Når man nu skal bo et sted, kan man lige så godt finde et sted med god udsigt,” siger Peter Work og slår ud med armene. Sammen med sin amerikanske kone ejer den 59-årige eksil-dansker huset, der ligger alene på en bakketop i Californien. Han ejer springvandet og blomsterbuskene, garagen og den gamle pickup-truck, han netop er ankommet i. Og så vinmarkerne, selvfølgelig. De skråner sig langs bakkerne hele vejen rundt om os i hundredvis af snorlige rækker. Det er indiskutabelt en god udsigt.
Men det var en helt anden udsigt, der fik ham til at vende sit liv på hovedet og i sidste ende førte ham herud. Det var udsigten over Manhattan indhyllet i røg.

De fleste mennesker ved præcis, hvor de befandt sig, da flyene ramte ind i World Trade Center 11. september 2001. For Peter Work er det omvendt. Han husker især, hvor han ikke var. Han var ikke i et af tvillingetårnene, der blev ramt af to Boeing 767-passagerfly og kort efter styrtede i grus. Det skulle han have været. Eller nærmere bestemt: Han skulle have været i det undergrundstog, som ville have ført ham til stationen under World Trade Center klokken 8.46, det øjeblik hvor det første fly ramte.

Peter Work var teknologidirektør i sin nystartede virksomhed og var i New York for at mødes med en kunde. Mødet skulle have været klokken 9 om morgenen, men det blev aflyst. Derfor steg han ikke ind i subwaylinjen, The Path, fra Newark til World Trade Center, hvorfra han havde planlagt at gå det sidste stykke ned til Wall Street, som han plejede.

I stedet sad han på hovedkontoret i Newark, da han fik et opkald: ”Kom lige op til konferencelokalet.”

Der så han sammen med kolleger og forretningspartnere de billeder, som alle husker fra den dag. Fra kontoret kiggede de ud af vinduet. Få kilometer væk steg en røgsky op over Financial District.