
Kenneth Toft-Hansen om at drive Svinkløv Badehotel, glæden ved gode råvarer og om dengang, en kiropraktor gav ham en diskusprolaps
I det nye afsnit af ’Sidelæns’ er vi kørt til Nordjylland for at tale med Kenneth Toft-Hansen, familiefar, badehotelforpagter og kok. Og, nå ja: Bocuse d’Or-vinder.
Oppe i det nordvestlige Jylland, hvor Jammerbugten bøjer landet indad, ligger Svinkløv Badehotel.
Dér – på en solskinsdag i marts – kørte vi op for at tale med Kenneth Toft-Hansen, der til dagligt forpagter badehotellet med sin kone, Louise.
Kenneth, der er uddannet kok og – ikke uvæsentligt – Danmarks kun anden vinder af det uofficielle verdensmesterskab i madlavning, Bocuse d’Or, har stået i spidsen for det ikoniske sted siden 2015. Men hvordan er dét egentlig?
Det spurgte vi ham om, mens vi på hotellets terrasse fik os en – af Kenneth tilberedt – smørstegt knurhane.
Lyt til afsnittet øverst i artiklen her – eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.