Hvem var den bedst betalte YouTuber i hele verden i 2017?

Det har Forbes igen i år lavet en opgørelse over, og der er sket en udskiftning blandt topplaceringerne på deres liste.

Svenske PewDiePie kunne sidste år kalde sig for den største YouTube-stjerne målt på indtægter, men Felix Kjellberg, der er hans borgerlige navn, må nøjes med en 6. plads denne gang. 

PewDiePie's 2017 har været plaget af flere negative historier. Blandt andet blev han beskyldt for antisemitisme, efter han lagde en video på YouTube med to mænd og et banner påtrykt teksten ’død over alle jøder’, hvilket var ment som en joke. Men videoen fik ham fyret hos The Walt Disney Company. 

Ny mand på førstepladsen er britiske Daniel Middleton, der tjente 104 millioner kroner på sine aktiviteter på Youtube.

Her er top-10:

1. Daniel Middleton (DanTDM)

Siden 2012 har han blandt andet slået sig op på computerspillet Minecraft, og hans videoer er blevet set mere end 11 milliarder gange.

Indtægt i 2017: 104 millioner kroner.

2. Evan Fong (VanossGaming)
Fong spiller de ultrapopulære spil Grand Theft Auto og Call of Duty.

Indtægt i 2017: 98 millioner kroner.

3. Dude Perfect
Fem venner og deres mascot - en fyr i et panda-kostume - laver stunts og dumme tricks såsom wrestling, mens de er indkapslet i boblepakning.

Indtægt i 2017: 89 millioner kroner.

4. Mark Fischbach (Markiplier) 
Har over 18 millioner subscribers og mere end 6 milliarder views for sine gaming-videoer, hvor han giver sig selv vilde udfordringer. For eksempel hvordan han klarer sig igennem et computerspil, lige efter han har spist en skefuld wasabi eller hotsauce?

Indtægt i 2017: 79 millioner kroner

5. Logan Paul (tie)
Vloggeren, der blandt andet snakker om sin hund i videoerne, har også lanceret sit eget tøjmærke Maverick.

Indtægt i 2017: 79 millioner kroner.

6. Felix Kjellberg (PewDiePie)
Den tidligere nummer 1 på listen fra vores naboland tjente 104 millioner kroner sidste år. PewDiePie spiller computerspil foran kameraet, mens han kommenterer på dem og tager forskellige udfordringer op, såsom at lade være med at grine.

Indtægt i 2017: 76 millioner kroner

7. Jake Paul
Han er lillebror til Logan, som tager femtepladen på listen.

Indtægt i 2017: 73 millioner kroner.

8. Smosh
Komikerduoen, bestående af Ian Hecox og Anthony Padilla, splittede op tilbage i juni.

Indtægt i 2017: 70 millioner kroner.

9. Ryan ToysReview
Ryan har alle børns drømmejob: Han anmelder legetøj.

Indtægt i 2017: 70 millioner kroner.

10. Lilly Singh (IISuperwomanII)
Lilly Singh er født i Canada og kalder sig både komiker, rapper og danser. Hun laver blandt andet sketches og trækker ofte på sit Punjabi-ophav i sine optagelser.
Hun indtog 3. pladsen på Forbes' liste sidste år, hvor hun tjente 52 millioner kroner, hvilket ellers er 14 millioner kroner færre end i år.

Indtægt i 2017: 66 millioner kroner