Da Soundcloud-rapperen XXXTentacion blev dræbt i forbindelse med et røveri tilbage i 2018, havde den 20-årige rapper netop fået sit helt store gennembrud og var en af de mest streamede artister på daværende tidspunkt. Ved siden af successen kæmpede han med en bipolar lidelse og selvmordstanker. Det kom også frem, at han var voldelig mod sin kæreste og havde et slemt stofmisbrug. I ’Look at me!’ bliver den unge rappers liv foldet ud med egne optagelser og interviews med folk omkring ham, og man kommer virkelig under huden på en stor karakter.Filmen har premiere den 25. marts i Empire Bio