Nintendo Switch
Foto: PR

Nintendo Switch

Nintendo løfter endelig sløret for deres længe ventede hybridkonsol

Switch kan både bruges i hjemmet og tages med på farten.

Efter mere end et års ventetid har Nintendo endelig løftet sløret for deres kommende konsol.

Navnet bliver Nintendo Switch og er en såkaldt hybridkonsol. Det betyder, at konsollen både virker som stationær konsol, der kan tilkobles via en dock til dit tv hjemme i stuen med controller, men som også kan bruges, når du er på farten.

Når du fjerner din Switch fra docken, går den automatisk over til en bærbar tilstand, hvor du kan fortsætte dit spil på den indbyggede skærm, der størrelsesmæssigt minder om en tablet.

Her vil det også være muligt at tilkoble to minicontrollere med analog-stick og fire knapper på hver side af konsollen. De to minocontrollere kan også bruges til at spille multiplayer, hvis du fx kører bil eller er ude at flyve.

Ifølge Nintendos pressemeddelelse har firmaet indgået aftaler med 48 softwarevirksomheder, der leverer spil til konsollen. Det drejer sig blandt andet om Electronic Arts, SEGA Games, UBISOFT, Warner Bros - se den fulde liste her.

Spillene kommer i vanlig stil som små minikassetter, der skal plugges ind, som vi kender det fra gameboy'en.

Prisen kender vi endnu ikke, men vi ved, at Switch rammer butikkerne i marts 2017. Se præsentationsvideoen her:  

Se, hvad vi ellers skriver om: Nintendo og Playstation