EUROMAN_3020774.jpgAlvar Aalto Palmio

Finske Alvar Aalto er bedst kendt for sine vaser, lænestole og linoleumsbordet, som din – eller din fars – børnehave fra 1970’erne med stor sandsynlighed kopierede. Men hans møbler er alt andet end institutionsmøbler. ’Sanatoriestolen’ kickstartede for alvor hans karriere som møbeldesigner i 1931. Den blev skabt til Palmio Sanatorium, som han også var arkitekt på. Tidløst design, der bringer barndommen tilbage.

29.700 kr. hos paustian.com

EUROMAN_3020777.jpg

Singler i tasken

Der var oprindeligt mere arbejdsmand end indie over Carharrt, men nu er de gået sammen med det britiske pladeselskab Trojan, der specialiserer sig i genrerne rock steady, reggae og dub, for at skabe denne 7inch-vinyltaske til analoge musikhoveder, der hader Spotify lige så meget, som de elsker musik. Tasken er specialdesignet, så man let og elegant kan have op til 60 singleskiver med sig over alt.

700 kr. hos carharrt-wip.com

EUROMAN_3020786.jpg

Skud ud!

Aldrig i verdenshistorien er der blevet taget så mange fotos. Alle har en kameratelefon, men det er som om, det bliver for nemt og poleret, når man blot kan slette de 25 mindre gode billeder, hver gang man skyder et enkelt fremragende. Instax SQ6 fra Fuji sætter dig pistolen for panden. Lige som det gamle Polaroid printer det billedet med det samme, og det gør hvert eneste tryk betydningsfuldt. Er du mand for det?

1.000 kr. hos photografica.com

EUROMAN_3020776.jpg

Musiksmag-smag-smag

De trådløse højttalersystemer vælter frem, og det kan være svært at holde styr på, hvad der adskiller det ene fra det andet. ’Music’ er fra danske Dynaudio, og serien består af fire højttalere, der ’taler’ sammen og sørger for den bedste lydoplevelse ved at måle omgivelserne og derefter automatisk indstille lyden. Den analyserer oven i købet din musiksmag og foreslår kunstnere, du måske aldrig har hørt om.

3.800-7.500 kr. hos dynaudio.com

EUROMAN_3020781.jpg

Toilettaske til mænd

Øh, hvad? Kan man overhovedet lave en toilettaske til mænd? Svaret er delvist ja, det skal bare ikke ligne en toilettaske. Luksuskuffertmærket Away har skabt denne miniature-kuffert til mandens toiletsager, som hverken er en grim drengerøvspose eller en feminin sag, der skriger, at man går op i sig selv. Den fås med læbepomade, håndcreme, ansigtsrenser, kropsrens og en sammenfoldelig lommekam.

560 kr. hos awaytravel.com

EUROMAN_3020785.jpg

Hakkebræt på jysk

Rune-Jakobsen Design fokuserer på håndværksmæssig kvalitet. I stedet for hakkebrættet til 17,35 kr. som man smider væk ved hver flytning, er målet at skabe lækre køkkenartikler, der kan bruges i hverdagen. Skærebrætterne produceres i Østhimmerland og kan erhverves i forskellige træsorter. Her er det røget eg i størrelsen 40x20cm uden saftrille. Du kan også få blandt andet serveringsbrikker og knivmagnet.

995 kr. hos rune-jakobsen.dk

EUROMAN_3020771.jpg

Støvfri med ledningsfri

Forklar lige den her: Vi sendte en mand til månen i 1969, men har aldrig kunnet skabe en støvsuger, der ikke smadrer samtlige dørkarme i huset, når man river den om hjørnerne. Indtil nu. Med denne nye, trådløse stangstøvsuger slipper du for at skifte stikkontakt hvert femte minut. Batteriet kan benyttes i alle Bosch Power Tools, så du skal bare hen i værktøjskassen, hvis du løber tør halvvejs.

3.600 kr. hos bosch-home.dk

EUROMAN_3020779.jpg

Waterboardingkaffe

Kaffetrends kommer og går, og du afgør selv, hvornår du stiger på og af. Det nye sort hedder ’pour over coffee’, hvor man hælder vand lige under kogepunktet over filteret med friskkværnet kaffe i små etaper for at frigive gasser, som gør kaffen sur. OBH Nordica har gjort det nemt at styre med deres Seattle Pour Over Kettle. En kender ville næppe kalde det en luksusudgave af filterkaffen, men det er måske lige, hvad det er.

700 kr. hos obhnordica.dk

EUROMAN_3020782.jpg

Kameluldssutterne tøffer igen

Kameluldssutskoen er en underlig designklassiker, som de fleste har et forhold til uden rigtigt at kende den. Du kan måske huske den som hele Danmarks nissemand Pyrus’ seng i julekalenderne, eller måske havde din far dem på i 70’erne, når han hjemmerullede sine smøger. Nu er sutskoen tilbage. Her i en udgave med hælekap, lædersål og en mellemsål af film, så den er lige så behagelig, som den er retro. 

400 kr. hos juul-sko.dk

EUROMAN_3020780.jpg

Escobar gennem danske øjne

Gennem de seneste otte år har Mads Nissen dokumenteret skæbner i Colombia. Fotobogen ’We are Indestructible’ giver over 191 sider et sjældent indblik i guerillarebeller, paramilitære dødspatruljer og det officielle Colombias militær og politiske bagland. Det er hashplantager og skamferede menneskekroppe, slum og storby, kokain og overnaturligt smukke landskaber. Skildret af en dansk fotograf, som er blandt verdens bedste.

350 kr. hos gostbooks.com