Det er en særlig kunst at vælge firmabil. Den skal gøre dig glad, men den må hverken pisse kollegerne eller kunderne af. I Danmark hedder årets businessbil BMW 320d Touring, og har man som Christian Grau kørt den nye 3-serie, forstår man hvorfor.
Der er biler, og så er der firmabiler. Med din private bil kan du udstråle, hvad pokker du vil, men når det drejer sig om firmabiler, gælder et særligt kodeks. Det må ikke være for flot, men det må heller ikke være for sølle. Optimalt set skal det flugte med firmaets værdier, og i den bedste af alle verdener kan den endda gøre turen til og fra arbejde til en fest.
På den baggrund er BMW’s 3-serie noget nær en perfekt firmabil. I den nye generation er den igen blevet endnu mere voksen at se på, hvor forgængerne havde noget umodent over sig. Samtidig favner den i dag ikke bare det formelle erhvervsliv – konsulenthuse, rederier og så videre. BMW har også fået bedre fat i den kreative klasse, hvor det engang var en sjældenhed at møde en arkitekt i en BMW.
Måske fordi Saab er lukket og Alfa Romeo i mange år ikke lancerede nye biler, men også fordi BMW har flyttet sit formsprog fra det meget formelle til det mere moderne. Når det er sagt, så er BMW fortsat et lidt borgerligt signal, og på den måde ikke altid optimalt for offentligt ansatte. Alligevel er der næsten en 3-serie til os alle. Er du purist, kan du få en sedan, er du familiefar, kan du få en stationcar.
Annonse
Kører du langt, kan du få diesel, kører du kort, kan du få benzin, og kører du grønt, kan du få en plugin-hybrid og pointere, at BMW er kåret til verdens mest bæredygtige bilproducent i 11 ud af de seneste 15 år (dog ikke de seneste tre).
Jeg har tidligere haft fat i en 330i benzinvariant, men i dag tester jeg 320d Touring med 190 dieselheste. Den er ikke helt så charmerende som 330i, og man aner dieselmotorens lidt grovere lyd og vibrationer i lavt gear, men det er kun en anelse, og når du først er oppe i fart, kører den noget nær lydløst. Dejligt, hvis man som mange firmabilister kører rigtigt mange kilometer årligt. En disciplin, som også stiller ekstra krav til bilens komfort.
I givet fald kan man ligeledes glæde sig over en brændstoføkonomi på 18,5 km/l. Samtidig går den fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder og belønner den fintfølende pendler med baghjulstræk og et styretøj, der måske kun findes bedre i Alfa Romeo Giulia.
Så hvad kan jeg mobilisere af indvendinger for, at dette ikke ender som et decideret hyldestskrift? For det første er udstrålingen for liberal til mange mere humanistisk orienterede virksomheder. Der går lidt salgschef med spidse albuer i den, og er man NGO’er, vil fx Volvo være et mere favnende valg.
Hertil kommer det stigmatiserede d for diesel. Med en Co2-udledning på 139 g/km er 320d ironisk nok grønnere end benzinvarianterne, og den rødglødende partikeldebat er retfærdigvis heller ikke udsprunget af moderne dieselmotorer som BMW’s, men hvem gider rede hele den argumentation ud?
Vælg plugin-hybriden i stedet, hvis du færdes i de kredse, så får du 65 km på ren el og en udledning på 38 g/km ved blandet kørsel i den særlige cyklus for hybridbiler.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
