Kan du huske Wesley Snipes som den hårde bandeleder, Nino, for New York-gruppen the Cash Money Brothers? Og Ice-T som poltimanden Scotty, der er på sporet af bandens narkopenge, men bliver nødt til at gå undercover som pusher for at fælde dem og sætte en stopper for opbygningen af et crack-imperium?

Da 'New Jack City' blev vist tilbage i 1991, indtjente den knap 306 millioner kroner ud af et budget på 54 millioner kroner. Det var en af de første film, der skildrede sortes gangsterkultur i USA sammen med 'Boyz n the Hood'. Og det var i 'New Jack City', at Wesley Snipes, Chris Rock og ikke mindst rapperen Ice-T fik sit gennembrud som skuespiller.

New Jack City foto 1.jpg
Wesley Snipes og Chris Rock fotograferet i forbindelse med premieren på 'New Jack City' i 1991.

Nu er der godt nyt til fans af kultfilmen. 'New Jack City' skal genfortolkes , det skriver Deadline, der har talt med kilder fra produktionsselskabet Warner Bros.

Ifølge Deadline er der ikke tilknyttet nogen instruktør endnu på projektet, men det lader til, at det bliver Malcolm M. Mays (Snowfall), der skal skrive manuskriptet.

Vi ved heller ikke, om der er gensyn med stjernebesætningen på rollelisten.

Indtil videre må vi nøjes med at glæde os til en ny 'New Jack City'-film og gense trailieren til den første version herunder: