For nylig måtte Haribo beklage racistisk indhold i slikposerne og trække nogle lakridser fra markedet. Det er langt fra første eksempel på fødevarer, hvor race er blevet et tema.

’Nigger Boy Licorice is good for your health’, stod der på en reklame for lakrids i 50’erne og 60’erne i Australien. Måske en trøst for Haribo, der i januar måtte fjerne nogle lakridsmasker fra ’Skippermix’-poserne. Indholdet af Skippermix skal vise, hvad en sømand kan samle af souvenirs rundt om i verden, fx de sorte masker, som nogle svenske forbrugere så sig sure på.

Vi har samlet nogle eksempler på andre fødevarer, der mere eller mindre heldigt har blandet race ind i produktnavnet:




American Dairy Queen Production insisterer, trods negativ omtale, på at holde fast i navnet ’Moolatté’ til deres kaffe/vanille-blandinger. Ret tæt op af ordet "mulatto," som gennem den amerikanske litteraturhistorie ofte har været karakteriseret af en tilsyneladende hvid kvinde, der nyder stor opmærksomhed, indtil hendes rigtige hudfarve går op for folk.




Børn af 80’erne vil kunne huske ’Sambo’-flødebollerne, der siden skiftede navn til ’Samba’. (Endnu har Brasilien ikke brokket sig).




I 1955 vurderede Aughinbaugh Canning Company i Mississippi, at ’Nigger Head’ var uhensigtsmæssigt som navn på dåserne med østers. Valget faldt i stedet på det heller ikke langtidsholdbare ’Negro Head’.




I 1995 åbnede kaffekæden ’Beaner’s’ deres første forretning i Michigan, men det var ikke alle, der tænkte ’kaffebønner’, når de så navnet. Beaner er også et slangudtryk for en latinamerikaner, og i 2007 ændrede kæden navnet til ’Biggby’.




Frisko Is holder fast i klassikeren ’Kæmpe Eskimo’ på trods af, at iniut er den mere korrekte betegnelse for det arktiske folk.




I bl.a. Tyrkiet, Rumænien og Albanien kan børnene tygge på ’Black Man’-småkager. Nogle mener, at det er et uskyldigt udtryk for myten om en bøhmand, som forældre kan skræmme uartige børn med, men kritikerne af Skippermix vil næppe være blandt køberne.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman