NB: Dagens blog er skrevet lørdag, inden kampene gik i gang. Se selv her.

Dette års ekspertpanel er: trafikminister Magnus Heunicke, radiovært på P3 Tue Blædel, kulturredaktør på Politiken Rune Lykkeberg, FCK-spiller Mathias Zanka Jørgensen, SønderjyskE-spiller Casper U. Mortensen og NBA-ekspert på TV2 Peter Wang.

Jeg deltager selv, og så har Euromans redaktion sagt, at de er bedre end deres egen ekspert, så det må jo komme an på en prøve.

Det giver to point at gætte en series vinder og et ekstra point, hvis man gætter det korrekte antal kampe.

LÆS OGSÅ: Forræderen er tilbage i Cleveland

Bliv ven med Euroman på Facebook

Atlanta Hawks – Brooklyn Nets

Magnus: Atlanta i 4
Tue: Atlanta i 5
Rune: Atlanta i 4
Mathias: Atlanta i 5
Casper: Atlanta i 5
Peter: Atlanta i 5
Redaktionen: Atlanta i 6
Bo: Atlanta i 5

Atlanta var på alles læber i januar, da de blæste gennem ligaen og satte sig på førstepladsen i East. De har mere eller mindre kørt på cruise control siden All-Star kampen midt i februar.

Eastern Conference er så dårlig, at det ikke har været nødvendigt at spille suverænt for at holde på deres 1-seed. Men Atlanta har også skrantet. Som en anden familien Lannister er det begyndt at gå galt for dem, efter de lige havde erobret tronen. Paul Millsap har fået en skulderskade, og vi ved ikke, hvor meget den påvirker ham. Thabo Sefolosha har fået tæv af New Yorks politi og er ude for sæsonen.

Jeg tror stadig på Atlanta. Mike Budenholzer er en virkelig god træner, og de har et godt hold. Det hjælper, at de skal møde Brooklyn Nets. Hvorfor skulle Brooklyn i playoffs? Hvorfor?! De spiller uinspireret og underpræsterer gevaldigt i forhold til, hvor meget talent de har. Jeg tror, at de kan snuppe en enkelt kamp, men et sweep (4-0) ville ikke overraske mig.

Jeg går med 4-1 til Hawks. (Atlanta vandt første kamp søndag nat.)

Zanka: ”Atlanta double sweeper Brooklyn. De sweepede dem i regular season og de gør det i playoffs. Eastern Conference's bedste record slår sløje Brooklyn, der sneg sig med i playoffs på sidste mandat.”

Magnus: ” Hawks vinder i fire kampe. Basketball i New York er bare ikke, hvad det har været. Der er for langt igen, og hypen gav dem aldrig rigtig vinger. Hawks er vilde i år.”

Redaktionen: ” Tror Deron Williams stadig har lidt tricks oppe i ærmet, men må give efter til sidst overfor en stærkere roster hos Hawks.”

LÆS OGSÅ: Se billeder: Lebrons Miami-palæ til salg

Cleveland Cavaliers – Boston Celtics

Magnus: Cleveland i 5
Tue: Cleveland i 4
Rune: Cleveland i 7
Mathias: Cleveland i 4
Casper: Cleveland i 4
Peter: Cleveland i 4
Redaktionen: Cleveland i 5
Bo: Cleveland i 4

LeBron tog en ferie hen over julen, Cleveland handlede sig til Mozgov, JR Smith og Shumpert, og siden da har de ikke kigget tilbage. Cavaliers er favoritter til at vinde titlen lige nu, fordi de andre hold på deres niveau (Warriors, Spurs) har en sværere vej til finalen.

Boston spiller med masser af energi, som gør det op for mangel på talent, og de har en god træner i Brad Stevens. Men ærlig talt. LeBron er 24-3 i førsterundeserier de sidste 6 år. Han har ikke tabt to kampe i første runde, siden 2008. Cleveland sweeper og vinder 4-0. (Cleveland vandt første kamp søndag aften.)

Rune: ” LeBron er tilbage, Kyrie Irving har præsteret stort i sæsonen, og Kevin Love må efterhånden blive spillet ind. Det er en frygtindgydende modstander for Celtics og mange i Boston har sagt, at det ville være bedre for Celtics slet ikke at komme i playoffs, hvis de skulle møde Cavaliers. Men Celtics sluttede sæsonen ved at vinde 24 af deres sidste 36 kampe, efter de havde tradet deres to bedste spillere, Rondo og Jeff Green. Brad Stevens har fået styr på sit koncept, og Isaiah Thomas har fundet en genial rolle som dominerende sjette mand. Celtics har alt at vinde og intet at tabe, Cavaliers har alt at tabe, og de får det uventet hårdt mod Celtics’ optimistiske unge hold.Go Celtics!”

Tue: ”Cavs er nok det hold, der har mest at bevise, og jeg tror The King, Uncle Drew & co kommer blæsende ud af starthullerne.”

Chicago Bulls – Milwaukee Bucks

Magnus: Chicago i 6
Tue: Chicago i 5
Rune: Chicago i 6
Mathias: Chicago i 5
Casper: Chicago i 4
Peter: Chicago i 5
Redaktionen: Chicago i 4
Bo: Chicago i 5

Milwaukee havde gang i en spændende sæson, da de handlede Brandon Knight til Phoenix og fik Michael Carter-Williams fra Philadelphia. De gjorde det med tanke på fremtiden og det betød, at de blev dårligere i denne sæson. Milwaukee har siden haft et forfærdeligt angreb. Deres forsvar er suverænt. Hele holdet er fyldt med høje spillere med lange arme, som kommer i vejen konstant. Men de kan ikke score point. De er 11-18 siden februar.

Jeg tror ikke på Milwaukee mod Chicago. Bulls er for gode, og jeg tror ikke, at Bucks kan score nok point. 4-1 Chicago. (Chicago vandt første kamp lørdag nat.)

Magnus: ”I år er Bulls' år. Obamas og mit favorit-NBA-hold har været plaget af skader i årevis, men i år har de chancen for at udfri deres potentiale. Og det er stort.”

Casper: "Det betyder rigtig meget for Bulls, at de har fået Derrick Rose tilbage, selvom han ikke er på sit gamle MVP niveau endnu."

Peter: "Lange arme og dobbelt-teams virker mod de fleste hold. Bare ikke Bulls med Gasol, Noah, Gibson og Mirotic.”

Redaktionen: ”Rose er tilbage! Noah giver aldrig op, og Gasol skruer bare mere og mere op for blusset. Thibodeaus no-nonsense coaching er en fornøjelse.”


Toronto Raptors – Washington Wizards

Magnus: Toronto i 7
Tue: Toronto i 7
Rune: Toronto i 6
Mathias: Washington i 7
Casper: Toronto i 7
Peter: Washington i 6
Redaktionen: Washington i 7
Bo: Washington i 6

To hold, som har spillet noget lunkent i den sidste tid, men som er sikkert i slutspillet, fordi Eastern Conference er dårlig. Toronto har et dårligt forsvar, men et godt angreb. Washington er lige omvendt. Det taler godt for Toronto, at DeMar DeRozan har spillet godt på det seneste. Kyle Lowry er blevet rask. Raptors har også vundet grundspillets kampe mod Wizards.

Men jeg går med Washington. Det er måske ikke helt rationelt,  men de vandt en serie for mig sidste år, så jeg holder fast i dem. Jeg tror på John Wall. 4-2 til Wizards. (Washington vandt første kamp lørdag nat.)

Casper: "Eksplosive John Wall kommer til at lave en masse rav i den her serie mod et Toronto Raptors-hold, som har hjemmebanefordel, og er knivskarpe når de spiller i Toronto."
Peter: ”Lowry er ikke 100%. Selv coach Randy Wittman kan ikke gøre Wall langsom eller Nene og Gortat små.”
Magnus: ”Helt umulig at forudse. Raptors har vundet de tre gange, de to hold har mødtes indtil nu i sæsonen, så jeg tror på, at Raptors nupper den i 7 tætte kampe.”

Redaktionen: ”JOHN WALL! Se selv:

Golden State Warriors – New Orleans Pelicans

Magnus: Golden State i 4
Tue: Golden State i 5
Rune: Golden State i 4
Mathias: Golden State i 5
Casper: Golden State i 4
Peter: Golden State i 5
Redaktionen: Golden State i 4
Bo: Golden State i 5

Golden State har været det bedste basketball-hold i år. Punktum. De har vundet 67 kampe. Det bedste forsvar og det andet bedste angreb i hele ligaen. De har spilleren, som bør blive MVP.

New Orleans har en mulig fremtidig MVP i Anthony Davis, men de har ikke mange chancer i år. Warriors vinder 4-1. (Golden State vandt første kamp lørdag nat.)

Tue: ”Den serie bliver en badeferie for The Splash Brothers. Og den ukronede MVP, Steph Curry, glæder sig lige så meget til at bevise sit værd på den store scene, som transportministeren glæder sig til den dag, han endelig slipper af med de italienske IC4-tog.”

Zanka: ”Er fristet til at sige sweep med den måde, som Chef Curry har kokkereret i år, men Anthony Davis, som om et par år er helt med fremme i MVP-snakken, hiver en enkelt hjem for NOLA.”

LÆS OGSÅ: Basketstjerner demonstrerer mod politivold

Houston Rockets – Dallas Mavericks

Magnus: Houston i 6
Tue: Dallas i 7
Rune: Dallas i 7
Mathias: Houston i 6
Casper: Houston i 6
Peter: Dallas i 7
Redaktionen: Houston i 7
Bo: Dallas i 6

Jeg har tidligere skrevet om, hvor god James Harden er. Jeg har valgt at gå med Dallas. Fordi de har den bedste træner og over en hel serie, så tror jeg at træner Rick Carlisle og hans crew kan lægge en plan til at mindske Hardens farlighed. Carlisle er lidt NBA’s MacGyver. Dallas kom ud med funky strategier sidste år, som fx at Shawn Marion dækkede Tony Parker, og de tog San Antonio til 7 kampe.

Jeg tror ikke, at Houston er brede nok i truppen eller taktik til at komme med modtræk. De kan godt gøre noget af det samme igen. 4-2 Dallas. (Houston vandt første kamp lørdag nat.)

Casper: "Det er ikke mere end 2 uger siden, at de to hold mødtes, hvor Houston Rockets vandt 108-101.  Jeg går med James Harden, som har fået sin makker Dwight Howard med igen i startopstillingen og siger, at Houston trækker det længste strå over Dallas i 6 kampe."

Zanka: ”Det er for mig den sværeste matchup at forudsige. Har Houston lært noget af sidste års playoff-exit i første runde? Rockets er favoritter, og jeg tror, at Harden stepper up og vinder den for dem i 6 kampe. Men det er altid vovet at oddse mod Dirk Nowitzki. Værd at nævne, Houston har kun vundet en serie i postseason en enkelt gang siden 1997.”

Tue: ” Ved godt, at alle frygter The Beard - men når den tyske One-foot Assasin ruller playoff-ærmerne op - så tror jeg, at Mavs med al deres rutine hiver den hjem i 7.”

Redaktionen: ” Tror, det bliver et tæt løb. Tror Chandler og Nowitzki trækker det tunge læs langt for Mavericks med al deres erfaring. Men at James Hardens vindermentalitet og vilde momentum alligevel hiver en samlet sejr hjem. ”

Los Angeles Clippers – San Antonio Spurs

Magnus: San Antonio i 6
Tue: San Antonio i 6
Rune: San Antonio i 6
Mathias: San Antonio i 6
Casper: San Antonio i 5
Peter: San Antonio i 6
Redaktionen: San Antonio i 7
Bo: San Antonio i 6

De fleste eksperter tager San Antonio i denne serie.  Spurs har set formidable ud her i foråret. Det skal dog siges, at de ”kun” er 8-7 i deres sidste femten udekampe, og Clippers har hjemmebanefordelen i denne serie.

Clippers har også et meget godt hold. Deres startopstilling (Chris Paul, JJ Redick, Matt Barnes, Blake Griffin, DeAndre Jordan) er én af de allerbedste i hele NBA. Jeg tror, at denne serie bliver meget tæt, og en Clippers-sejr vil ikke overraske mig. Men jeg tør ikke vædde mod Spurs. De tager den 4-2. (Los Angeles Clippers vandt første kamp søndag nat.)

Magnus: Den her serie glæder jeg mig helt vildt til. Man kan ikke andet end at elske Clippers, som i den grad er kommet som underdog og har overhalet de lokale rivaler fra Lakers. Kampene fra det enorme Staples Center i LA med stjerner på banen og endnu større stjerner fra film og musik på tilskuerrækkerne er altid noget specielt. Men den her video fik mig til at indse hvor umådelig smukt Spurs spiller basketball. Denne sæson har været noget ujævn for Spurs, men det er et slutspil-hold, og det vil være en sensation, hvis de ryger ud i første runde. Derfor Spurs.”

Tue: ”Ja, LA har mere styrke - energi - og en gennemsnitsalder, der betyder at Tim Duncan kunne være deres far. Men Spurs er Spurs, og Pop er Pop.”
Rune: ” Det ser ud til, at Popovic har gjort det igen og doseret sine spillere helt rigtigt. De forsvarende mestre har ikke spillet en stor sæson, men de sluttede suverænt. De er mine favoritter til at vinde titlen igen, og selvom Clippers giver modstand, vinder Spurs i seks.”

Portland Trailblazers – Memphis Grizzlies

Magnus: Portland i 7
Tue: Memphis i 6
Rune: Memphis i 7
Mathias: Memphis i 7
Casper: Memphis i 7
Peter: Memphis i 7
Redaktionen: Memphis i 6
Bo: Memphis i 5

Portland så i lang tid ud til at kunne true toppen i West. Men så gik Wes Matthews ud med en overrevet akillessene, og holdet har ikke haft samme niveau siden. Portland endte kun på et 4-seed, fordi de vandt den svage Northwest Division. Nu er Nicholas Batum også skadet, og jeg tror ikke, at de kan klare sig mod Memphis.

Grizzlies har også haft problemer med skader og med at få spillet til at køre i sidste del af sæsonen. Men de burde have nok til at slå Blazers. Memphis 4-1. (Memphis vandt første kamp søndag nat.)

Zanka: ”Big Man Game mod Video Game Dame (Damian Lillard). Jeg tror på endnu et "upset". Grizzlies har taget samtlige 4 opgør i regular season, men det bliver tæt her i første runde.”

Magnus: ”Endnu er tæt opgør. Jeg aner det virkelig ikke, så jeg byder ind med en lille overraskelse: Portland Trailblazers i 7 kampe.”

Casper: "Det er som om, at når Memphis Grizzlies deltager i Playoffs, så ender det altid ud i 7 kampe! Denne her serie kommer til at bide negle, da Portland Trailblazers overraskede mange sidste år, da de sendte Houston Rockets ud. To fremragende hold, som kommer til at give hinanden kamp til stregen. Jeg tror mest på Memphis Grizzlies pga. hjemmebanefordelen."

LÆS OGSÅ: Polotrøjen gør comeback

LÆS OGSÅ: Nu bliver Tinder endnu vildere: smelter sammen med Instagram

LÆS OGSÅ: Morgenpost: Hvad kreative mennesker har på