Daniel Dams opskrift på den bedste Gin & Tonic
- Et highball-glas (kan også være et vinglas)
- 5 cl. Geranium Gin
- Rigeligt med isterninger
- Top op med tonic
- En grapefrugtskal
Gin er bare akvavit
Du kan lave din egen snaps, hvis du har ren vodka og de krydderier, du ønsker at smagstilsætte. På samme måde kan du lave gin af enebær og vodka, og det er faktisk kun destillerings-tiden og krydderierne, der gør forskellen.
Derfor ser man også lige nu en tendens til, at flere og flere danske luksusbarer putter Akvavit & Tonic på barkortet. Drikken er især populær ved højtider som jul og påske.
Eksperten Daniel Dam
Født 1992.
Barchef hos Vang & Bar i København.
Han har med mere end otte års erfaring et bredt kendskab til spiritus og cocktails.
Af gin-cocktails er hans favoritter Negroni, Dry Martini og Basil Smash.
Han mener, at gins popularitet i Danmark skyldes dens tætte relation til akvavit, og at en Gin & Tonic er mere end en simpel spiritus-sodavand-drink som for eksempel rom og cola.
Den hellige treenighed
”Det vigtigste ved en Gin & Tonic er, at man ser den som en treenighed. Der skal både bruges tid på gin’en, tonic’en og ikke mindst på den garnish, der følger med. Det er samspillet imellem de tre komponenter, der skaber den perfekte drink,” siger bartender Daniel Dam.
Selv er han begejstret for at drikke den tyske Elephant Gin. Den bliver blandet med æbler i destilleringsprocessen, og fem procent af overskuddet går til at redde elefanter i Afrika.
”Men jeg vender nu alligevel altid tilbage til den danske Geranium Gin,” siger Dam.
”Den har en floral smag fra blandt andet bladene på geraniumplanten, og hvis man kan sammensætte den med masser af is, ikke for meget tonic og skallen fra en grapefrugt, får man både smag og syrlighed. Gin og tonic er til smagen, mens grapen er til duften. Og så er det vigtigt, at man putter mere is end tonic i drinken. Man kan ikke nøjes med at kaste tre isterninger og rigtig meget tonic i glasset. Så bliver den hurtigt flad.”
Eliksir for dit helbred
Eftersom gin er udvundet på enebær, har den visse fordele. Enebær betegnes nemlig i disse år som et ’superbær’
Det betyder blandt andet, at hvis du indtager gin i mindre mængder, vil det forebygge rynker og være langt mindre skadeligt for dine nyrer og lever end andre typer alkohol. Derudover er der rent faktisk så mange antioxidanter i enebær, at en god gin-drink kan hjælpe på dit immunforsvar. På samme måde er gin en lys alkoholtype, hvilket giver færre tømmermænd, og så indeholder gin samtidig færre kalorier end de fleste andre slags sprut på det danske marked.
Agurken er et markedsføringsstunt
Hvis der er noget, som kan skabe stor diskussion blandt bartendere for tiden, så er det agurker. Altså om de skal i en gin-drink eller ej. For få år siden puttede enhver cocktail-kreatør agurk i din Gin & Tonic, men i dag er det nærmere en trossag.
Grunden til fejden er, at mærket Hendrick’s for nogle år siden ændrede gintraditionen ved at tilføje agurk til smagen i deres gin, som et rent og skært markedsføringstiltag. Derfor var det logisk at putte den milde agurk og lidt peber i drinken frem for den syrlige citron, hed det sig dengang. Men det er altså fuldstændig op til de smagsnuancer, der er i den type gin, du står med, om der skal agurk eller citron (eller grape eller æble) i. Dette giver dig kun endnu bedre mulighed for at smage lidt ekstra på gin’en, inden du mikser den.
Vidste du at...
... man finder masser af gin i 1920’ernes litteratur. Her bestilles ofte en Gin Twist, som nærmest ingen kender i dag. Den er ellers nem at lave: Gin, citronsaft, sirup og en sjat kogende vand. Skål!
... forskellen på en Martini og en Dry Martini er, at en Martini er rystet sammen af gin og sød vermouth, mens en Dry Martini skabes af gin og tør vermouth. For gin-connaisseurer er det nu ikke så vigtigt med vermouthen.
... stuetemperatur er bedst, hvis man skal kunne smage nuancerne i de forskellige gin-typer. Men de fleste vil nu nok gerne have lidt is i.
Alkohol og enebær
Gin som opfindelse tager sit afsæt i Holland. Og i en læge, der ville behandle søfolk og soldater til havs. I 1600-tallet lavede Dr. Sylvius et udtræk på enebær, fordi han fandt så mange gode sager i det lille, violette bær. Mikset af alkohol og enebær fik navnet ’genever’ (som betyder enebær på hollandsk), og i dag drikker hollænderne stadig dette med en isterning i – ja, ved særlige lejligheder skyller de endda drikken ned til fiskeretter, lige som vi danskere drikker snaps til vores sild.
Genever rejste hurtigt over Den Engelske Kanal, og det var de britiske borgere, der i daglig tale gav drikken navnet ’gin’. Op igennem 1700-tallet blev gin sat i produktion i England. Særligt i London og Plymouth.
I flere århundreder var gin den mest populære drik i Storbritannien, og handels- og søfolket så naturligvis deres snit til at eksportere de dejlige dråber. Især de engelske kolonier fik gavn af det, og da søfolk fra hele Europa kunne få skørbug og ikke mindst malaria ude i Østen, ordinerede lægerne C-vitamin og kinin til dem. Det var der i henholdsvis citroner og tonic, og sådan blev Gin & Tonic’en opfundet.
Gin fik først sit gennembrud i USA under spiritusforbuddet fra 1920 til 1933. Her var drikken i flere år den mest hjemmebryggede type alkohol, fordi den var så enkel at lave. Man skulle bare bruge ren alkohol og enebær.
I nyere tid er gin også blevet ekstremt populær herhjemme. Det skyldes til dels, at 80’ernes vodka-rus skulle have en marketingsmæssig afløser, og samtidig har tendensen med at brygge sin egen alkohol taget fart over hele verden. Her er gin hurtigt at producere, og i dag findes der små destillerier over alt. Lige fra udkanten af Amazonas til Hven.
