Jo hårdere træning, jo lavere sexlyst. Det er konklusionen bag et nyt studie i tidsskriftet Medicine and Science in Sports and Exercise, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem mænds sexlyst og hård fysisk træning. 

Forskerne på University of North Carolina Chapel Hill udspurgte 1100 fysisk aktive mænd i et online spørgeskema om deres træning - og sexvaner. Og netop dem, der hyppigt foretog workouts med intensitet og udholdenheden i højsædet, havde også en langt lavere sexlyst. 

På den anden side viste studiet, at dem, der foretog en mere moderat og let workout, havde en gennemsnitlig eller højere sexlyst. 

Professor Anthony Hackney var lederen af studiet, og til New York Times understreger han, at mændene i studiet deltog frivilligt, og derfor er studiet muligvis ikke repræsentativt for hele det mandlige køn.

Alligevel fortæller han at sammenhængen mellem de voldsomme workouts og den lave sexlyst var fuldkommen klar, og at den muligvis kan skyldes en øget træthed, men også et lavere niveau af testosteron, som er brugt i workout'en. 

Så selvom du sikkert ser brandgodt ud efter de mange intense workouts, bør du måske overveje, om det er de mange slidsomme timer i fitness-centret værd, hvis du ikke kan dele din pumpede krop med din partner. 

LÆS OGSÅ: "8 øvelser du sagtens kan droppe i fitnesscentret"

LÆS OGSÅ: "Mænd vil se resultater, når de træner"

LÆS OGSÅ: "22-årig dansker tjener 40.000 kroner skattefrit om måneden på crossfit i Dubai"