2 (1).jpg

Den budgetvenlige

Det kan hurtigt blive en dyr omgang at investere i en elcykel. Heldigvis findes der alternativer. Et af dem er franske Urbanglide og deres ’M4’-model, der til en overkommelig pris sagtens vil kunne klare jobbet. Og så ser den ovenikøbet heller ikke helt tosset ud.

Til 9.995 kr. hos innoliving.dk

3 (1).jpg

Den hidsige

Er du på udkig efter en seriøs pendlermaskine på to hjul, er denne Scott Silence ’eRide Evo’ et meget kvalificeret bud. Udstyret med et ordentligt 625Wh batteri skulle du gerne være sikret over 100 kilometers transport på en enkelt ladning. Og hastigheden? 45 km/t.

Til 49.999 kr. hos cykelexperten.dk

 

1 (1).jpg

Den frække

Anders Hermansens ’Bike One’ – her i en frisk collab med det parisiske designfirma côte&ciel – er til dig, der ikke bare vil have et heftigt batteri og hurtig fremdrift; her gælder det design og funktion i et velproportioneret samspil. En fed detalje er, at cyklen kun vejer 15 kilo, hvilket er væsentligt mindre end de fleste andre elcykler.

Til 29.750 kr. hos hermansencph.com