”Hey Taylor, vi ville spille dine fantastiske kærlighedssange, og de er ikke her lige nu, vi vil have dig tilbage hos os, og det samme vil, vil, vil dine fans”. Sådan lyder en bøn fra streamingtjenesten Spotify til sangerinden Taylor Swift

Den er bare ikke formuleret i en sætning, men, mere elegant og med en for sagen vigtig pointe, som en Spotify-spilleliste

Da Taylor Swifts album ’1989’ udkom i sidste uge, valgte kunstneren og hendes pladeselskab, Big Machine Music, nemlig ikke at udgive det på Spotify. Samme strategi blev brugt i forbindelse med lanceringen af hendes forrige album, ’Red’. Først måneder efter udgivelsen blev det album tilgængeligt hos streamingtjenesten sammen med resten af hendes bagkatalog.

LÆS OGSÅ: Earl Sweatshirt kritiserer Taylor Swift for racisme

Men den samme plan ser ikke ud til at gælde for ’1989’. For nu har Swift og hendes label trukket hele den storsælgende sangerindes bagkatalog tilbage fra Spotify. 

Spotify beklager offentligt sangerindens beslutning og opfordrer hende til atter at gøre sine sange tilgængelige for streaming – for fansenes skyld. Dette tweet kommer fra Spotifys kommunikationschef, Jonathan Prince.



Spotify meddeler, at 16 millioner af deres brugere har lyttet til Swift-sange i løbet af den sidste måned, og at hendes sange ligger på 19 millioner spillelister. Ifølge tjenesten selv, går 70 procent af dens overskud tilbage til pladeindustrien.

LÆS OGSÅ: Video: College-studerende laver viralt hit ved at mime til Taylor Swift

Hverken Swift eller hendes pladeselskab har kommenteret på sagen. Så nu forsøger Spotify at strække en hånd ud på anden vis, med dette spillelistedig, der bønfalder hende om at vende tilbage, hvis man altså læser titlerne i rækkefølge.



LÆS OGSÅ: Radioværtens bedste efterårssange

Taylor Swift var den musiker, der tjente flest penge sidste år på musiksalg ifølge Billboard, med 40 millioner dollars.  

Hun står også til at sætte rekord med salget af  albummet ’1989’ – der ifølge Daily Mail, kan få den bedste åbningsuge for en kvindelig kunstner nogensinde.

Rekorden tilhører indtil nu Britney Spears, der på en uge solgte 1,3 millioner af sit album ’Oops! … I Did It Again’ i år 2000.

Det skal bemærkes, at Taylor Swifts sange er tilgængelige på den Apple-ejede streamingtjeneste Beats Music, der profilerer sig på at sikre kunstneres rettigheder.

LÆS MERE: Se video: Dr. Dres Beats laver suveræn VM-optakt