Det var min egen fars skyld, at jeg selv begyndte at stå på ski. Mine forældre blev skilt, og vi var tre børn, som blev delt, og jeg kom til at bo hos min far som den eneste. Han skulle finde på et alternativ til en rigtig familiejul, da det ikke er så sjovt at holde jul kun to mennesker, når man har plejet at være fem. Derfor begyndte vi at tage på skiferier os to hver jul, hvilket der ikke var så mange andre danske familier, som gjorde dengang. Jeg havde nok et lille medfødt talent og i hvert fald en stor glæde for at stå på ski, og så gik det hak i hak.

Min far er fra Jylland, så jeg skulle lære at yde, før jeg kunne nyde. Da jeg blev 15, sagde han, at jeg selv skulle til at betale for at komme af sted. Jeg svarede: ’Jaja’ og glemte at gå med nok aviser, så jeg havde ikke råd til at komme på skiferie næste år. Det skulle simpelthen være løgn, og jeg fik omgående kørt alle de aviser, jeg kunne komme i nærheden af, ud, og opdagede også, at man kunne blive skilærer. Det betød, at jeg kunne få lov til at stå endnu mere på ski og komme gratis af sted.

Man ønsker jo det bedste for sine børn, og når man nu selv har fået enormt meget glæde af skiløb, så ville det være åndsvagt ikke også at introducere dem til det. Det er primært for deres skyld, men for min egen skyld har jeg gerne villet af sted på ski, og når man har små børn, kan man jo ikke efterlade dem alene hjemme. De skulle med, og så gælder det om, at de nyder at stå på ski. Og det er vi heldigvis lykkedes ned. Vores yngste, Anton, skal til Østrig i år og undervise, for han er blevet skilærer og er gået i mine fodspor. Alle mine tre børn er rigtig glade for at stå på ski. De er 19, 20 og 24 år.

Vi er ikke ligesom sådan en rigtig håndboldfamilie, der er i håndboldhallen hele tiden, fordi der, hvor man kan stå på ski, er jo et godt stykke væk. At stå på ski er bare noget, vi laver sammen. Jeg ville ikke definere os som en skifamilie. Men når man har ski som en del af sit arbejde, har man en kæmpefordel, når det kommer til at videregive glæden for noget til sine børn. Man er af sted flere gange om året, og hver enkel skidag er ikke så bekostelig som for andre.

Derfor har der ikke været et pres på børnene om, at vi kun har denne her uge, så ’nu skal I sateme nyde det, skynd jer ud.’ Vi har været meget afslappede med, at hvis de hellere havde lyst til at sidde derhjemme og drikke kakao, se videofilm eller lave puslespil, har det været helt fint. Og det, tror jeg i virkeligheden, er kilden til succesen. Der er jo ikke noget værre end forældre, som er glade for et eller andet, og så derfor med vold og magt vil have børnene til også at nyde det. Man skal virkelig passe meget på som forældre med at pådutte ens glæde for noget.

Vi har altid været påpasselige med, hvordan vi har snakket om skiløb. Vi har fx aldrig nogensinde sagt til vores børn: ’Du SKAL gå på skiskole!’ Vi har i stedet sagt: ’Hvis du opfører dig ordentligt, får du lov til at komme på skiskole.’ Vi har aldrig spurgt børnene om noget, de ikke kunne forholde sig til som fx: ’Er du klar til at prøve den store lift?’ Eller: ’Skal vi køre nedad den røde?’ For det aner de ikke noget om. Du skal spørge dem, om de fryser, er sultne eller skal have en tur mere? Eller bare sige: ’Nu skal vi det her. Kom med.’

Det kan være svært ikke at skulle stille spørgsmål til sine børn, fordi man er sympatisk anlagt og gerne vil være inkluderende, og det skal foregå i deres tempo, men der er mange af de spørgsmål, hvor de ikke er kompetente til at svare på dem. Derfor må du tage beslutningerne på deres vegne. Og der skal du hellere være lidt for forsigtig fremfor for modig, for hvis først barnet er kommet galt afsted, og det er gået alt, alt for stærkt, og de er hamret ind i skiltet til restauranten nede for enden af bjerget, så kan det godt være svært at få banket motivationen op igen.

Start i det små og start meget gerne herhjemme. Også selvom man bor på 3. sal. Få fat i et par skistøvler og ski, hvis børnene er helt små, og lad dem tonse rundt inde i lejligheden og gerne med hjelm og skibriller på, så de vænner sig til det og vil synes, at det er skidesjovt. Vi har stået rigtig meget på ski i haven og stuen. Hvis jeg har ryddet op nede i kælderen, har jeg godt kunnet finde på en sommerdag at stille skistøvlerne frem på stuegulvet, og så er det jo bare legetøj. Der er kommet nogle hakker i gulvet, men det er et gammelt hus i forvejen, så det gør ikke noget.