DET ER EN BROGET gruppe, vi er afsted. Lad os få det afklaret med det samme: Cykeldrengene, Nicklas og Emil fra Fredericia, som har cyklet over Indlandsisen og det meste af verden rundt. Radio-, podcast-, tv-vært, journalist og forfatter Sisse Sejr-Nørgaard. Julie-Elsebeth Krogen, influencer og forfatter til bogen ’Ring til en voksen’. Michelle Vesterby, ironman-udøver og otte gange deltager ved Ironman på Hawaii. Og så podcasterne og tv-værterne Thomas Skov og Emil Thorup.
Det er søndag den 23. juli, sidste dag i Tour de France anno 2023. Vi er del af en større flok på omkring 40, her er udsendte fra Holland, Belgien, Spanien, Italien. Cykelforhandlere, samarbejdspartnere, influenter, journalister. Vi har alle identisk cykeltøj på og er i fuld fart på vej ud på selve strækningen af sidste etape i hjertet af Paris – et par timer før det rigtige felt ankommer til samme strækning.
Vi begynder i Versailles og ruller ud på en stor boulevard. Den almindelige trafik bliver stoppet, så vi kan køre ugeneret. Fem motorcykler ræser dyttende afsted foran os.
Efter kort tid kæmper vi os op ad en bakke på ikke mindre end 10 procent. Et lille kobbel på fem italienerne ligger, selvfølgelig, forrest, lige i røven på arrangørernes bil. De ejer det rum. En af dem ligner en cykelrytter fra støvlelandet i 70’erne. Høgenæse, tilbagestrøget hår, gammel Bianchi-trøje. Det her er ikke bare en tur for sjov. Det her tager vi alvorligt.
Bakken er stejl, lad os sige det sådan, selvom vi jo er langt fra Alperne. På et tidspunkt tror jeg, at den er slut, men så hælder den bare opad igen. Jeg snegler mig det sidste stykke op. Italienerne er langt foran nu. Kort efter følger Sisse Sejr med et dannebrogsflag stikkende op fra kraven på cykeltøjet. Kæmpe jubel fra resten af gruppen.
Sisse Sejr puster lidt ud og siger så med et kæmpe grin:
”Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har fortalt, at det ville være så stejlt her? Det har jeg altså ikke fået noget at vide om. 10 procent? Det er jo sindssygt.”
Og så ræser hun efter italienerne foran.
DAGEN FØR ER vi landet i Paris. Vi sidder på en restaurant og spiser frokost.
Snakken går på Touren, på dysten mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. På enkeltstarten og den vilde bjergetape, hvor Pogacar gik ned – ’I’m dead. I’m gone’ – og tabte det hele. Snakken kommer også ind på de spredte anklager i krogene om, at Jonas Vingegaard jo må være dopet, når han nu kan vinde så overbevisende.
”Det tror jeg overhovedet ikke på. Rytterne i dag er toptrænede og har et bedre iltoptag end tidligere. Alene udviklingen udstyret og deres forbedrede kostindtag gør, at det er helt naturligt, at de slår rekorder nu,” siger en i gruppen.
Flere andre nikker samstemmende.
Emil Thorup er en af dem. Han er netop nu i gang med et fire måneder langt forløb, hvor han vender op og ned på sit liv i et forsøg på at blive endnu mere sund og leve så længe som overhovedet muligt.
Eksperimentet er baseret på videnskabelige data og principper fra konceptet ’longevity’, som kan være livsforlængende, helbredende og cellulært foryngende. Sammen med en læge og ekspert i funktionel medicin, Ulrik Hjerpsted, undersøger Emil Thorup, hvor meget man egentlig kan forbedre sin biologiske alder – og måske i sidste ende standse aldringsprocessen. Podcasteren, iværksætteren og tv-værten planlægger sin kost, træning og søvn ned til mindste detalje på baggrund af lægens anbefalinger og de data.
Emil Thorup trækker en gennemsigtig plasticpose frem fra sin taske, hvor en del af dagens pilleindtag befinder sig. Han skal i alt tage 75 piller hver dag af forskellige vitaminer, kosttilskud og andet. Derudover gennemgår han en lang række test af blandt andet inflammation i kroppen, vitamintest og afføring for at få kortlagt sin biologiske alder:
”Jeg har aldrig haft det bedre. Det er helt vildt. Jeg sover som en drøm, jeg føler mig sund. Jeg bruger i alt fire timer om dagen på det her, motion, træning og andet. Afsavnene er selvfølgelig store, men dem tager jeg gerne med i forhold til afkastet.”
EMIL THORUP HAR været i gang med ’longevity’-projektet i to en halv måned. Det stramt doserede forløb kører frem til den 15. august og handler om alt fra hård fysisk træning, omlægning af kosten, lange perioder med faste, oura-ringe til at tracke søvn, ingen alkohol og meget mere. Det hele kan følges i programmet ’Vi vil leve for evigt’ på streamingtjenesten Ally.
”Jeg elsker at lave tv og indhold, hvor min krop er en slags forsøgskanin. Det er noget af det, jeg synes, er mest interessant. Derudover vil jeg gå rigtig langt for at få svar på, hvordan min fremtid vil være. Jeg er helt besat af at være så ung som muligt,” siger han.
Senere samme aften, på hotellet Mercure, et stenkast fra Eiffeltårnet, er der tag-selv-bord til aftensmad. Masser af croquetter, laks, puré, kød, grønt og ost. Men intet bestik.
Til gengæld er der fri bestilling ved baren, og den benytter vi os flittigt af. Champagne, rødvin, hvidvin, øl.
Sisse Sejr-Nørgaard har fuld fart på. Hun er et sandt energibundt af godt humør, konstant på spring med en spontan kommentar til det, der udfolder sig for hendes øjne.
På et tidspunkt går hun op i hotelbaren og beder om et glas vin hos bartenderen. Hun spørger friskt bartenderen, om han er franskmand eller italiener. ”Jeg er fra Ukraine,” svarer han.
Hvortil Sisse Sejr udbryder:
”So good to see you again.”
Det fortæller hun, da hun kommer ned til vores bord igen:
”Ej, men det er jo så pinligt altså. Jeg kunne have sagt 1.000 forskellige ting. Om krigen, hans familie, om han var okay, alt muligt andet. Og så siger jeg det.”
OM SØNDAGEN, på sidste etape, har vi for længst lagt Versailles bag os. Hele gruppen cykler i fælles flok. Italienerne ligger forrest.
Emil Thorup klager over vejret. Men det kan man egentlig ikke fortænke ham i. Regnen siler ned, og vi bliver totalt gennemblødte, men hvad gør det, når vi cykler op ad Boulevard Saint-Michel, forbi Sorbonne og lige om lidt ned mod Seinen.
Fra begge sider af boulevarden går folk amok, da de ser os. I et kort sekund føles det, som om de tror, at vi er de rigtige cykelryttere. Og at vi bare på en eller anden måde er ankommet til i Paris alt for tidligt på etapen.
Endelig rammer vi Champs-Élysées, og pludselig stikker Sisse Sejr på brostenene. Hun spurter derudaf. Jeg og et par andre i gruppen indhenter hende til sidst og så kører vi en art æresrunde rundt på luksus-avenuen. Der er danskere overalt. Dannebrog, vikingehjelme, landsholdstrøjer.
Vi passerer nogle flere danskere, som hujer og tiljubler os og klapper. ”Vi ses derhjemme,” råber Sisse Sejr.
Vi drejer ned i en tunnel, kommer op igen og passerer Rue de Rivoli, hvor der også er kæmpe danskerfest. Da vi når målstregen, slår det mig pludselig, at italienerne er forsvundet. Det ville ellers have været sjovt at køre ræs med dem på brostenene.
Vi hopper af cyklerne og bevæger os over mod VIP-området på Concorde-pladsen. Det er et virvar af mennesker, og ikke langt derfra holder holdbusser fra mange af holdene. Lidl-Trek. Ineos. Lott-Destny.
Thomas Skov spadserer rundt i en lyserød Barbie-T-shirt og har en medalje, Jonas Vingegaard har signeret, rundt om halsen. Resten af gruppen går ombord i kanapeerne og champagnen.
Senere, da rytterne i Tour-feltet er kørt over målstregen på sidste etape, hiver en tv-mand med et rullende kamera pludselig fat i Emil Thorup, der står et par meter fra brostenene i VIP-området.
”Hvordan har din dag været?” spørger han.
Emil Thorup svarer kontant og ærligt: ”Jeg har haft en forfærdelig dag, siger han. Det har været virkelig dårligt vejr, og jeg hader cykelløb.”
Tv-manden står lidt perpleks tilbage, kigger kort væk fra kameraet og ser så på Emil Thorup igen.
”Øh, kan vi få en anden version af det svar?”
Thorup svarer igen med det samme. ”Jeg har haft en acceptabel dag. Vejret har været dårligt. Men i det mindste vandt Danmark. Altså, ham vores lille fyr.”
Euroman var inviteret til Paris af Continental.
