Gallerist og model Sophus Ritto: ”Jeg bruger kun frisk blod i min kunst”

Dansk kunst har længe været delt i groft sagt tre lejre:

- Hobby-cafekunst, der bare er visuelle møbler.

- Investeringssikre malerier for rige mennesker lavet på lærred med oliemaling, der passer ind i mindst 30 år gamle genrer.

- Konceptuelle værker lavet af tekst, tråd, spejle, performance, rystede vhs-videoer og andet gøgl, der var en slags hemmelige rebus-røgsignaler til kunsthistorikere og kuratorer om at få mere statsstøtte og flere legater.

På tværs af disse scener møder jeg så herremodellen/kunstneren Sophus Ritto. Hans far hedder Michael, og han startede pladeselskabet Medley, der blev opkøbt af det multinationale EMI, hvor han blev direktør. Allerede som teenager blev sønnen Sophus model og røg blandt andet til Japan, men det føltes lidt let, så han søgte og kom ind på kunstakademiet i Wien.


Foto: Bill Burr

Efter et par år trak Danmark dog igen, og han åbnede Galleri Limbo på Nicolaj Plads. Mange kalder ham en forkælet møgunge på selvbranding-mission, men jeg stemmer på hans frygtløse maniske og uhæmmede aktiviteter. Den fyr skal nok blive til noget. Hvis han ikke når at lave en Kurt Cobain.

Vi har fået en snak om hans neo-primitive univers, men i anledning af Copenhagen Fashion Week, der er i fuld gang i denne uge, starter jeg med at spørge ham, der er blevet skudt til blandt andre Numero homme, Hummel kampagne & Nordic Man, om hans modeliv:

Hvad gør det ved en?

“Nu har jeg aldrig haft et lille ego. Men bekræftelse er jo altid rart for selvet på det helt overfladiske plan. På et lidt dybere plan er det svært for mange, at man kan have et kønt ansigt, en karriere og en masse projekter i gang. Der er meget ondt i røven.”

Hvad mener du om modeugen?


“Modeugen er et sjovt arrangement, hvor Danmark kan føle sig stort og internationalt.  Der plejer at være en håndfuld shows, der viser noget kreativt eller spændende, men resten falder til jorden. Produktionen er ofte håbløs og lever på ingen måde op til international standard. Modellerne traver ned af catwalken og snubler. Man kan se ind i omklædningsrummet fra alle siddepladser. Jeg vil dog give en shout out til tøjdesignerne Anne Sofie Madsen og Asger Juel Larsen. De er vilde kunstnere, der har verdensklasse.”
Sophus leger også med kunst. I gamle dage blev herremodeller fotografer… nu er der andre blodige boller på suppen:

Fortæl om din tur til Nepal?

”Limbo’s åbning i Nepal var helt vild. 

Vi opførte et ritual, hvor jeg blandt andet brugte 10 liter skibslak, 10 liter superwhite højglans vægmaling, en hvidmalet flaske vodka og en flaske terpentin. 2 liter bøffelblod i en mountain dew flaske.  En fjerpude, gipsbandage, 2 x 2 meter ugrundet bommuldslærred, spraymaling og lighter.  Ren Limboterapi. Jeg var shamanen.

Politikommisæren kom pludselig forbi og forbød nøgenhed i offentlig sammenhæng.
Han truede med fængsel på livstid. Så det endte med, at vi dækkede vores lem med plasticsække. Min makker Aditya var helt vildt nervøs. 



Jeg hypnotiserede ham, og vi røg et ordentligt kanonslag. Han kom i en mild form for trance, og vi aftalte, at han bare skulle følge mine instruktioner. Tsherring Sherpa, en lokal DJ, spillede høj minimal trance musik, mens jeg kastede blod, maling, lak ud over ham og mig selv. Vi blev ét med materialet.

Aditya bevægede sig på lærredet i cirkelagtige former. Jeg åbnede puden, og fjer fløj overalt. Jeg tændte ild til den gule spraymaling og brændende fjer fløj omkring. Der gik ild i alt også lidt i mig og hans øjenbryn.

Efter ca. 20 minutter skruede Tsherring ned for musikken i takt med, at jeg bevægede mig langsommere hen imod Aditya. Der var helt stille. Da jeg var så var henne ved ham, brølede jeg af fuld hals for at vække ham af hans tilstand. Han stemte i, og rummet blev fyldt af vores fælles brøl. Publikum blev helt vildt forskrækket og brød derefter ud i ekstatisk bifald. Det er nok den første af den type performances, der har været i Nepal.

Jeg lærte dog, at man skal passe på med skibslak på hud. Det er umuligt at få af og er voldsomt giftigt. Jeg røg ned med 40 i feber efterfølgende i et regnfuldt Kathmandu.



Endte med at tage et bad i acetone, som by the way heller ikke er svanemærket. Intentionen var aldrig et helse-spa-ophold, men nærmere et forsøg på at forene sig med et materiale, der interesserede mig.”

Du taler om totems, mantras og ritualer - forklar os iPhoneafhængige blegansigter, hvad det handler om i dag?

”Jeg føler blot et stort behov for disse handlinger i et samfund, hvor så mange andre strømninger fører os væk fra tilstedeværelse og autenticitet. En times daglig meditation er et godt sted at starte.”

Hvad inspirerer dig? 


”Jeg arbejder på to forskellige måder med min kunst. En meget stoflig tilgang, som kommer til udtryk i de ekspressionistiske værker. Det handler om energi og materialet i sig selv. Der bliver jeg inspireret af materialet og dets karakter. Den anden del er mere konceptuel. Det udspringer af en ide. Her er alt skrevet ned og planlagt. Nogle af de ting jeg laver trækker på inspiration fra Wieneraktionismen. Jeg kan godt lide blod som materiale.”

Hvad er det blod kan?

”Det dufter og smager af jern. Farvemæssigt forandrer det sig fra brandbilsrød til dyb sortbrun, når det er størknet. Og så er det vildt sexet! Det er lettere fysisk at blive en del af noget organisk end noget kemisk. Jeg bruger kun frisk blod. Tappet fra frisk liv. Hvad er der ikke at elske ved det?”

Hvad tilbyder dit galleri, som ikke var der før?

”Limbo er en tilstand og en energi, der ikke er begrænset til Nikolaj Plads. Efterhånden har jeg udviklet et manifest med nogle retningslinjer. Det handler om proces.”

Man kan fx komme ned og se kunst blive skabt, ufærdige værker og se den legende tilgang. Fx har jeg til et event danset rundt i hvid maling og okseblod på et kæmpelærred, mens Michael Richards nøgne, blåmalede mor fødte cementbabyer, og Tonje Terese spillede trance i baglokalet. Det virkede overvældende på folk.”  

Er du træt af at være jagttrofæ for kvinder og bøsser?

”I kan fange mig på 20 30 07 07”

Har generationen et navn og et håb?

”Generation Limbo! Det virker som om, hele verden er afventende: Hvad er det næste store, der kommer til at ske? Vi er fanget i en teknologisk trance. Og uden vi ved det, tror jeg vi søger mere åndeligt nærvær.”


Værket Momo fra Nepal

Hvor er du når du er 50?

”Jeg håber, jeg er det samme sted som nu; i en barnlig entusiastisk tilgang til kunst, sex og skabelse.”

Hvornår er næste udstilling? Er Euromans læsere inviterede?


”Limbo er åbent, når neonlyset brænder… Nikolaj plads 27”

Hvem køber din kunst?


”Folk med sindssyg god smag.”


'Uden titel'

Hvor havde du været, hvis du var en tyk dreng fra Ama’r?


”Knap så mange venner på Instagram - men muligvis mere credibility i min kunst? Mit liv havde været anderledes end det er, på så mange måder, at det er svært at sætte en finger på.”

LÆS OGSÅ: Natklubben Jupiters bagmænd: ”Vi laver en klub for firstmovers, den yngre creme”

LÆS OGSÅ: "En vild stil i dag ligner bare et råb om hjælp, dårlige værdier, for meget tid og for mange penge"

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Bøger