Sponsoreret af nivea men

Grundtvig, Dalí og George Michael er eksempler på mænd, som gjorde deres skæg til synonym med deres udtryk. Men mindre kan også gøre det, når det gælder kunsten at vælge sit skæg. Her er nogle simple guidelines, som kan hjælpe dig med at finde et skæg, som både passer din ansigtsform og din personlighed. Og så er det ellers bare om at komme hjem foran spejlet og eksperimentere. 

LIGE LINJER OG SYMMETRI


Skæg bør hjælpe dig til at få et harmonisk udtryk. Det kan fremhæve dine smukkeste træk og skjule dem, du er lidt mindre stolt af. Har du eksempelvis en relativt stor næse, kan du med fordel overveje et overskæg. Ja, det er et ret markant statement, men det kan faktisk give dit ansigt et mere balanceret udtryk. Overskægget er også godt, hvis du har stor afstand mellem næse og overlæbe, ligesom det også kan få overlæben til at synes mindre, hvis dine overlæbe er lidt stor. Et fuldskæg er for de fleste en mere tilgængelig mulighed. Det skal - hvad enten det er kort eller langt - trimmes i en lige linje fra kindbenet ned mod munden, og - hvis muligt - ramme et lille stykke under overskægget. Det fremhæver kindbenene. Trimmer du skægget i en bue, kommer du let til at se “æblekindet” ud. Den store fordel ved fuldskægget er, at det kan justeres, så det komplementerer dit ansigt. Har du et bredt ansigt, kan det gøres lidt spidst. Og et spidst ansigt kan få lidt fylde i siden. Går du ikke rundt med en kraftfuld hage a la George Clooney, kan skægget kompensere lidt i bredden og længden.

SKUB DIN PERSONLIGHED

Det rigtige skæg afhænger lige så meget af din din personlighed som af din
ansigtsform. Det kan eksempelvis være ekstremt maskulint at være helt glatbarberet - tænk bare på Mad Men eller Peaky Blinders - men har du generelt et lidt feminint udtryk, kan det i stedet fremhæve det feminine. I så fald kan du overveje lidt skægstubbe. Det handler om at finde et samlet udtryk, der passer til dig. Har du meget elegante træk, kan et overskæg med lidt snoede ender let få dig til at se pyntesyg ud. Har du derimod et lidt grovere udtryk, er det måske lige præcis det twist, der giver lidt elegance til dit samlede look.

Foto: Nivea

NIVEA MEN BARBERSHOP

Ragekniv eller supermarkedsskraber gør ikke den store forskel, men det gør den gel, skum og after shave, du benytter dig af. Hos NIVEA MEN finder du barberskum, gel og after shave, der beskytter mod snit, irritation samt blødgør skægstubbene, mens after shave efterlader huden kølig, behagelig, sund og velplejet.

ALLE SKÆG SKAL PLEJES

Lige meget hvilket skæg du leger dig frem til, er der én regel, som vigtigere end alle andre: Et skæg kræver pleje. Det skal være rent og sundt, ellers bliver det hurtigt trist at se på, og huden kan blive irriteret. Brug derfor en god en god barbergele og en aftershave balsam, som både gavner din hud og dit skæg.