Derfor elsker vi god sladder

Menneskets utrolige evne til at fortælle historier adskiller os fra andre dyr på planeten. Vores hjerne er så sindrigt indrettet, at den kan omskabe en kaotisk virkelighed til meningsfulde fortællinger med os selv som hovedpersonen, som var det en film, omgivet af et større eller mindre galleri af bipersoner.

Den britiske journalist Will Storr satte sig for at undersøge, hvor langt menneskets forkærlighed for gode historier kan spores tilbage i historien, og resultat kan læses i bogen ’The Science of Storytelling’, der udkom i 2019.

I sin omfattende research konsulterer Will Storr en lang række forskere inden for psykologi og hjernevidenskab, og det er spændende læsning fra start til slut. At vi mennesker i dag er storforbrugere af film, tv-serier, romaner, nyheder og ikke mindst sladder kan forklares ved at se nærmere på menneskehedens tidligste år her på planeten Jorden.

For 200.000-300.000 år siden levede vi som jægere og samlere. Vi levede i stammer på 100-150 medlemmer, og vi var dybt afhængige af hinanden, for verden var et farligt sted. Mennesket lærte at samarbejde for at overleve. Gik mennesket på jagt, krævede det syv-otte stammemedlemmers nøje koreograferede indsats at nedlægge et bytte.

På et tidspunkt begyndte mennesket at tale. Forskerne er ikke enige om, hvornår og hvordan sproget opstod. Én teori går på, at sproget opstod under jagten, fordi jægerne var nødt til at kommunikere med hinanden, når de i fællesskab skulle nedlægge byttet.

En anden teori går på, at sproget opstod mellem mor og spædbarn. At mor og barn kommunikerede sammen var afgørende nødvendigt, hvis barnet skulle overleve. Uanset hvad: Mennesket droppede de dyrelignende lyde og begyndte at tale, og med sproget opstod sladder.

Skal man tro Will Storr, så sladrede stammemedlemmerne ustandseligt om hinandens gøren og laden, og de gjorde det ikke for hyggens eller underholdningens skyld – de gjorde det for at forbedre stammens muligheder for at overleve i en mørk og fjendtlig verden. Sladderhistorierne kunne handle om et medlem af stammen, som på uselvisk vis havde sat livet på spil og ofret sig til fællesskabets bedste. Dette stammemedlem blev belønnet med den bedste soveplads og med øget adgang til stammens madforsyning og til at forplante sig med modsatte køn.

Andre sladderhistorier handlede om stammemedlemmer, der havde opført sig groft egoistisk og manipulerende, til skade for stammens sammenhængskraft. Straffen for at forbryde sig mod fællesskabet var i værste fald udelukkelse fra stammen, hvilket var det samme som en dødsdom. Intet stammemedlem kunne overleve alene i ødemarken. Historierne om stammens helte og skurke havde med andre ord en opdragende effekt. Endnu i dag, mange tusinde år senere, ligger vores frygt for at blive udelukket fra fællesskabet dybt i os.

I bund og grund er vi stadig stammemedlemmer, selv om vi på overfladen lever i en moderne verden med højhuse af stål og glas, flyvemaskiner og Tinder-dates. Vores sult efter historier om andre mennesker er ikke aftaget med årene, snarere tværtimod. Aldrig har der været så mange platforme, hvor vi kan få stillet vores glubende appetit på historier.

Når vi læser en thriller eller sidder i biografmørket og hepper på hovedpersonen, som ofrer sig for sine medmennesker, eller vi optændes af forargelse og hævntørst og venter på, at skurken får sin bekomst, så er det præcis de samme følelser, som vældede frem i os dengang, vi samledes rundt om bålet og lyttede til historier om de andre stammemedlemmers lyse og mørke sider. Eneste forskel er, at vi i dag skyller oplevelsen ned med cola og en stor bøtte popcorn.

'The Science of Storytelling: Why Stories Make Us Human, and How to Tell Them Better'

’The Science of Storytelling: Why Stories Make Us Human, and How to Tell Them Better’ af Will Storr, udkommet på forlaget William Collins. Cirka 100 kr. for paperbackversionen på amazon.co.uk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger