"Den amerikanske drøm er desværre død. Men hvis jeg bliver præsident, bringer jeg den tilbage"

Kan skyskraberkongen Donald Trump blive USA’s næste præsident? De fleste ryster på hovedet ad The Donald, som både har hånet kvinder og kaldt mexicanere voldtægtsforbrydere, men forbavsende mange tager den filterløse rigmand dybt alvorligt. Sara Wilkins togtil vælgermøde med de amerikanere, der kalderTrump det eneste håb for et land i forfald.

Patrick Wells kunne ikke se mere klar ud, som han står der i sin røde Trump-uniform og glæder sig til i aften.

”Jeg er ca. nr. seks i køen,” siger han lettet i sin mobiltelefon og kigger over på de få personer, der er nået frem til forsamlingshuset før ham. Der er tre timer til, at Donald Trump – manden, der denne eftermiddag i september har størst opbakning blandt republikanerne til at blive USA’s næste præsident – lægger vejen forbi Rochester i staten New Hampshire. Trump skal holde tale i den lokale gymnastiksal, og Patrick Wells vil være sikker på at få plads. Med sin postkasserøde Trump-kasket, der bærer præsidentkandidatens slogan ’Make America Great Again’, og sin lige så røde T-shirt med samme budskab, er man ikke i tvivl om entusiasmen for den omstridteforretningsmand og ejendomsmogul Donald Trump, der, siden han annoncerede sin deltagelse i det republikanske primærvalg i juni i år, har skabt voldsom debat og domineret både medier og meningsmålinger i USA.

LÆS OGSÅ: ”Hvis du er svag, er du på vej væk. Schæferhundene går altid efter det blødende dyr i flokken”

”Hvis han kan bygge en bygning på 95 etager, som han er stolt af, må det betyde, at når han starter noget, gør han det færdigt,” siger Patrick Wells, der til daglig arbejder i kundeservice hos American Airlines. Han er ikke i tvivl om, at Trump kan skabe job og få USA’s økonomi tilbage på rette spor.

”’Make America Great Again’ er det perfekte slogan,” siger han og fortæller, at flere i hans familie er blevet arbejdsløse de seneste år. Derfor taler Trump lige til hjertet hos ham og mange andre, når han igen og igen beskriver USA som et land i økonomisk forfald, der har hårdt brug for en leder som ham – én med businesserfaring og mange milliarder på lommen – til at rejse sig igen.


Donald Trump er tidligere ejer af Plaza Hotel i New York. I 1988 mødte han, sammen med sin far Fred Trump, bokseverdensmester Mike Tyson, da han holdt pressekonference på hotellet.

Donald trump har altid været selvsikker og er gået benhårdt efter at få, hvad han ville have. Han voksede op i et velhavende hjem i Queens i New York med sine fire søskende og forældrene Mary og Fred Trump. Moderen var hjemmegående, og faderen var bygningsentreprenør og ejer af det succesfulde ejendomsfirma 
Elizabeth Trump & Son, som byggede huse for lav- og middel-klassefamilier i Brooklyn og Queens. Den unge Trump viste tidligt interesse for faderens arbejde, hvilket også kom til udtryk i børneværelset, hvor han byggede tårne med sine legeklodser og gerne stjal fra sine søskende, hvis han manglede klodser til at bygge højt nok. Han fik en naturlig lederrolle blandt de andre børn i nabolaget og var allerede dengang en kontroversiel person.

”Ligesom i dag kunne folk enten rigtig godt lide mig eller slet ikke lide mig,” fortæller han i sin bog ’Art of the Deal’ fra 1987. Trump var et aggressivt barn, der ofte lavede ballade i skolegården og til børnefødselsdage, og det kulminerede en dag i 2. klasse, da han gav sin musiklærer et blåt øje.

”Jeg er ikke stolt af det, men det er et klart bevis på, at jeg selv i en tidlig alder havde en tendens til at give mine meninger til kende på en meget kraftfuld måde,” skriver han i sin bog.”Forskellen er, at jeg i dag bruger min hjerne frem for mine knytnæver.” 

Som 13-årig blev han sendt på et militær-
akademi af familien, så han kunne lære noget disciplin. Det var han ikke glad for dengang, men det blev han senere, for det var her på New York Military Academy, at han lærte at bruge sine aggressioner konstruktivt til at skabe resultater. Han var aldrig den store akademiker, men efter militærskolen studerede han økonomi på den prestigefyldte Wharton School i Pennsylvania, inden han i 1968 sluttede sig til sin fars firma som 22-årig. Boligmarkedet i Queens og Brooklyn blev dog hurtigt for småt for Trump, der i stedet øjnede muligheder på Manhattan.

”Jeg ville prøve noget større, noget mere glamourøst og noget mere spændende,” fortæller han i sin bog. ”Jeg indså også, at hvis jeg nogensinde ville være kendt som mere end Fred Trumps søn, var jeg nødt til at gå ud og sætte mit eget præg på tingene.” 

Det gjorde Trump i 1971, da han flyttede til Manhattan med tårnhøje ambitioner om at indtage storbyen og senere fik ansvaret for faderens firma, som han omdøbte til Trump Organization. Og det var netop modet til at tænke stort, der banede vejen for ham og gjorde ham succesfuld, mener Trump selv.


Trump var gift med skuespiller Marla Maples fra 1993-1999.

”For mig er det meget simpelt: Hvis du alligevel tænker, kan du lige så godt tænke stort. De fleste tænker småt, fordi de er bange for succes, bange for at tage beslutninger, bange for at vinde. Og det giver folk som mig en kæmpe fordel,” som han har formuleret det.Den filosofi har Trump holdt fast i, og han har ikke holdt sig tilbage med at tale højt om, hvad han tænker.

”Den amerikanske drøm er desværre død. Men hvis jeg bliver præsident, bringer jeg den tilbage, større og bedre og stærkere end nogensinde før, og så gør vi USA great again,” sagde den 69-årige skyskraberkonge under sin åbningstale i juni 2015, der blev afholdt i det luksuriøse Trump Tower på 5th Avenue i New York.

LÆS OGSÅ: Jeg blev headhuntet. Over 100 havde søgt - vi var tre, der blev testet

Her bor han på toppen med sin 45-årige 
hustru og tidligere model Melania Knauss Trump. 

”Jeg bliver den bedste job-præsident, Gud nogensinde har skabt. Det kan jeg godt fortælle jer,” sagde han til stort bifald fra publikum.

Og det er et løfte, der appellerer til mange i et land som USA, hvor knap 50 mio. lever i fattigdom. Især når det kommer fra en mand, der med sin enorme formue – en sum, der ifølge Forbes Magazine løber op i over 25 mia. kr. – er symbolet på økonomisk succes hos mange amerikanere. For siden Trump fulgte i sin fars fodspor og kastede sig over ejendomsbranchen i 70’ernes New York, har The Donald været svær at komme uden om. Ikke bare fordi hans navn står printet med store fede bogstaver på mange af de hoteller og luksusejendomme, der tilsammen udgør hans imperium Trump Organization i storbyer som New York, Las Vegas og Chicago. Men også fordi Trump-brandet rækker langt ud over beton, cement og glas. Der findes alt fra Trump-golfbaner og Trump-parfumer til Trump-briller, Trump-chokolade og Trump-kildevand. Og så lykkedes det også ejendomshajen at komme helt ind i stuerne hos millioner af amerikanere, da han i 2004 blev vært på det populære reality-show ’The Apprentice’ på NBC, hvor deltagerne konkurrerer om at få et topjob i Trumps firma, og hvor han er blevet berømt for iskoldt at dømme deltagerne ude med replikken ”You’re fired!”


Hustruen Melania Trump til modeshow i New York, 2015

Den berygtede fandenivoldskhed har Trump arvet fra sin far, som var en striks og målrettet mand, der tidligt lærte sin søn at være en benhård forhandler.

”Min far er en skøn mand, men han er i den grad også en businessmand, som er stærk og fandens hård,” fortæller Trump i sin bog, hvor han beskriver forholdet til sin nu afdøde far som ’nærmest businessagtigt’.

Trump arvede dog også noget fra sin mor, som var dybt fascineret af kendte mennesker og storhed og glamour. Den unge Donald ville ses. Han ville skabe historie, og folk skulle spærre øjnene op, når de så hans bygninger. Derfor minglede han med rige og magtfulde 
newyorkere og brugte alle sine overtalelses-evner og erfaringen som entreprenørsøn til at komme ind på Manhattans svære boligmarked, hvor det bl.a. lykkedes ham at få fingre i et stort og faldefærdigt hotel ved Grand Central Terminal i 1976, som han senere renoverede og 
gjorde profitabelt. Siden har Trump sat sit præg på New York, skyskraber for skyskraber, med bygninger som det luksuriøse Trump Tower fra 1983 og Trump World Tower fra 2001.

Men hvor stort kan det egentlig blive? Har business-manden en chance for at blive USA’s præsident, når amerikanerne går til valg om et år? Politiske kommentatorer ryster på hovedet og peger fx på, at der er nul politisk substans bag de vilde ideer, når han eksempelvis taler om at deportere 11 mio. illegale indvandrere, eller når han planlægger at bygge en kæmpe mur på grænsen mellem Mexico og USA for at holde dem ude af landet.

De minder om, at Trump er en mand, der i 2011 såede tvivl om præsident Obamas nationalitet og opfordrede ham til at offentliggøre sin dåbsattest. De minder om, at han selv har indrømmet, at han danner de fleste af sine politiske holdninger ved at se talkshows og læse aviser. Og at han er en mand, der både er blevet kaldt racistisk og sexistisk, fordi han bl.a. har fornærmet mexicanske immigranter (”De tager stoffer med. De tager kriminalitet med. De er voldtægtsforbrydere”) og hånet kvinder som den republikanske rival Carly Fiorina (”Prøv at se det ansigt! Ville nogen stemme på det?”).

I efteråret overraskede Trump dog de mange kritikere ved at sikre sig en solid føring i meningsmålingerne. I september viste en måling fra New York Times og CBS eksempelvis, at 39 % af de adspurgte republikanere betragtede Trump som deres bedste bud på at vinde præsidentvalget i 2016, nummer to var Ben Carson med 23 %. Det har fået amerikanske medier til at eksplodere med artikler og radioindslag og tv-interview om manden, som de færreste troede kunne nå så langt. Alt kan hurtigt ændre sig, men der tweetes og jokes og spekuleres og analyseres. For hvad er det, Trump kan? Og hvor længe kan det mon fortsætte? Måske er den store opbakning også kommet lidt bag på Trump selv, for da en New York Times-journalist for nylig spurgte, hvornår han selv tror, det hele slutter, svarede han: ”Jeg aner det ikke. Men jeg er her nu. Og det er smukt.” 


Ikke alle i Rochester var lige begejstrede. Manden her citerede fra Bibelen og kritiserede bl.a. Trump for at have været gift flere gange og for at elske penge. ”Oh boy,” sagde Trump, ”så er jeg vist i problemer,” til resten af salen, som grinede med ham.

Spørger man Patrick Eells foran forsamlingshuset i Rochester, hvor køen vokser sig længere og længere, som eftermiddagen skrider frem, slutter det forhåbentlig først helt til sidst, når amerikanerne går til valg i november 2016, og så kan Trump godt regne med hans stemme.

”Hvis han er med i det lange løb, så er jeg også,” siger han beslutsomt under den røde kasket. 

På den modsatte side af hovedgaden går en anden, noget yngre Patrick rundt i bare tæer på asfalten og vasker biler på det lokale automekanikerværksted. Han har også tænkt sig at kigge forbi gymnastiksalen i aften, for den 26-årige Patrick Sowell er vred helt ind til knoglerne. 

”Jeg er så træt af de her marionetdukke-politikere,” siger han.

”De lyver og stjæler i sidste ende fra middelklassen og giver til den ene rigeste procent.”Derfor er det på høje tid med politisk forandring, synes han.

”En kandidat som Trump går imod mainstream, og det er altid godt at ryste posen. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvad han vil, for det her land er helt og aldeles fucked,” siger han alvorligt bag sine mørke Ray-Ban-solbriller. 

Og det er måske her, at Trumps X-faktor for alvor kommer ind i billedet. For på trods af sit image som succesfuld rigmand bliver han ikke opfattet som snobbet blandt sine Rochester-fans. De ser tværtimod hans rigdom som tegn på, at han – modsat de andre politikere – ikke kan købes af lobbyister, hvis han en dag skulle 
blive præsident. Trump har ellers for vane at overdrive sin egen formue i medierne, og det er tit blevet diskuteret, hvor rig han er. For der har også været nedture i forretningslivet, og flere 
af hans virksomheder er gået konkurs, bl.a. i 90’erne, da han fik store økonomiske problemer med sine kasinoer i Atlantic City. Det har Trump-brandet dog tilsyneladende ikke lidt synderligt under, for ejendomsmogulen tjener gode licenspenge på, at andre køber retten til at bruge hans berømte efternavn på deres bygninger for at tiltrække flere kunder.

Det skyldes måske ikke mindst, at Trump altid har været god til at få presseomtale. Han siger i hvert fald selv, at han indtil videre kun har brugt beskedne beløb på at føre valgkamp, fordi medierne alligevel skriver så meget om ham.

”Hvis du er lidt anderledes eller lidt skandaløs, eller hvis du gør ting, der er modige eller kontroversielle, skriver pressen om dig,” fortæller Trump i ’Art of the Deal’, hvor han også indrømmer, at han ikke er bleg for at overdrive lidt i medierne. 


Om bord på museums-krigsskibet ’USS Iowa’ i Los Angeles. Et af Trumps mål er at styrke militæret, hvis han bliver præsident.

”Når en journalist stiller mig et svært spørgsmål, prøver jeg at frame et positivt svar, selv om det betyder, at jeg ændrer holdning,” skriver han.

”Det er en uskyldig form for overdrivelse – og en meget effektiv form for promovering.” Men det er ikke alle ude foran forsamlings-huset, der køber Trumps markedsføring af sig selv. Her begynder et ældre par at grine, da de bliver spurgt om deres holdning til politikeren. ”Vi er spioner!” hvisker kvinden og forklarer, 
at parret støtter Hilary Clinton og Demokrat-erne, og at de bare er her for at se Trump.

”For mig er han mere som en filmstjerne,” siger kvinden, der nægter at tro på, at Trump kan gennemføre alt det, han siger. ”Hvis Trump blev præsident, tror jeg ikke, han vil følge en konservativ republikansk agenda. Jeg tror, han vil gøre, som det passer ham.” 

Og de to spioner er ikke ene om at tvivle på Trumps politiske ståsted. Forretningsmanden har nemlig tidligere støttet både republikanereog demokrater og er derfor blevet beskyldt af mange for ikke at være ægte republikansk. 

”Han har været demokrat i længere tid, end han har været republikaner,” lød anklagen fx fra den republikanske konkurrent Jeb Bush. 

Det lader dog ikke til at være en bekymring hos tilhængerne i Rochester, hvor det endelig er blevet tid til Trump. Journalisterne er begyndt at dukke op, og ude foran forsamlingshuset går politimænd rundt med våben om hofterne og ser alvorlige ud. Patrick Wells er en af de første, der tager plads i gymnastiksalen, hvor der hænger et stort amerikansk flag og et blåt Trump-banner over tribunen. Han sætter sig på en af stolene tættest på podiet, for selv om han allerede har set sit idol 8-9 gange før, kommer der alligevel et overbevisende ”Oh yeah!”, når man spørger, om han glæder sig.

”Velkommen til det største event i New Hampshire i aften!” råber en mand på podiet til stor applaus fra publikum, som bliver ved med at kigge håbefuldt over mod indgangen, hvor pressen allerede står klar med deres kameraer. 
Luften er tyk og varm, som var det en rockkoncert, og folk rumsterer rastløst i deres sæder og holder deres smartphones oppe i luften, klar til at fotografere. Der er flere farverige T-shirts end fine skjorter på rækkerne blandt publikum, som primært er hvide og ser ud til at være et godt stykke over de 40 år. Det stemmer også overens med meningsmålingerne, hvor Trump har særlig fat i vælgere, som er lidt ældre, mere konservative og mindre veluddannede end gennemsnittet. Der er dog også yngre ansigter til stede blandt de mange gråhårede i salen.

”Jeg er ret sikker på, at jeg så ham gå forbi,” siger en ung mand bagved, og snart kan salen næsten ikke vente længere. ”Trump! Trump! Trump!” råber de taktfast og tramper i gulvet, og så sker der endelig noget. 

”And now … let’s Make America Great Again!” råber en mand og præsenterer aftenenshovedperson: ”Mr. Donald J. Trump!” Publikum rejser sig op og hujer og klapper, så det brager. ”Donaaaaaald!” råber en af tilskuerne, og så kommer han endelig, ud gennem en lille hær af knipsende kameraer, ud i salen til Rochester-folket, som brøler af begejstring. Trump går smilende op på podiet, giver hånd til et par stykker i salen og vinker op til de mange fans på tribunen. Det er let at føle, at man kender ham personligt, fordi hans tegneserieagtigeudseende har fyldt så meget i medierne: den blonde toupé-lignende frisure, de små tætsiddende øjne, de knaldhvide tænder og det firkantede orangeglødende ansigt. Trump peger ned på enkelte mennesker i salen og giver dem thumbs up, inden han stiller sig selvsikkert bag pulten. ”Tak, alle sammen,” siger han til det store bifald fra salen. ”Sæt jer ned, og slap af, vi kommer til at være her et stykke tid,” joker han, og salen griner med ham.

Trump lægger ud med at fortælle lidt om debatten på CNN fra i går aftes, hvor han diskuterede politik med sine republikanske rivaler i tre timer. Han fik kritik for sin præstation i medierne, hvor mange mente, at han klarede det dårligere end den første debat på Fox News. Men her i salen forsikrer Trump sine tilhængere om, at debatten gik helt utrolig godt. ”Det var fantastisk,” siger han og hiver et papir frem for at læse den seneste meningsmåling fra Time Magazine op for salen. 56 % mener, at Trump vandt tv-debatten, og det er egentlig alt, hvad publikum behøver at vide. ”Jeg gider ikke nævne den næste,” siger han om en af sine republikanske konkurrenter. ”Jeg kan ikke så godt lide ham,” siger han med det glimt i øjet, der måske gør, at han kan slippe af sted med det meste og få salen til at skraldgrine igen og igen. 


Indtil for nylig ejede Donald Trump skønhedskonkurrencen Miss Universe. I 2011 blev han fotograferet med nogle af deltagerne i New York.

For Trump er først og fremmest en crowdpleaser. Han inkluderer konstant publikum ved at søge anerkendelse hos dem med sine mange spørgsmål ud i salen. ”Right? Right?” spørger han igen og igen og modtager bekræftendetilråb som ”Yeah!” og ”Wooo!” og ”Amen!” retur fra tilskuerne, som han venskabeligt tiltaler ”folks” og ”guys”. Måske er det i virkeligheden her, businessmanden kommer frem i ham med en ’kunden har altid ret’-tilgang, der tilsyneladende er svær at stå for. Forsamlingen i Rochester kan i hvert fald ikke få nok.

”Vi elsker dig, Trump!” brøler en kvinde på et tidspunkt, og Trump takker for de pæne ord.

”Jeg har været politiker i snart tre måneder. Can you believe it? Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være politiker,” siger Trump, der snakker i øst og vest om sine politiske holdninger. Han fortæller lidt om militæret (”Vi kommer til at gøre det så stærkt, så stort, så magtfuldt”), om muren i Mexico (”Prøv at spørge Israel, om en mur virker eller ej, tro mig”) og om, hvor mange penge USA taber til lande som Kina og Japan (”De bliver klogere og klogere, vi bliver dummere og dummere”). 

Og så er det tid til en Q&A med spørgsmål fra salen, for Trump fortæller, at han er træt af at holde tale, og det er meget sjovere med en Q&A. ”Er det ikke noget, vi kan lide?” spørger han til flere klapsalver fra salen. Og så svarer Trump på spørgsmål om alt fra uddannelse til immigration og økonomi i et sådant tempo, at det ofte er svært at finde hoved og hale i både spørgsmål og svar.  

”Kom bare – dig, den unge, flotte fyr – kom bare,” siger han.

En mand rejser sig op. ”Jeg mener, at USA har mistet den amerikanske drøm. Hvad vil Donald Trump gøre for at få den tilbage?” spørger han og får svaret: ”Vi bringer den amerikanske drøm tilbage, det kan jeg godt sige jer. Vi bringer den tilbage. O.k.?” siger han til flere bifald. ”Jeg hører det fra så mange mennesker: ’Er den amerikanske drøm død?’ Og … Den amerikanske drøm har problemer. Dét kan jeg godt sige jer. O.k.?” siger han og fortsætter: ”Men vi tager den tilbage, og vi kommer til at …” Men Trump afbryder sig selv og går videre til næste spørgsmål. ”Hvad med manden med den smukke røde hat? Rejs dig op. Rejs dig op. Sikke en hat. Hvad står der på den? Wow. ’Make America Great Again’. Det er smukt,” siger han, så folk griner og klapper igen.

Trump ligner langtfra en mand, der fylder 70 næste sommer. Han bruger sine arme og hænder ivrigt, når han taler, og peger ud i publikum for at understrege en pointe eller for hurtigt at gå videre til næste spørgsmål. ”Let’s go!” kommanderer han, ”next question!” Han er så hurtig og rap i replikken, at folk tilsyneladendeikke lægger mærke til overfladiske svar og udenomssnak. Eller måske gør de og er lige-
glade.

”Har du tænkt dig at møde paven, når han kommer til Philadelphia?” lyder et nyt spørgsmål, og Trump serverer endnu en joke: ”Altså, paven tror jo på global opvarmning, det ved du godt, ikke?” Folk griner, men Trump er ikke færdig. ”Hey, og i dette lokale er der så varmt, at jeg måske også begynder at tro på det,” siger han og fortsætter så, spøg til side: ”Nej, jeg kan godt lide paven. Meget personlighed. God mand. God mand. Ja, frøken, kom bare,” siger han og er hurtigt videre til flere spørgsmål fra salen.

Michael Jackson var med, da Trump åbnede sit kasino Taj Mahal i Atlantic City i 1990.

”Kom bare, skat,” siger han på et tidspunkt til en kvinde, som får overrakt mikrofonen. ”Goddag, hr. Trump,” siger hun. ”Jeg er her for at spørge dig, hvad din plan er for at mindske den forurening, som er skyld i klimaforandringer, og som forringer helbredet hos befolkningen.” For en gang skyld har Trump ikke et svar klar lige med det samme. ”Det er et interessant spørgsmål,” siger han og vender sig ud mod publikum. ”Hvor mange her tror på global opvarmning?” spørger han. Men der er tumult i salen, folk råber, og det er svært at høre, hvad der bliver sagt. Trump kan ikke få klart svar. ”Hvem tror på global opvarmning? Hænderne i vejret!” spørger han igen og spejder ud over salen.”Wow, ikke så mange, hva’. Ingen? Én person?” siger han og vælger så helt at lade være med at svare på spørgsmålet. ”O.k., vi tager to spørgsmål til. To spørgsmål til,
let’s go!” 

”Det spørgsmål gad han vist ikke svare på,” siger en dame bagved til sin sidemand, men ellers lader salen ikke til at tage det ilde op, for de fortsætter med at klappe og grine.

Og så er det pludselig slut. ”Mine damer og herrer, mange tak,” siger Trump og forlader salen til rungende applaus og rockmusik og flere tilråb fra salen, mens han giver de sidste håndtryk til publikum og forsvinder ud i det knipsende kamerakaos igen. 

Patrick Wells, som har haft blikket stift rettet mod sin helt under hele seancen, rejser sig og gør klar til at forlade salen. ”Godt nok. Godt nok,” siger han til aftenens præstation. Trump så dog lidt træt ud, synes han og tilføjer, at det nok skyldes jetlag og tidsforskel og det enorme mediepres. Han er dog stadig fortrøstningsfuld på Trumps og sit lands vegne. ”Jeg tror, han er ved at overbevise folk,” siger han og går så, sammen med resten af Rochester, ud i mørket under en klar og åben stjernehimmel, der indtil videre er fri for Donald Trumps skyskrabere i horisonten. 

LÆS OGSÅ: "Det er lidt ligesom ekstremsport at være hos McKinsey"

LÆS OGSÅ: Charme, diplomati og røverhistorier - 90 dage i hælene på en minister

LÆS OGSÅ: Bjørn Frost er død

Se, hvad vi ellers skriver om: USA og Donald Trump