”De debatter, der fylder på Christiansborg, er der mange, der ikke kan genkende fra deres eget liv” scroll-down

”De debatter, der fylder på Christiansborg, er der mange, der ikke kan genkende fra deres eget liv”

Den østjyske erhvervsrådgiver Ulrik Knudsen har sine safirblå øjne stift rettet mod Folketinget. I Danmarksdemokraterne værdikriger han mod pjattede barselsregler og debatter, der er udsprunget på chefredaktionerne hos Politiken og Information. Men er han i virkeligheden bare en opportunist, der springer over det laveste gærde til magtens centrum?

Af Magnus Kraft
Foto: Valdemar Ren
Politik Euroman

Jeg har en påstand: Du er kun opstillet for Danmarksdemokraterne, fordi du har øjnet en mulighed for at flyve lige ind i Folketinget?

”Hvis man tror det, tager man fejl, for jeg er jo ikke sådan en, der aldrig har beskæftiget mig med politik. Jeg har været aktiv i Venstres bagland i mange år og hjulpet andre kandidater. I al den tid har jeg selv opbygget lysten til at stille op, for jeg er meget politisk interesseret. Jeg forstår spørgsmålet, men jeg popper ikke bare op nu, fordi jeg ser en mulighed for at komme i Folketinget.”

Hvorfor stillede du så aldrig op for Venstre?

”Det var egentlig af meget personlige grunde. Jeg kunne ikke have gjort det for fem år siden, for der var mine piger mere afhængige af at have en hverdag med mig. Nu er de mere uafhængige og har deres eget liv på mange måder, så nu kan jeg bedre se mig selv være på Borgen halvdelen af ugen. Desuden har jeg været superglad for mit arbejde, så det har jeg heller ikke været klar til at sætte i spil tidligere. Men det er jeg klar til nu.”

Hvilken del af Danmarksdemokraternes politiske projekt tiltalte dig?

”Jeg har jo været i samme parti som Inger Støjberg i 20 år, og jeg har altid bakket om den linje, hun har stået for i Venstre. Da hun gik ud i juni – jeg tror, det var 24. juni – og lancerede Danmarksdemokraterne, der beviste hun, at hendes holdninger én til én er dem, hun altid har stået for: Det var stadig liberal, økonomisk politik, for det skal kunne betale sig at arbejde. Det er vigtigt for mig. Hun sagde også, at vi skal være medlem af EU, og det er godt, for jeg ville ikke kunne være medlem af et parti, der vil have os ud af EU. Men vi må gerne være kritiske. EU skal fokusere på frihandel, så vi kan handle på kryds og tværs. Når vi handler sammen, bliver vi alle rigere. Men alt det pjat, som EU også blander sig i, fx at fædrene skal have øremærket barsel, det skal ikke fylde noget.”

Anerkender du ikke, at der et problem med ulighed på arbejdsmarkedet, der blandt andet er foranlediget af, at mødrene tager mere barsel?

”Jo, men der er meget frustration blandt de unge familier over den her regel. Og det er, fordi at pigerne generelt gerne vil holde så meget barsel, de kan. Og hvis de ikke vil det, har de muligheden for at sige til manden, typisk, at hør her kammerat, hvis du vil være far, så skal du også holde tre måneders barsel. Det kan de jo bare sige. Der er ikke noget, der står i vejen for det. Hvis kvinderne synes, at barslen hæmmer deres karriere, skal de da bare sætte stolen for døren for manden derhjemme.”

I kommer ind som en ganske stor folketingsgruppe. Er det ikke svært at undgå ballade om retningen, når I jo ikke rigtig ved, hvad I vil på fx klimaområdet?

”For mig er det helt klart. Den linje, vores formand har haft de sidste 20 år i Folketinget, den er der ikke noget ændret ved i min verden.”

Så det er Inger, der bestemmer?

”Det er hendes projekt, som vi har tilsluttet os. Men selvfølgelig får vi også mulighed for at byde ind med konkret politik. Jeg har fx lige været med til at udvikle et forslag, vores andet forslag før valgkampen, om, at studerende  skal kunne arbejde mere, før det bliver modregnet i SU’en. Det var på grund af en oplevelse, jeg selv havde haft med en virksomhedsejer. Det er ikke et forslag, der revolutionerer verden, men det næste år skal studerende kunne arbejde alt det, de vil, fordi vi har brug for arbejdskraft.”

Men hvis Støjberg havde sagt nej, så var den røget til hjørne.

”Sådan er det jo med alle politiske ledere. Ledelsen sætter retningen.”

Der er måske den forskel, at hvis Støjberg efter valget sagde ’jeg vil faktisk hellere lave noget andet’, hvad ville der så ske med Danmarksdemokraterne?

”Så tror jeg da, at vi ville fortsætte. Jeg synes, vi hviler på et ret klart fundament, hvor vi ligger der i smørhullet mellem DF, Venstre og Konservative.”

I ville lige skulle skifte navn, I hedder jo Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg.

”Ja ja, det er rigtigt.” 

I får med stor sandsynlighed mindst en tredjedel af jeres 40 kandidater i Folketinget. Der er nogle tidligere DF’ere i blandt, der er folk som dig selv med ingen politisk erfaring, og så er der også folk, der ikke rigtig er lykkedes i lokalpolitik. En af jeres kandidater, Lone Glarbo, fik 226 stemmer i alt til kommunalvalget i november og fortalte derefter, at hun var færdig i politik. Synes du, at I har et kvalificeret felt af kandidater?  

”Ja, det synes jeg. Jeg synes, vores kandidatfelt repræsenterer erfarne parlamentarikere, offentlige ansatte og privatansatte. Feltet er bredt, og jeg oplever, at folk tit siger til mig, at vi skal have nogle udefra ind på borgen. Nu har jeg lært mange af kandidaterne at kende, og jeg synes absolut, at det er kvalificerede folk.”

Ulrik Knudsen

Født i 1978, opvokset lidt uden for Vejle. Har gået på handelshøjskolen i Vejle og har en HD i regnskab og økonomistyring. Har de seneste 21 år rådgivet erhvervskunder – først for Danske Bank og de seneste fire år for Sydbank, hvor han i dag leder erhvervsafdelingen i Aarhus. Var medlem af Venstre fra 2001 og indtil 2021, da Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne. Ulrik Knudsen stiller op til Folketinget i Østjyllands Storkreds. Bor i Åbyhøj med sine døtre på 18 og 14 år, som han har hver anden uge. 

Brudfladerne mellem land og by er jo et stort tema for Danmarksdemokraterne. Du er selv bankmand i Aarhus og har titel af ’Vice President’ i afdelingen for ’Corporate Clients’. Er du ikke selv en del af storbyeliten?

”Altså, jeg kan godt se, hvad du mener. Jo. På en måde er jeg nok en del af storbyeliten. Det udtryk, min formand gik ud med om de fine saloner i København, har jo fået voldsom gennemslagskraft. Og det er kun godt. Jeg har ikke noget imod fine saloner i København. Heller ikke i Aarhus. Men det, som det betyder, er, at vi synes, at mange af de debatter, man læser i medierne, udspringer af København. Det kunne fx være på chefredaktionerne på Politiken og Information. Og det afgør, hvad man bruger tid på inde på Christiansborg. Det er debatter, som mange, ikke kun i Jylland, også i Hvidovre og på Vestsjælland, ikke kan genkende fra deres eget liv.

Det er ting, der er svære at forholde sig til. Jeg har nogle eksempler på debatter, der fylder meget i offentlige, men hvis du går ned i Brugsen her i Hinnerup og spørger, hvad der fylder for dem, ville de aldrig nævne dem:

Det har været debatteret, om man må synge, at den danske sang er en ung blond pige. Juridisk kønsskifte snakker vi meget om – fuldstændig hul i hovedet debat. Udklædning til universitetsfester – må man være mexicaner til en fest? Kan det støde nogen? Hvor mange køn er der? I en af partilederdebatterne blev der brugt 10 minutter på at klarlægge, om partilederne havde kødfri dage derhjemme. Kageperson eller kagemand? Må det hedde Kæmpe Eskimo? Jeg synes, det er meget langt fra virkeligheden.”

Jeg er 26 år, journalist og bor i København. Hvad skal jeg gøre anderledes?

”Jeg synes, at alt det der skal skæres væk. Og så er der nogle ting, vi skal snakke meget mere om: Hvordan får vi nogle supergode sygehuse? Hvordan får vi nogle supergode skoler? Hvordan behandler vi vores ældre bedre? Det er da 10 gange vigtigere. Hvad skal du så gøre anderledes? Man skal koncentrere sig om at lave gode historier om de vigtige ting, der ikke fungerer.”

Altinget lavede i august en måling, der viste, at Danmarksdemokraterne slet ikke ville komme i Folketinget, hvis det kun var dem under 35, der måtte stemme. I den seneste Epinion-måling giver unge vælgere jer kun 4,4 procents opbakning. Hvad tænker du om de målinger? 

”Nu har jeg jo været med på vores valgtour, og jeg oplever egentlig også stor interesse fra de unge. Men vi har selvfølgelig en stor opgave i at komme ud og formidle vores politik. Vi skal da være endnu bedre til at fortælle de unge om, hvad vi vil.”

Det siges, at I står i opposition til eliten og storbyerne. Står I ikke nærmere i opposition til ungdommen?

”Nej, det synes jeg ikke. Vi har jo … det ved jeg sgu ikke. Jeg synes, vi appellerer til alle grupper. De unge er jo meget anderledes i forhold til resten af befolkningen. Jeg tror, Enhedslisten og Liberal Alliance står til at blive de største partier blandt de unge. De er dygtige til at fange dem, men det er også lidt enten eller, i hvert fald på økonomi. Mange unge går nok all-in på den ene eller den anden retning. Så bliver de måske lidt mere fornuftige senere.”

Hvorfor tror du egentlig, at I siver lidt i meningsmålingerne for tiden? 

”Det er jo nogle helt vilde ryk, der er lige pt. Konservative mister halvdelen af deres vælgere på fem uger, og Løkke går den anden vej. Det, der er sket, det er jo bare, at halvdelen af Konservatives vælgere er gået til Løkke. ”

Hvad med jer selv? 

”Dynamikken er nok, at lige nu taler alle om Lars Løkke. For fire uger siden talte alle om Inger Støjberg. Og så er det jo kun et lille dyk på 1,5 procent, det er stadig meget flot.”

Havde du nogle betænkeligheder ved at stille op for et parti, hvor formanden er dømt kriminel?

”Jeg har det sådan, at Inger Støjberg har erkendt lovbrud, hun har udstået sin straf, og vælgerne bestemmer, om hun kommer i Folketinget. Så jeg synes egentlig, den er helt ren.”

Vælgerne bestemmer, men du støtter jo aktivt op om projektet ved at stille op for et parti, der vitterligt bærer hendes navn.

”Ja, det gør jeg. Jeg kan fuldt ud stå inde for hendes person og hendes politik. Og jeg har det sådan, at når man har erkendt, at man har brudt loven og udstået sin straf, så må man gå videre.”

Er det ligegyldigt, hvad man er blevet dømt for?

”Det ved jeg sgu ikke. Jeg anerkender, at det da er forskelligt, hvad forbrydelsen er. Sådan ville jeg i hvert fald selv have det som vælger.”

Hvad kommer du egentlig til at savne mest ved dit nuværende job, hvis du kommer ind og må sige op: Pengene eller selve jobbet?

”Det er selve jobbet. Jeg er rigtig glad for det, fordi man får et indblik i forskellige ejerledere og forskellige brancher. Ejerledere er jo fantastiske typer, og ikke to virksomheder er ens. Der er nogle fantastiske historier. Jeg anser jo også mig selv som netværker, og jeg synes, det er megasjovt at have en bred omgangskreds professionelt og privat.”

Men du kommer til at gå en del ned i løn, hvis du kommer ind.  

”Jeg vil ikke i Folketinget af økonomiske årsager, så meget kan jeg sige.”

Nationens Fremtid

Danskerne er dødtrætte af politikerne på Christiansborg. I hvert fald, hvis man kigger på troværdighedsmålingerne, hvor de folkevalgte ligger på en ubehjælpelig sidsteplads over de mest troværdige faggrupper herhjemme.

Så er det godt, at der på gader og stræder står en myriade af potentielle folketingsdebutanter klar til at erstatte den gamle, upopulære garde efter det nært forestående valg. Som optakt til valget bringer vi på euroman.dk interview med 11 politiske opkomlinger, der, væbnet med nye idéer, knofedt og tusindvis af valgplakater, drømmer om at tegne nationens fremtid.

Læs også vores interview med:

Lars-Christian Brask, Liberal Alliance

Thomas Rohden, Radikale Venstre

Majbritt Birkholm, Dansk Folkeparti

Frederik Bloch Münster, De Konservative

Linea Søgard-Lidell, Venstre

Serdal Benli, SF

Jon Stephensen, Moderaterne

Leila Stockmarr, Enhedslisten

Se, hvad vi ellers skriver om: Valg og Christiansborg