soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Hvornår vidste du, at du havde et talent?

”Jeg har altid været indbildsk forstået på den måde, at jeg har troet på mine egne evner. I skolen var det ofte mig, der blev sat til at læse højt for de andre, og jeg kan sige det så enkelt, at jeg faktisk aldrig har villet være andet end skuespiller. Jeg er nærmest vokset op på Det Ny Teater og Folketeatret i København, hvor mine forældre arbejdede som restauratører, så jeg hjalp med at sælge chokolade og slik og kunne gå ind og se alle forestillingerne med datidens største skuespillere som fx mit idol Mogens Wieth. Jeg var dybt fascineret, og det var min indgang til at blive skuespiller.”