To kendte varemærker får comeback til sommer. Den første er Tom Cruise, der trænger til et godt actionhit for at løfte ham ud af Scientology-tågen, og den anden er ’Mummy’-serien, som også trænger til ny liv for at holde gang i den tidligere så succesrige film-serie.

Den første Mummy-film kom i 1999 med Brendan Fraser i hovedrollen, og den blev et overraskende stor billetsælger. Siden fulgte en lang række efterfølgere som blev tyndere og tyndere i manuskriptet og indtjeningsbogen.

Men nu skal den altså have et skud igen. Og hvis nogen kan løfte den, kan det selvfølgelig være ingen andre end Tom Cruise, der har båret Mission Impossible-serien i mange år.

Du kan se traileren her og glæde dig til 9. juni næste år, hvor den får premiere.