Foto: Frederik Lentz Andersen

Den velklædte træningsbuks

Campinghabittens benklæder bliver store til foråret. Her er fem eksempler.

Vi har tidligere skrevet om træningsbuksernes bevægelse fra pumpecenter og tømmermandssofa til dit kontor- og festliv.

Det er et indtog, der fortsætter, for de syntetiske benklæder har tænkt sig decideret at udkonkurrere din habitbuks. Underdelen af din campinghabit benytter sig denne sæson af jakkesættets formsprog med pressefolder og løse, stumpende snit, og så har den tilmed komforten som ekstra salgsargument.

Det gennemgående stiltræk denne sæson er en gammel sportskending, nemlig kantebåndet, som Adidas, Puma har dyrket siden Run DMC var små, og som designerne og moderedaktørerne sætter pris på, fordi det efter humør kan stå for såvel streetwear-provokation som gallauniformsagtig højtidelighed.

Her har vores stylist for eksempel sammensat et par bukser fra Mads Nørgaard med en klassisk jakke fra samme mærke i vores præsentation af forårsnyhederne fra 21 af de bedste danske designere lige nu.

Foto: Frederik Lentz Andersen. Styling: Ciara Broadberry

Og her er fire andre muligheder i samme genre, men forskellige prislejer:

Our Legacy til 1427 dkk.

Wood Wood til 1.200 dkk.

 

Le Fix til 900 dkk.

 

H&M til 249 dkk.

LÆS OGSÅ: De bedste og de værste OL-dragter

LÆS OGSÅ: Silke-boxershorts er tilbage takket være Tom Ford

LÆS OGSÅ: Ikoniske sneakers del 2: Adidas Handball Special – røvballe- og flyveskalleskoen

Se, hvad vi ellers skriver om: Sportstøj, Hiphop og Herremode