Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Ugens kulturanbefaling: ‘Curb Your Enthusiasm’, frokost på Café Halvvejen og efterår i et beat

Foto: HBO/PR ‘Curb Your Enthusiasm’

Ugens kulturanbefaling: ‘Curb Your Enthusiasm’, frokost på Café Halvvejen og efterår i et beat

Det kan være uoverskueligt at navigere i alle de kulturtilbud, der findes, hvad enten det er udstillinger, restauranter eller tv-serier. Derfor vil en fra Euroman-redaktionen hver mandag give dig anbefalinger til, hvad du kan se, læse, lytte, opleve og spise i løbet af den kommende uge. Her er det journalist Oliver Bodh Larsen, der guider til gode ting, du kan bruge de næste dage på.

Se: ‘Curb Your Enthusiasm’

Hvis du ikke har set ‘Curb Your Enthusiasm’, så skynd dig at tænde for din HBO-app, for på søndag får den nye og ellevte sæson premiere. Ellevte, tænker du måske nok og tygger lidt mismodigt på tallet: Hvornår har en serie senest være god hen i dens ellevte sæson? I really don’t know, men utroligt nok har Larry David – skaber og hovedrolleindehaver (og medskaber af ‘Seinfeld’) – formået ikke bare at holde, men ligefrem løfte niveauet gennem seriens nu omfangsrige levetid.

Mange kender måske ‘Curb Your Enthusiasm’ som det amerikanske Klovn, hvilket jo på en måde er rigtigt nok (blot med omvendt fortegn). Uagtet, hvad du kender ‘Curb’ som, så vid blot dette: Den er et vidunderligt vidunder af en komedieserie.

HBO Nordic

Læs: Knud Rasmussen ‘Den store slæderejse’

Snart skal jeg til Grønland i en måned, hvilket jeg helt åbenlyst har det ret vildt over. For at forberede mit hedelandsformede sind på Grønlands makabre omgivelser har jeg købt mig et minipensum. Først skal jeg igennem Knud Rasmussens ‘Den store slæderejse’, der er den store fortællers egne beretninger fra den længste slæderejse nogensinde: Fra Grønland over Canada og til Alaska og videre til Sibirien. 18.000 kilometer i alt. Det er slet ikke til at fatte, er det vel?

Efter Knud kaster jeg mig over ’Havbogen’ af norske Morten Strøksnes, der dog ikke geografisk foregår i eller omkring Grønland (her befinder vi os i norske Lofoten), men som dog handler om at fange grønlandshajen. Denne meget sløve, godt og vel blinde (fordi den har parasitter i øjnene) og utroligt langtidsholdbare (den lever eftersigende op til et halvt årtusind) er bare evigt fascinerende.

‘Den store slæderejse’

Oplev: Naturen

Helt ærligt, mand, jeg skal bare opleve naturen. Lige så kvalmende, som det lyder på skrift (at “opleve naturen”, vil du dog lige), lige så velgørende optur er det i praksis. Du ved det jo måske godt, nu hvor vi ligesom har været tvunget til at udforske egen baghave, men den danske natur er altså ret klasse, selv om der da ganske vist godt kunne være mere af den, men det er vist nok også en anden snak.

I skrivende stund står min gravelcykel i skuret, fordi jeg har bukket styret i et styrt, som jeg helt ærligt ikke kan forklare, men jeg væltede i hvert fald, og nu er jeg lidt mere bundet til det byen, og det går bare ikke. Jeg skal nå at vade rundt i gult løv mindst hundrede gange, pifte ad et fuldstændigt vildt hurtigt egern, måske skære en håndfuld svampe fri af jorden og tage dem med hjem og lade dem bade i ophedet smør.

Lyt: The War on Drugs ‘I Don’t Live Here Anymore’

Den 29. oktober udkommer The War on Drugs’ femte pladeudspil, ‘I Don’t Live Here Anymore’ er den kaldt. Først en tilståelsessag i den forbindelse: Pladens forudgående singler har sandt at sige ikke sendt mit sind til tælling, men det gør nu ikke, at jeg ikke glæder mig rigtig meget.

Løvet på de danske træer har for længst afstedsendt deres signaler om, at mørket er på vej, og fred være med det, jeg kan meget godt lide det. Så kan man trække sig lidt, kaffen smager bedre, og vinylerne knitrer finere. Hvilket bringer os tilbage på sporet: Trods de førnævnte undværlige singler har leading man Adam Granduciel og kompagni fandeme fermt fat om melankoliens tonearter. Det er efterår i et beat, og det kan jeg lide.

Spis: Café Halvvejen

Den anden dag gik jeg forbi Café Halvejen, der ligger på Krystalgade i den indre del af København, lige overfor det sørgelig syn af heftigt armerede militærfolk, der bevogter den københavnske Synagoge. Det er længe siden, jeg sidst var der, på Café Halvvejen, altså, men jeg fik sådan en lyst til at kigge ind igen.

Jeg ved ikke, om det stadig er sådan, men da jeg var der sidst, blev der, så snart vi var færdige med vores sild og frikadeller og den slags (og snaps), udført et snapt skifte: Ud røg tallerknerne og ind kom askebægerne. Som en spillefilm fra en svunden tid.

Café Halvvejen