I 1975 kunne du få 20 procent i rabat, hvis du købte et Rolex Daytona. I dag er modellen én af de mest eftertragtet i verden og blev i 2017 det dyreste armbåndsur nogensinde.
Men hvordan gik uret fra at være en uattraktiv model til at være det dyreste armbåndsur, der nogensinde er solgt?

Rolex designede oprindeligt Daytona-modellen til racerkørere med det formål, at de kunne benytte urets indbyggede stopur til tidtagning af deres omgange, skriver GQ. Heraf kommer også navnet, som er opkaldt efter det verdensberømte 24-timers racerløb Daytona 500. Rolex-uret er i mange år blevet givet til vindere af netop Daytona 500 og det legendariske racerløb Le Mans.
Rolex forsøgte altså at brande Daytona-modellen på racerløb og som et ur til vindere ved at blive associeret til store racerløb.

På trods af marketingsstrategien om at henvende sig til vindere og racerkørere, var Rolex Daytona ikke noget populært ur, da det først blev produceret. Der var ikke mange, der var interesserede i at købe modellen, og derfor valgte Rolex at trække produktionen tilbage. Det betød, at der kun nåede at blive produceret et begrænset antal.

Men interessen for Rolex-uret ændrede sig, da den ikoniske skuespiller og racerkører Paul Newman begyndte at bære Rolex Daytona-modellen. Efter hans kone forærede ham et Rolex Daytona med sort-hvid-skive, blev han et symbol på Rolex Daytona, og samlere verden over refererer ofte til uret som Paul Newman Daytonas.

paul.jpgPaul Newman.

Det begrænset antal af Rolex Daytona og det faktum, at Paul Newman gjorde uret ikonisk, har betydet, at Rolex Daytona i dag er ét af de mest eksklusive og eftertragtede ure i verden.

Paul Newmans eget Rolex Daytona blev verdens dyreste armbåndsur, da det i 2017 blev solgt på en auktion for næsten 113 millioner kroner.