Du kender dem fra cykelstierne. Ja måske er din far en af dem. Eller din mand.

Måske er du selv en: en midaldrende mand i lycra.

Hvis du er, ved du måske også at folkefærdet har fået sig en officiel forkortelse, nemlig MAMIL, der nok fungerer bedre på engelsk, hvor det udtales på samme måde som mammal, altså pattedyr. Alligevel er det – mundrethed eller ej – altid værd at fæstne sig ved et sådant kælenavn, der indikerer interessen for et fænomen i vækst.

I dette tilfælde altså for gruppen af let afblomstrede mænd, der nægter at acceptere et stillesiddende liv i dårlig kondi og presser sig selv ned i fedtkantafslørende trikoter for at være på landevejen i timevis, mens deres koner må spise søndagsfrokosten uden selskab.

Og der ér tale om en voksende stamme. I hvert fald at dømme efter antallet af mænd med direktørmaver med alt for høj fart på kulfiberhesten gennem den københavnske myldretidstrafik og antallet af tillæg for alle former for tænkeligt og utænkeligt cykelgrej i aviser og magasiner – også hos os selv.

Ifølge den australske instruktør Nicklas Bird er folkefærdet så interessant, at det har fortjent sin egen dokumentarfilm, ’MAMIL’, der har premiere i Storbritannien denne uge, og som handler om midaldrende mænd, der trodser forfængelighed og fare for styrt for at komme i bedre form, for at presse sig selv, for at flashe deres dyre cykelpark og for kammeratskabet.

Som en MAMIL siger i filmens trailer:

”Vi ved godt, at vi ser fandens åndssvage ud. Vi er bare weekendkrigere, der prøver at udfordre hinanden og slå vores egne bedste tider.”

Filmen ser ikke foreløbig ud til at komme til Danmark, men man kunne jo håbe, at Netflix så potentialet i en film om midaldrende mænd i elastiske tekstiler. Hvem vil ikke gerne ramme en bred målgruppe?