ADHD er en 'drengesygdom' og den hurtigst voksende diagnose i nyere tid. Men hvordan gik det til, at fire umiddelbart uskyldige bogstaver forvandlede legepladsens vilde rødder til sygdomstilfælde, der kun bliver normale ved at tage medicin?
Anders er far til et barn med ADHD. Han var, inden hans egen dreng fik diagnosen, skeptisk over for lidelsen, som han syntes var lige lovlig ’trendy’.
”Når sygdommen er eksploderet helt vildt, kan jeg heller ikke lade være med at tænke, om det også er reelt. Men det har ændret sig lidt nu, hvor jeg føler, jeg er en af de ’rigtige’ ADHD-forældre,” siger han med et smil.
LÆS OGSÅ Sådan føles det at have Tourettes syndrom
Han har også mødt skepsis fra omgivelserne og er selv blevet i tvivl om, hvorvidt problemerne skyldtes, at han ikke var en god nok forælder.
”Rigtig mange i mine omgivelser har ligesom sagt, at ’hold kæft, man har ikke været i stand til at opdrage sit barn ordentligt’. Den dårlige samvittighed og frygt for, at man ikke har gjort det ordentligt, ligger nedenunder hos én selv,” siger han.
Anders sætter dermed fingeren på det ømme punkt, hvad angår ADHD: Er det forældrenes manglende opdragelse eller defekter hos børnene, der er grunden til den anderledes adfærd?
”Der findes helt sikkert børn, der har defekter af den ene eller anden art, som man med rette kan bruge ADHD-diagnosen på. Men for rigtig mange handler det om, at børnene er dybt frustrerede over måden, forældrene håndterer deres forældreopgave på. De fleste børn med ADHD-adfærd reagerer på noget,” siger psykolog Finn Korsåe.
LÆS OGSÅ Hovedmanden: Med en hjernekirurg på arbejde
Børn med diagnosen ADHD mangler nogle redskaber i hjernens kognitive værktøjskasse. Derfor har deres hjerne svært ved at klare de opgaver, den bliver sat til at udføre. De millioner af impulser, der hele tiden sendes til og rundt i hjernen, transmitteres lidt langsommere end hos normalt fungerende mennesker. Lidt som at have en ældre computer, der arbejder langsomt. Derfor opstår der hyppigt ’overload’ af hjernen, som kan få dem til at reagere med vrede eller frustration.
Men der findes ikke nogen enkelt test, røntgen eller scanning, der kan fastslå diagnosen. Det er en læge eller en psykiater, der efter en såkaldt udredning vurderer, om der er tale om ADHD. Udredningen indebærer besvarelse af et spørgeskema foruden samtaler om personens udvikling som barn og ung og om, hvad sygdommen betyder for hverdagen nu og her.
Læs hele artiklen i Euroman nr. 220, der er i handlen nu, og bliv klogere på hvorfor diagnosen er eksploderet, hvordan, og hvem der står bag. Tegn abonnement her.
