"Det er ubehageligt at blive mødt af homofobi og transfobi. Vi er nødt til at kunne grine af, at det er så fucked up" scroll-down

"Det er ubehageligt at blive mødt af homofobi og transfobi. Vi er nødt til at kunne grine af, at det er så fucked up"

Kærlighed, parforhold, tosomhed, nyforelskelse, ægteskab, sommerfugle i maven, og måske endda helt til døden os skiller. Nogle har været sammen altid, andre har lige mødt hinanden, nogle er hinandens bedre halvdel, mens andre ikke kunne være mere forskellige. I Euromans decembernummer og på euroman.dk portrætterer vi en lang række mennesker i alle aldre, der lever med hinanden, både når livet er smukt, når det er grusomt, og når det leves for fuld musik. Her har vi talt med minoritetsparret Kenneth Ruus Blankensteiner Nielsen og Mads Simon Martinussen.

Af Kristoffer Dahy Ernst
Foto: Dennis Morton
Mennesker Euroman

”Vi er et minoritetspar, der ofte møder modstand i hverdagen. Derfor er det vigtigt for os at have hinanden, så vi altid har en at have det sjovt med.

Humor er en overlevelsesmekanisme. Det er ubehageligt at blive mødt af homofobi og transfobi fra folk på gaden og i nattelivet, der ikke respekterer grænser. Vi er nødt til at kunne grine af, at det er så fucked up.

Vi arbejder sammen som DJ’s, og det foregår jo mest om natten. Hvis vi har været i byen og den ene vågner på sofaen dagen efter, har vi tydeligvis været sure på hinanden, da vi kom hjem. ’Hvorfor ligger jeg her?!’ spørger man den anden. ’I don’t know.’ Og så kan vi jo ikke andet end at grine af det.

Det er vigtigt at kunne grine sammen og af sig selv, ikke mindst. Man skal ikke tage sig selv for højtideligt.

Det er ikke hele verden, der er ved at falde fra hinanden, det er bare et lille skænderi. Det minder vi hinanden om, og så er humoren god til at bløde det hele lidt op.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed