Den seneste uge har været begivenhedsrig for de to venner Bjørn Karmann på 28 og Tore Knudsen på 26. Deres fælles opfindelse, kaldet Project Alias, er gået viralt på den nørdede del af nettet. Ud fra det danske mediebillede ligner det dog, at det er gået hjemlandets næser forbi.
Project Alias er i opfindernes egne ord en parasit, der kan overtage dit Alexa eller Google Home-apparat og blokere for, at det kan lytte med, selv når du ikke bruger det.
”Vi synes begge to, at Machine Learning er enormt spændende teknologi. Og vi synes især, at det er spændende at gå ind og se på, hvordan denne teknologi kan give mere magt til brugerne,” fortæller Tore Knudsen.
”Vi er også meget kritiske overfor teknologi. Det kan man også se i nogle af de andre projekter, vi har lavet hver især. Vi tænker på fremtiden, og hvilken retning teknologien er på vej hen. Men det er ikke fordi, at vi er paranoia, og synes, at alle skal til at gå med staniolhatte. Der er bare ikke alternativer til mange af de produkter, vi bruger i hverdagen, og det stiller vi os kritiske for,” fortsætter Bjørn Karmann
Alias ligner en slimet, levende mos af en sort, der har udvalgt de ellers veldesignet hjemmeapparater som værter, og nu lever på dem – præcis som en parasit.
De sammenligner det med en bestemt slags svamp, med det videnskabelige navn ophiocordyceps unilateralis, der på forunderlig vis overtager kontrollen fra en specifik myreart. Det er for kompliceret at forklare i detaljer, hvad det egentlig betyder, men forestil dig en zombiemyre, der ikke længere har kontrol over sine egne handlinger, fordi den er styret af en slags parasitsvamp.
Parasitsvampen lokker myrerne tæt på, hvorefter den smitter dem og tager magten. Lidt på samme måde fik Bjørn Karmann magten over Google Home. Han havde nemlig aldrig ejet én, men vandt den, da han deltog i en konkurrence som selveste Google holdte. Da han vendte hjem med sit nyvundne smartapparat, var den første tanke, at det skulle hackes. På den ene eller den anden måde.
Dermed satte det samme selskab, hvis udstyr ham og Tore Knudsen nu har hacket, gang i idéen til Project Alias, forklarer Bjørn Karmann.
”Jeg stillede den i mit hjem og prøvede at leve med den, men jeg var selvfølgelig stadig kritisk. Lynhurtigt gik det op for mig, at dens system er totalt lukket. Det kan simpelthen ikke hackes. Så skulle der andre kreative midler til for at hacke den, og det blev så den her hat. Så Google har været med til at sponsorere Project Alias, kan man sige.”
”Jeg kan huske, at vi lige fra start af har haft det her sorthvid billede af en myre med en svamp ovenpå sig. Så har vi lavet et lille diagram, hvor der står ”Google Home” og så er der en pil ned til myren, og ”Project Alias” og en pil hen til svampen. Det har ligesom været vores ledestjerne, på en eller anden måde,” fortæller Tore Knudsen.
”Det er lidt sådan en horror zombiescene, hvor myren eller Google Home bare er fuldstændig overtaget af den her virus. Men vi har så prøvet at holde tonen lidt mere sober, for ikke at lyde alt for hacker og virusagtige,” fortsætter Bjørn Karmann.
Snylteren tager magten tilbage
Bjørn Karmann og Tore Knudsen mødte hinanden første gang på Vejle Gymnasium. Selvom de ikke var samme i klassetrin, fik deres fælles interesser dem til at krydse årgange. Det mundede så ud i et firma, der lavede grafisk design og hjemmesider. Men efter en tid, begyndte de to drenge at komme væk fra hinanden.
Det ændrede sig, da Bjørn Karmann begyndte på designskolen og Tore Knudsen startede en uddannelse på IT-Universitetet i København. Da kom de, ifølge Bjørn Karmann, tilbage på ”samme track”.
På trods af den succes, de har haft med Project Alias, har de ingen planer om at tjene penge på højtalerparasitten. Det er nemlig open source, hvilket betyder, at byggeplanen og koden er frit tilgængelig for alle, der kunne tænke sig at lave den selv. Det kræver dog en 3D-printer, men, forklarer Tore Knudsen, sådan en kan man bare låne i sit lokale makerspace. Hensigten er derfor at gøre det så tilgængeligt som muligt, ifølge de to opfindere.
”Det har lidt været for at provokere. Eller måske mere inspirere. Hvis Google laver en opdatering, hvor de integrerer alle de ting, vi har lavet med Alias, så har Project Alias ligesom også vundet,” forklarer Bjørn Karmann.
”Det har bare været en rigtig god facilitator til at få folk til at bringe det her emne om overvågning op og starte en diskussion. Det får allerede opmærksomhed, men når vi kigger på hvilken retning vores samfund tager og hvilken teknologi, vi introducerer i vores hjem, bliver relevansen for den her diskussion kun større og større. Vi skal have vores værdier på plads, og vi har med Project Alias også ville vise at det er muligt at gøre noget som enkelpersoner ved at bruge makerkulturen til det,” fortsætter Tore Knudsen.
Der mangler en mere seriøs debat om, hvem der har kontrollen over den teknologi, der er i dit hjem, mener han videre.
”Tit siger folk jo bare, jamen så lad dog være med at købe én, hvis du ikke vil have, at de skal lytte til dig. Og det er rigtig nok, at det er det nemmeste at gøre. Men kigger du på fremtiden, så kommer der kun til at være flere og flere af de her smarte ting, ligesom du jo i dag ikke rigtig kan leve i samfundet, hvis du ikke har en smart telefon med e-boks app og alle sådan nogen ting. Og det er jo muligt gennem alle de her produkter at få en masse informationer omkring folk. Så vi prøver at stille spørgsmål til, hvem det egentlig er, der har kontrollen. Det er dit produkt, men du kan eksempelvis ikke bestemme, hvad du vil kalde den. Du skal gå og sige ”Google” konstant i dit eget hjem.”
”Det handler ikke kun om den her paranoia med, at du ikke vil aflyttes, og derfor har du en parasit på din højtaler. Det er også noget med, at man gerne vil kunne styre sine ting. Men i teorien så kunne Google godt optage lige nu, hvis de gerne ville. De har teknologien. De har en mikrofon i dit hjem 24 timer i døgnet. Du er lidt nødt til bare at stole på dem. Så det handler også om at skifte magten, så brugeren får mulighed for at føle sig i kontrol,” forklarer Bjørn Karmann.
Adspurgt om, hvorvidt de føler sig som en slags teknologiske frihedskæmpere, svarer de to designere, at den seneste tids opmærksomhed godt kan få dem til at føle sig lidt sådan. Uanset hvad, så er det et udtryk, de synes ligger godt i munden.
De kan ikke kortlægge præcist, hvad næste skridt for Project Alias er, eller om der er et helt andet projekt i vente. Men de ved, at det vil være at bygge noget, der kan give brugere yderligere muligheder og adgang til deres smarte dingenoter og dimsedutter.
"Det er lidt et forsøg på at påvirke firmaer som Google, fordi Alias både fysisk er en parasit, men også metafysisk. Vi arbejder ikke hos Google, men ved at plante den her idé hos Googles ansatte, kan vi måske alligevel lave noget forandring indefra. Det er jo også lidt det, en parasit gør," konkluderer Bjørn Karmann.
