Sponsoreret af Uniqlo

Hvad kigger du efter, når du skal finde en vinterjakke?

”Jeg har forskelligt overtøj til forskellige formål. Nogle gange går jeg i jakkesæt, hvor jeg oftest vil vælge en frakke, og i rigtig mange andre sammenhænge går jeg nok lidt mere praktisk klædt. Derfor skal jeg finde noget, der kan bruges i flere forskellige kontekster. Grunden til, at UNIQLO's nye Hybrid Down parka er så velegnet til min smag, er, at den kan bruges til så mange forskellige ting. Jeg har et hus på en lille ø, der hedder Fejø. Der tilbringer jeg rigtig meget tid udendørs i min kajak, og der er den her parka ret ideel, fordi den er varm og nem at bevæge sig i på samme tid. Når jeg er på arbejde, tilbringer jeg også ofte mange timer udendørs, når jeg skal skyde billeder til modeserier eller andet. Også her er det vigtigt at have en jakke, der både er varm, og som man kan bevæge sig i.”

Egmont-x-Uniqlo_9250_tekst.png

Hvad er det konkret, du godt kan lide ved UNIQLO's Hybrid Down parka?

 ”Den er god, fordi jeg både kan bære den, så den dækker nedenom, men jeg kan også hive i dens snore, så den bliver lidt mere tætsiddende og mobil. Der er en hætte, hvis jeg har brug for det, og jeg kan godt lide at trække snorene i hætten ind, hvis jeg virkeligt skal holde varmen om hovedet. Parkaen tjener både et stilmæssigt formål og praktisk formål. Jeg kan især godt lide parkaen i den her lidt militærgrønne farve. Jeg har altid været meget fascineret af militærtøj, da det netop også er tøj, der er designet til at have et praktisk formål. Den militærgrønne er nem at kombinere med de fleste andre farver – alt fra mørkeblåt, sort og andre jordtoner. Og det er de farver, min garderobe hovedsageligt består af.”

Har du et bestemt trick til at holde dig varm, når det bliver virkelig koldt?

 ”Når det i Danmark bliver så åndssvagt koldt, som det af og til gør, bruger jeg ofte en fleecejakke til at have under jakken. Hvis jeg ved, at jeg skal stå i minusgrader en hel dag og lave en modeskydning, vil jeg typisk bære en løbe-T-shirt, man kan ånde i, en fleecejakke og så en jakke af en art udover. Der kan UNIQLO's Hybrid Down parka være perfekt, for så ved jeg, at jeg kan holde mig varm i timevis. Samtidig ved jeg, at hvis jeg bevæger mig meget og kommer til at svede, kanaliseres fugten fra kroppen ud igennem parkaen, så jeg ikke bliver kold og våd.”

Egmont-x-Uniqlo_9110_tekst.png

Hvilken visuel effekt kan det give at kombinere UNIQLO's Hybrid Down parka med en anden type jakke?

 ”Der er jo en gennemgående tendens til, at man kombinerer tøj på tværs af stilretninger. For eksempel indgår sportstøj i langt højere grad end tidligere i vores dagligdagsgarderobe, hvad end det er ekstremt tekniske løbesko, fleecetrøjer eller andet. På samme måde kan man få UNIQLO's Hybrid Down parka til at skifte stilmæssigt udtryk, fx efter hvilken farve man vælger. Man kan for så vidt sagtens bruge en mørkeblå parka over en habitjakke med guldknapper. Det, tror jeg, ville se fedt ud. Det er helt oplagt at bruge den i et lidt mere råt outfit med arbejderstøvler og jeans. Den kan også bruges i et mere sporty outfit med gamle løbesko og trackbukser. Hvis man ramme et mere sofistikeret look, kan den også kombineres med et par støvler og chinos. På den måde er UNIQLO's Hybrid Down parka meget versatil, fordi den kan bruges i adskillige sammenhænge.”

_N0A891_tekst.png

Hvordan synes du, parkaen UNIQLO's Hybrid Down parka lever op til tidens krav om bæredygtighed?

”Det er mere essentielt nu, end det længe har været, at vi holder os sunde og raske, og husker at bruge tid udendørs også. De senere års fokus på klimaforandringerne har gjort os opmærksomme på, at vi skal nyde vores smukke natur, mens vi har den. Derfor har vi brug for tøj, der er kompatibelt med et liv, hvor vi tilbringer mange timer i naturen, og det er UNIQLO's Hybrid Down parka. Samtidig må man også sige, at parkaens design er ret tidsløst, og det passer jo virkeligt godt ind i det fokus på tøjspild, der er i disse år. Vi skal ikke bare købe og smide væk, men investere i tøj, der kan holde sæson efter sæson. Især med den militærgrønne farve synes jeg, at parkaen kun bliver federe og federe, jo mere den bliver brugt. Man må gerne kunne se på sådan en parka, at den er ældet naturligt i den friske luft.”

Egmont-x-Uniqlo_9065_Tekst.png

UNIQLO Hybrid Down parka

Hybrid Down parkaen er designet i et tæt samarbejde mellem UNIQLO og den japanske snowboardstjerne Ayumu Hirano med henblik på at skabe fashionabelt overtøj, der samtidig kan bruges i elitesport. Parkaen er polstret med et nyt materiale, der er fugtabsorberende, når man er aktiv, men samtidig holder på varmen, når man står stille. Pasformen gør parkaen alsidig og bevægelig, og derfor er den ideel til en aktiv hverdag.

899 kr. hos UNIQLO.