Hvad holder dig vågen om natten?
”Jeg er heldigvis typen, der falder imponerende hurtigt i søvn. Dermed ikke sagt, der ikke er perioder, hvor jeg har haft svært ved at sove på grund af arbejdet. Vi har oplevet at være helt nede og skrabe bunden, og hvor fremtiden har set rigtig usikker ud. Frederik (Johansen, COO, medejer og -stifter af Olioli, red.) og jeg har begge hænder på kogepladen, og vi satset alt, hvad vi ejer, i Olioli, så når vi står over for situationer, som kan afgøre, om det hele skal falde sammen eller ej, og særligt noget som er styret af en udefrakommende faktor, som vi ikke selv er herrer over, fx corona eller prisstigninger på fødevarer, så har jeg svært ved at slippe det.”
Hvornår står du op?
”I hverdagene er jeg oppe 05.15. Jeg træner altid om morgenen klokken 06.00, inden jeg møder på arbejde klokken 7.30. Det er en rutine, som jeg har haft længe, og som jeg er rigtig glad for. Træning betyder rigtig meget for mig, da jeg som lille var meget overvægtig. I takt med at jeg begyndte at træne og tabe mig, blev jeg introduceret til styrkeløft, som jeg efterhånden begyndte at dyrke på eliteniveau. Jeg er stort set altid den første, når jeg møder ind, og det passer mig virkelig godt, da jeg kan få en masse fra hånden, inden storrumskontoret virkelig begynder at summe. Jeg laver som regel fem æg og en kop kaffe, ligesom jeg allerede er godt i gang med de fem liter vand, som jeg drikker i løbet af dagen.”
Hvad spiser du til frokost?
”Det varierer meget. Enten laver vi noget frokost på kontoret, ellers får vi udefra. Det bliver også en gang i mellem til en bowl fra Olioli-butikken på Ny Østergade, der ligger lige rundt om hjørnet fra vores kontor. Jeg har efterhånden spist det så meget i så mange år og prøvet alle mulige variationer af vores mad, at der ikke er meget mere tilbage.”
Hvad var din skærmtid på din iPhone i sidste uge?
”22 timer og 42 minutter. Er det meget eller lidt? Mine tre mest benyttede apps er Instagram, Safari og Facebook.”
Hvem er din vigtigste medarbejder?
”Det er en enormt stor kliché at sige, men det er hele teamet i Olioli. Uden alle vores medarbejdere, så havde vi ikke kunne drive vores forretning; de er vores hænder, drivkraft, identitet og den energi, som Olioli er blevet til. Så uden medarbejderne, ingen Olioli. Når det så er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg heller ikke kunne have skabt Olioli uden Frederik.”
Hvornår tager du fejl?
”Det gør jeg tit, ja, næsten hver dag. Vi opfordrer altid til, at man sætter spørgsmålstegn, hvis man er i tvivl, for jeg vil hellere have en ting oppe og vende, end at man netop laver den store, gruelige fejltagelse. Og så er der bare ingen mennesker som ved alt, så jeg ser det som noget naturligt at tage fejl en gang i mellem.”
Hvordan fejrede du sidst en succes?
”Grundlæggende er vi gode til at hygge os og have det sjovt i virksomheden med virksomhedsfester og middage ude i byen. Men sidst der var en form for ceremoniel fejring, var, da vi vandt AOK’s iByen-pris for ’Bedste takeaway’ i 2018. Vi havde hele teamet og nogle venner med til prisuddelingen, og sjældent har jeg været så stolt, for det var en virkelig stor blåstempling af, at vi havde fat i noget rigtigt.”
Hvad er din dårligste, arbejdsrelaterede vane?
”Når jeg vil noget, så vil jeg det rigtig meget. Derfor kan jeg hurtigt blive utålmodig, og det kan medføre en del frustration, hvis en plan ikke går, som den skal. Derudover kan jeg også være dårlig til at håndtere, hvis en beslutning eller muligheden for at eksekvere noget er ude af mine hænder.”
Hvornår ville du ønske, at du havde mindre ansvar?
”Det er klart, at når man møder modgang, så presser det hårdere på. Især når man ikke har uendelige midler. Det er ikke, fordi jeg er konfliktsky, tværtimod, men jeg ville ønske, at jeg havde mindre ansvar i de situationer, hvor jeg skal skuffe andre. De gange, hvor vi har været nødt til at skulle fyre medarbejdere, har været svære.”
Er der nogen fordomme forbundet med at være en ung leder?
”Først og fremmest vil jeg sige, at jeg møder rigtig meget respekt, når folk hører om min alder og det, vi har opnået med Olioli. Men det er først kommet, efter vi har bevist, hvad vi kan. Inden vi startede Olioli, havde vi mange udfordringer med vores unge alder, fordi at de ældre havde svært ved at tage os seriøst. Fx da vi første gang skulle hente finansiering hos en bank, fik vi nej på nej på nej, og det var først, da vi nåede til bank nummer seks i rækken, at vi fik lov til at låne penge. Vi har også oplevet, at vi rigtig gerne ville have et lejemål, men hvor udlejeren sprang fra og ordret sagde til os: ’I er sgu lidt for unge. Jeg er ikke sikker på, I kan klare det.’ Det er også den erfaring, der har gjort, at vi gerne selv vil give unge mennesker chancen i vores organisation.”
Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har lavet?
”Arbejdsmæssigt har det nok været opkaldet til vores første investor i Olioli. Vi havde haft åbent i knap seks måneder, og vores start havde været bedre end forventet. Men for at kunne komme videre med vores mål om at blive landsdækkende skulle vi finde ekstern kapital. Jeg var 23 år, og det var første gang, at vi skulle tale med potentielle investorer. At ringe op til dygtige erhvervsmænd med store cv’er var ekstremt nervepirrende. Det gik heldigvis godt, vi blev inviteret til møde, og derfra steg graden af selvtillid. Det er sjovt at se tilbage på, hvordan vi ret hurtigt gik fra nervevrag til at have en meget venskabelig tone over for de her rimelig tunge typer af erhvervsfolk. På den mere private front er mine næsten daglige Facetime-opkald med min mor virkelig vigtige. Hun bor i Thailand, og min familie er generelt ikke særligt stor, så det er vigtigt for mig, at jeg får ringet til hende og sagt, at jeg elsker hende.”
