Xtra Naan
Foto: Ramus Weng Karlsen

Xtra Naan er tilbage: ”Vi åbner op for alt det mørke, det bestialske og det sindssyge”

Supergruppen er tilbage med deres anden EP ’Gedi Matjåp’, der vender sig mod hiphoppens rødder. Men det er stadig perverteret og grænseoverskridende, selvom de er blevet ældre.

For nogen er Malk De Koijn et af de mest nyskabende bands i den danske musikhistorie. Med et tekstunivers, der dækker over alt fra sexfantasier fortalt igennem en hunds liderlige eskapader i ’Vi tager fuglen på dig’ til det helt gakkede i ’Fågt op i skalle’.

Samtidig vil flere mene at Gramsespektrum er et af de satireindslag, der var med til at forme dansk humor ved at blande absurde karakterer og et outreret musikunivers. Med bademestrene Glenn og Shorty og pedellerne Vagn og Ole var de med til at bane vejen for blandt andet Banjos Likørstue og Drengene fra Angora med deres komiske musikalitet med rødder i 90’er hiphoppen.

Det virkede derfor ikke underligt, da Xtra Naan, et miks af Tue Track fra Malk De Koijn og Gramsespektrum, ud af ingenting stillede sig op på scenen til P3 Guld i 2015 med et fastspændt silikoneyver og fremførte den beskidte ’Malk mig’ til en dyster lydside foran det danske parnas af musikere og producenter.

Peder Thomas Pedersen: ”Jeg synes ofte at mine vers bliver sådan noget ulækkert noget. Eller noget meget voldsomt, hvor jeg eksempelvis voldtager andre mænd. Det er selvfølgelig sjovt, fordi det er en homofobisk kultur, vi arbejder med, men jeg kan nogen gange godt undre mig over hvorfor.”

Simon Bonde: ”Det er jo et projekt, hvor der ikke regler, og så…”

Peder Thomas Pedersen: ”Jamen, hvorfor skal det så være så bestialsk?”

Simon Bonde: ”Så går hjernen derhen, fordi det er sjovt at være i et grænseoverskridende land.”

Peder Thomas Pedersen: ”Det er nok svaret på det, men jeg synes, at det er nogle underlige, mørke sider af mig selv, som jeg egentlig ikke tænder på. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er fedt med rap, der er ond og hardcore, alligevel ender jeg ofte med at lave det.”

Arbejdet med Xtra Naan har været et fritidsprojekt siden 2006, hvor de indspillede singlen ’Smuglerne’ og nogle år efter lagde den på Soundcloud. Men det skal snarere ses som afstresning fra deres hverdagsjob end en karrierevej.

Peder Thomas Pedersen: ”I begyndelsen mødtes vi en gang om året for at lave et nummer. Det var ikke en loge-agtig ting, hvor vi havde en årlig dag. Det var bare det, det kunne blive til. Og så begyndte vi at tage ture til mit sommerhus dog kunne der gå lang tid imellem, for så var Anders ude at turnere med Malk de Koijn eller Simon havde et eller andet projekt.”

Xtra Naan er et projekt, hvor de kan mødes udenfor deres professionelle hverdagsjobs og komme ud med alle de karakterer og hverdagsirritationer, der løbende hober sig op. Det kan være bloggerkulturen, et homofobisk hiphopmiljø, blegfede danskere, der kalder sig vikinger eller noget så banalt som en mand, der skider på en anden – bogstaveligt talt.

Peder Thomas Pedersen er skuespilller og musiker, Anders Lundby Brixen er stadig en del af Malk De Koijn men turnerer for tiden landet rundt med den dansende ordkløver Marvelous Mosell, og Simon Bonde instruerer reklame- og fiktionsfilm.

Simon Bonde: Det har det været fedt for mig at lave det her, hvor vi skrev, hvad vi havde lyst til, åbnede mikrofonen med et beat, og så var det færdigt. Det handler bare om at skrive det og lave det. Det er meget frigørende, fordi jeg er vant til film, der er meget udviklingstunge.”

Peder Thomas Pedersen: ”Det er det modsatte af en pladekontrakt, hvor man sammen med pladeselskabet skal finde ud af, hvad der skal ske. Vi er tre voksne mænd, der har professionelle liv, som tilfældigvis er inden for den her genre. Det er ligesom, når folk har et bluesband, de øver med. Så hedder vores bare Xtra Naan.”

Gruppen har kendt hinanden fra 90’ernes hiphopmiljø. Anders Lundby Brixen, også kendt som Tue Track, og Peder Thomas Pedersen, den ene halvdel af Gramsespektrum, mødtes til hiphop-jam på det gamle spillested Vestergade 58 i Aarhus i 1996, hvor Peder var konferencier, og Anders skulle optræde med Malk De Koijn. Senere begyndte de at turnere Danmark med at scratche og vende plader.

Peder Thomas Pedersen og Simon Bonde, der tilsammen er Gramsespektrum, går helt tilbage til gymnasietiden i slut 80’erne. De var begge medlemmer af The Prunes, som blandt andet remixede for den amerikanske hiphopgruppe Beastie Boys. Dengang var det danske hiphop-miljø mindre. Alle kendte alle på kryds og tværs, og man hørte det samme musik.

Peder Thomas Pedersen: ”I begyndelsen, da hiphopkulturen kom til Danmark, kunne man måske købe to plader om ugen. Det var ret begrænset, og man lyttede til det hele.”

Simon Bonde: ”Du kunne gå ned i Street Dance, og så var der måske kommet to nye hiphopplader. Butikken lå i Pisserenden og var et af de få steder, der importerede vinyler fra USA. Så kom man derned og så, at de eksempelvis havde fået en plade med Boogie Down Productions. Så købte man den.”

Peder Thomas Pedersen: ”Og så var det en legendarisk plade.”

I 2015 kulminerede ni års sporadisk arbejde i Xtra Naan-regi med EP’en af samme navn. Og nu, tre år senere, er de klar med deres opfølgning ’Gedi Matjåp’, der bærer navnet fra en østeuropæisk sampling, de bruger i nummeret ’Arf’.

Man kan ikke komme udenom, at den nye EP bærer præg af sammensætningen af Malk De Koijn og Gramsespektrum. Det er ikke kun hård, dunkel rap, men også oldschool dansk hiphop anno 2018, som man kan høre i nummeret ’Jeg Badr’:

”Du er ikke nogen MC. Du er bare lidt emsi’

Men ingen mennesker gider klikke på din hjemmesi’”

Men de forsætter også med nogle af de voldesomme, tegneserieagtige karakterer, de selv mener trækker tråde til Gramsespektrum, som ostesmugleren Lille Jørgen, Bøssemanden eller Klammerik.

Anders Lundby Brixen: ”Simon har et vers, hvor han disser en rapper, som tager det personligt og sender et diss tilbage. Som regel får man et diss igen, men den her person venter i årevis, og der sker bare ikke noget. Men en nat vågner han op smurt ind i lort. Der er helt mørkt, og så står personen et sted i mørket og griner som Cutfather. Hele det scenarie synes jeg super smukt, fordi det på en måde er det ultimative diss.”

Den nye EP, der udkommer 8. juni, er lige så eksplicit pervers og grov, som den første - hvis ikke grovere. Men i takt med at medlemmernes børn er blevet store nok til at forstå, hvad der egentlig foregår, påvirker det også, hvordan de tænker over deres tekster. Eller måske nærmere, at medlemmer selv er blevet opmærksomme på, at deres børn forstår mere af, hvad de rapper om. Som da Peder Thomas Pedersens søn sad med sine stedbedsteforældre og så P3 Guld, hvor han så sin far stå iført yver og morgenkåbe, mens han malkede sig selv på live-tv.

Anders Lundby Brixen: ”Jeg reflekterer mere over det i dag. Jeg lytter stadig en del til rap, når jeg kører i bil, hvor mine børn også sidder. Den lille er ligeglad, han fatter ikke så meget endnu, men den store, han er begyndt at fatte det. Og så begynder jeg at tænke: ’Hvad er det jeg formidler?’”

Simon Bonde: ”I Aggressiv Amager (en sketchserie på Zulu) tager Esben (Pretzmann) og jeg Peder i et grillspyd. Hvis du forestiller dig at Peder er pattegrisen, så er vores pikke spyddet. Det er et grillspyd. Men jeg kan huske, at min søde svigermor kom og sagde: ’åh, jeg så jeres program i går. Du var så god.’ Der havde jeg det også virkelig underligt.”

Men selvom spørgsmålet præsenterer sig: Kan man være en god indflydelse på sine børn og samtidig lave tekster som i ’Brandslukningsmaskine?’:

”Hiv og træk i min dims som en ostehaps

Jeg sværger mama, jeg ka' dødsmorse på din skinkeknap.”

Svaret er irrelevant. Selvom de er blevet mere opmærksomme på, hvad de skriver, så holder de sig ikke tilbage, når teksterne skal skrives. Den nye EP bliver efter sigende endnu mere grænseoverskridende.

Peder Thomas Pedersen: ”Jeg har hentet min søn til børnefødselsdag, hvor forældrene har spillet ’Malk mig.’ Det er endnu mere grænseoverskridende, nu hvor min søn er blevet ældre, men jeg gider heller ikke tænke over det, når vi laver det, for der laver vi noget sjovt, hvor vi åbner op for alt det mørke, det langt ude, det bestialske og det sindssyge. Hvis jeg skal tænke på, at det skal min søn ikke høre, så skyder jeg mig selv i foden, så der er ikke noget af gøre ved det. Hans venner kommer til at høre det, og enten synes de, hans far er ulækker eller sjov. Eller begge dele.”

Hør deres første single ’Jeg badr’: