 2012 har firmaet kun i begrænset omfang udsendt nye produkter. Blandt andet er det blevet til Kodak Super 8 Camera; noget så sjældent som et nyt filmkamera, der benytter analogfilm, samt PixPro SP360, der tager billeder og optager video i 360 graders widelens.

LÆS OGSÅ: Tech-bibel: ”Googles Pixel-smartphone er bedre end iPhone”

LÆS OGSÅ: Ny foto-feature i Tinder hjælper dig til flere matches

LÆS OGSÅ: Denne R2-D2-kaffemaskine er galaxens bedste opfindelse