soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Winston Churchill må siges at være en af de verdensledere, der er mest berømt for sit eksorbitante indtag af alkohol. Champagne fra Pol Roger var hans favoritdrik, men også whisky og brandy kunne findes i glasset hos den tidligere britiske premierminister. Og selvom en høj alkoholpromille og fornuftige beslutninger sjældent går hånd i hånd, fik Churchill alligevel en række store aftaler i hus, mens han drak sig pænt beruset.

Det mest iøjnefaldende eksempel stammer fra 9. oktober 1944, hvor Winston Churchill drog til Moskva for at mødes med Josef Stalin. Anden Verdenskrig var på dette tidspunkt ved at nå mod vejs ende, og nu skulle de to statsledere finde ud af, hvordan Balkan skulle fordeles. Det gik overraskende nemt.