Michael Jordans ejendele har siden basketstjernens glorværdige karriere tiltrukket stenrige købere, men særligt siden ’The Last Dance’ løb sin sejrsgang på Netflix i foråret, har Jordan-memorabilier haft kronede dage. Det er dog ikke kun de mange Air Jordan-sneakers, der får pengepungen frem hos velpolstrede basket-entusiaster.

Nu er Michaels Jordans Mercedes fra 1996, der figurerer flere gange i netop ’The Last Dance’, blevet sat til salg hos Beverley Hills Car Club. Her er tale om en sort S600, der har fået en omfattende opgradering af det tyske tuning-firma Lorinser. Bilen har knap 400 hestekræfter.