Selv om man er barn af et fornuftsægteskab, kan man godt være nok så ufornuftig. Det gælder i særdeleshed for sportsvognene Toyota Supra og BMW Z4. De er nemlig begge produkter af et samarbejde mellem BMW og Toyota, som hver især vurderede, at det ikke var rentabelt at udvikle bilerne alene. Derfor deler bilerne trods deres meget forskellige ydre en masse komponenter – præcis som fx Mazda MX5 og Fiat 124 Sport Spider. Hurra for fornuftsægteskaber, hvis alternativet er færre sportsvogne.
Spørgsmålet er så naturligvis, hvordan mødet mellem to så forskellige bilmærker tager sig ud – er det et kærlighedsbarn eller en horeunge. I tilfældet Supra er det i hvert fald Toyotas DNA, der skinner igennem, når det gælder det ydre. På godt og ondt, kunne man tilføje, for jeg giver altid point for det særegne i en verden, hvor rigtig mange biler ligner hinanden. Omvendt er der måske også en grund til, at Toyota får lov at have sit formsprog for sig selv.
I disse år dyrker Toyota generelt et design, der ligger mellem det japanske og det dynamiske med en del uafsluttede detaljer til følge. Specifikt når det gælder Supra, er designerne gået efter det svulstige, som det sig hør og bør på en sportsvogn. Derudover har man sneget lidt hilsner fra tidligere Toyota-sportsvogne ind. Forlygterne har slægtsskab med 90’er-Supra’en A80, og pagodetaget sender en direkte hilsen til den smukkeste Toyota nogensinde, sportsvognen 2000GT, der i dag er en ubetalelig klassiker.
