Hvem er din yndlings-Hækkerup?

”Det er mig selv. Må man sige det? Jeg har ikke fået så mange råd af min far (Nick Hækkerup, red.), han har generelt holdt sig i baggrunden, men han har givet mig det råd, at jeg skulle være mig selv, for ellers kløjes du i det. Og hvis man kigger på nogle af Hækkerupperne, er der jo stort forskel på den flamboyante karismatiske Per Hækkerup (Fies oldefar, bl.a. udenrigsminister 1962-66, red.), der var kendt for sine skåltaler og sjusser, og fx Hans Hækkerup (Fies fars onkel, forsvarsminister 1993-2000, red.), der var en rolig, stille og indadvendt politiker, der var meget nede i den politiske materie. Jeg vil også være min egen form for Hækkerup.”

Din far har i et interview med Euroman fortalt, at han ville blive ’rigtig, rigtig, rigtig ked af’, hvis du stemte Liberal Alliance. Hvem ville du stille op for, hvis ikke det skulle være S? 

”Ingen.”

Du kunne ikke se dig selv andre steder end i moderpartiet?

”Næ.”

Du har selv til Berlingske sagt, at du også selv ville være virkelig træt af, hvis dine børn, hvis du får sådan nogle en dag, fik en anden politisk overbevisning end dig. Er det ikke fundamentalistisk og forstokket?

”Jeg har det sådan her: Når min far brugte, og jeg nu også bruger, nærmest alle sine vågne timer på at prædike de socialdemokratiske værdier til alle mulige andre, så ville det da være underligt, når man kom hjem til sine børn og så dem en gang imellem, at man ikke gav de værdier videre til de mennesker, der er de allervigtigste for én.”

Ville det værste for dig være at få børn, der havde en anden ideologi end dig, eller børn, der bare ikke gik op i politik?

”Det værste ville være at få børn, der er ligeglade med politik. Men jeg synes også, at det ville være slemt at få nogen, der er ligeglade med fællesskabet. Den dér individualisering er jeg ret bekymret for. At få børn, der synes, at de har nok i dem selv og ikke behøver at se ud i verden og orientere sig i, at nogen har det sværere end dem selv.”

Det kan man jo også praktisere andre steder end i Socialdemokratiet. Hvad hvis de blev medlemmer af Enhedslisten?

”Ej!”

Vil du erkende, at du har været socialdemokrat, før du overhovedet forstod deres politik?

”Fuldstændig. Jeg er indoktrineret fra barnsben. Jeg har siddet til 1. maj-arrangementer, siden jeg var en lille pige, og lært, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Selvfølgelig er jeg indoktrineret.”

Tror du, at din far ville elske dig mindre, hvis du stillede op for Venstre?

”Jeg tror i hvert fald, at det ville give anledning til nogle højspændte familiesammenkomster. Jeg tror, han ville blive rigtig skuffet og ked af det.”

Hvordan reagerede han på din beslutning om at stille op til Folketinget?

”Han blev glad og stolt, tror jeg. Nu er han jo stoppet, men han har været glad for at være i politik, ellers havde han ikke brugt alle sine voksenår på det. Han er glad og spændt, og han ringer meget og spørger, hvordan det går med valgkampen. Han følger meget med.”

Har han advaret dig mod at stille op? Da han selv stoppede, virkede han som en, der havde slået sig lidt på al opmærksomheden.

”Jeg tror i virkeligheden, at da han stoppede, handlede det mere om, at han var træt. Der var ikke mere at give af. Vi har snakket mest om det indre følelsesliv, når man stiller op. Man sætter sig selv på spil, og det er hele tiden ens eget ansigt, man ser. Det kan godt være lidt ensomt, og der er det ekstremt rart at kunne tale med én, der kender alt til de følelser. Når jeg giver udtryk for, at det spidser lidt til i valgkampen, siger han: ’Bare rolig, Fie, i morgen har du det endnu værre’.”

Du har også udtalt til Berlingske: ’Det ville være ærgerligt, hvis jeg er dårlig eller miskrediterer navnet’. Føler du, at du står til ansvar for ikke bare dig selv, men hele dit stamtræ?

”Det, det citat er taget ud fra, er, at jeg siger, at ja, det ville være ærgerligt, men det handler mere om alle de socialdemokrater i Hillerød, der har bestemt, at Fie ville være den bedste til at repræsentere os på Christiansborg. Det er dem, der fylder hos mig.”

På hvilket område er du mest politisk uenig med din far?

”Det er vigtigt at have med, at vi er uenige om alt muligt på kryds og tværs. Der er bare forskel på at være en 28-årig kvinde og at være en 54-årig mand. Det er forskellige ting, man går op i. Manden kan ikke kende forskel på en erhvervsuddannelse og en professionshøjskole. Jeg ved også, at jeg er mere ambitiøs på klimapolitikken. Jeg ved, at jeg går mere op i, at vi skal understøtte uddannelsessystemet. Det er ikke noget, der har fyldt så meget for min far.”

Mener du også, at med mere overvågning stiger friheden?

”Ja, det gør jeg faktisk. Prøv at hør, unge kvinder som mig, når vi tager metroen… Det der ’text me when you get home’ er jo ikke opstået ud af ingenting. Det er opstået ud af en grundfølelse af utryghed. Det, der altid bliver cuttet ud af det citat fra min far, er, at tryghed giver frihed. Hvis du er utryg ved at færdes om aftenen, bliver din frihed jo også mindre. Det er det, der ligger i det for mig.”

Du nævner også klimaet som en mærkesag, men Socialdemokratiet bliver jo vidt og bredt af forskere og klimaorganisationer kritiseret for at være fodslæbende. Hvorfor er det så det rigtige parti for dig?

”Det er det, fordi jeg er socialdemokrat helt ind i hjertet.”

Du er rød, før du er grøn?

”Det tror jeg ikke, jeg er, men jeg har det sådan, at det er de bredeste skuldre, der skal bære den tungeste byrde, og sådan skal det også være i klimakampen. Det skal være de tunge CO₂-udledere: industrien, som vi har lavet en afgift på, landbruget, som vi har foreslået at lave en afgift på. Landbruget står for en tredjedel af den samlede udledning, og selvfølgelig er det ikke det samme, som man skal skubbe arbejdspladser ud af landet, som vi altid bliver beskyldt for, men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at vi skal have omstillet det.”

Fra den anden fløj bliver I jo beskyldt for netop at holde hånden under de største udledere. Vi er hverken tæt på at nå 2025-delmålet eller 2030-målet. Anerkender du, at det er gået for langsomt?

”Ja, det anerkender jeg.”

Så hvad skal konkret være anderledes i den næste valgperiode?

”Her i Hillerød er vi ved at få nogle solcelleparker, og hvis vi kan få de to, der er planlagt, kan det generere nok til, at vi kan få et Power-to-X-anlæg, men det skal jo bygges først. Og sådan er det jo. De kommende par år er der projekter rundt om i landet, der vil blive færdigbygget. Og så kan man sige, at det er skåltaler, men det er det jo ikke. Det er reelle, politiske aftaler.”

I 2019 var der 15 uafhængige forskere, der appellerede til FN om, at hele vækstparadigmet skal gentænkes, hvis klimaet skal reddes. Det vil sige: Vi skal nærmere tænke i nulvækst eller modvækst. Det er ikke noget, man har taget til sig i dit parti, hvor man stadig vil sørge for, at man i alle samfundslag kan spise oksekød og komme på charterferie, så hvor meget brænder I egentlig for klimaet?

”Det der med om vi skal sætte afgifter på oksekød … Vi skal spise mere plantebaseret, og det har vi også taget initiativer til i denne regeringsperiode. Hvis vi kan vækste på det og tjene penge på det og vise andre lande, at det er økonomisk favorabelt, så kan vi også inspirere andre lande. Hvis ikke vi kan det, så batter det som en snebold i helvede.”

Synes du, at klimaet må trumfe hensynet til social retfærdighed?

”Det må det noget ad vejen. Men det, der fylder i mit hjerte, er de allersvageste. Det er den enlige mor på kontanthjælp. Og det er jo heller ikke hende, der lever over evne. Det er sådan nogle øvre middelklasse-mennesker som mig selv.”

Men hvis klimabelastende forbrugsvarer bliver dyrere, så er det jo de fattigste, der i første omgang ikke får råd til dem.  

”Ja, og særligt lige nu. Hør her, den enlige mor er i forvejen ved at gå fra hus og hjem. Burde vi ikke holde hånden under hende?”

Det er jo ikke at holde hånden under hende at sikre hende retten til at spise oksekød. 

”Næ næ, vi skal have attraktive alternativer, så alle har lyst til at spise noget andet.”

Jeppe Bruus har udtalt, at man i 2019 var skeptisk over for en klimalov med reduktioner på 70 procent, fordi man var bekymret for, om danskerne ’kunne følge med’. Hvorfor skal man stole på, at I på bare tre år er gået fra at have en uambitiøs klimapolitik til at have en ambitiøs klimapolitik?

”Gudskelov kan man blive klogere. Jeg tror, man skal kigge på de resultater, der trods alt har været. Der har i den her regeringsperiode været over 75 grønne aftaler, vi har investeret 110 milliarder kroner. Det er jo ikke skåltaler. Men der skal mere turbo på, også i den kommende regeringsperiode.”

Lad os vende blikket mod uddannelsessystemet: Jeg går ud fra, du er tilhænger af jeres reformudspil om at forkorte hver anden kandidatuddannelse med et år?

”Det kan du tro, og det har jeg faktisk ment i mange år. Jeg er selv cand.mag i dansk, og nu bliver det semianekdotisk, men på min kandidat havde vi seks-otte timers undervisning om ugen. Hvis jeg læste pensum grundigt, tog det mig 10 timer. Det gav en effektiv arbejdsuge på under 20 timer om ugen, selvom et fuldtidsstudie er estimeret til 42 timer om ugen. Handler det om, hvor mange år man er på den givne uddannelse, eller om, hvor meget undervisning man får?

Vi vil jo ikke have mindre undervisning. Hvis du kan få den samme kvalitet i undervisningen, men koger det sammen til ét år og så geninvesterer provenuet fra SU’en i uddannelse, så synes jeg, det er ret fornuftigt. Lige nu giver vi folk SU, som om de er på fuldtidsstudie, selvom de kun læser 20 timer om ugen.”

Hvor lang var din kandidat?

”To år, og jeg udskød så med et halvt år ekstra, fordi jeg lavede alt muligt ved siden af.”

Hvad fik du ud af at arbejde ved siden af?

”Jeg syntes, at det faglige niveau var dalende, og det ved vi, at det har været de seneste år. Særligt på humaniora, som jeg er fra. Så jeg havde et behov for at besøge arbejdsmarkedet, inden jeg skulle derud.”

Hvis du skulle have færdiggjort din kandidat på et år i stedet for to og et halvt år, så ville du vel have arbejdet mindre?

”Ja, det ville jeg nok.”

Og så ville du være dårligere stillet til at komme ud på arbejdsmarkedet.

”Ikke, hvis vi halverer kandidaten for alle.”

Det er da ikke så smart bare at sænke niveauet for alle?

”Nej, vi øger nemlig niveauet. Fordi vi investerer i mere uddannelse og mere vejledning. Jeg ser det helt omvendt end dig.”

Noget andet er, at mange arbejder ved siden af studiet, så de har råd til at leve i København eller Aarhus. Mange steder rækker SU’en ikke engang til huslejen. Der vil jo være nogen, der vælger at nøjes med en bachelor, fordi de ikke kan få en så sammenpresset kandidatuddannelse til at hænge sammen økonomisk. Og hvem bliver kandidatuddannelserne så forbeholdt?

”Dem, der gerne vil gerne have en kandidat.”

Jeg tror, kandidatstuderende bliver dem, der har penge med hjemmefra fra mor og far, måske bor i et forældrekøb med en billig husleje eller har fået foræret en lejlighed. Og så bliver kandidatuddannelser for de riges børn.

”Men det er det i forvejen. Det er de riges børn, der går på universitet.”

Jeres politik kommer til at forstærke den tendens.

”Altså, man kan sige, at det starter et helt andet sted. Vi kan ikke løfte den sociale mobilitet fra universitetet. Den skal løftes fra folkeskolen, den skal løftes fra ungdomsuddannelserne. Det der med at snakke social mobilitet på universiteterne, det er malplaceret.”

Tror du ikke, at folk fra en helt almindelig middelklassefamilie, der ikke bor billigt til leje i fars forældrekøb, kan finde på at springe kandidaten over, fordi det bliver for stramt økonomisk, hvorimod de riges børn ikke behøver at arbejde, og så er det dem, der bliver mest veluddannede? 

”Jeg synes, du fremstiller det, som om det bliver mere velstillet. Nej, det bliver et fuldtidsstudie, som hvis du læser medicin. De medicinstuderende kommer igennem. Og de har en effektiv studieuge, der er langt tættere på de 37 timer. Vi skal have dygtiggjort humanisterne. Helt ærligt, humanisterne kommer ud nu med et arbejdsmarkedsmismatch. Vi skal have mere praktisk faglighed på universiteterne.”

Det bliver man jo ikke rigere af, mens man studerer.  

”Nej, men de medicinstuderende gør det jo. Og så er der boligstøtte og så videre. Jeg tror altså godt, man kan arbejde ved siden af. I virkeligheden handler det om, at hvis vi gerne vil være et ordentligt uddannelsesland, så skal der være kvalitet i det, vi laver. Jeg er da enig med dig i, at SU’en ikke er en fyrstelig hyre, men det kan ikke være en undskyldning for, at vi ikke skal øge kvaliteten af vores uddannelser.”