Har du et stykke tøj, der betyder noget helt særligt for dig?

”Jeg har virkelig mange stykker tøj med særlige historier. Det tøj, jeg har optrådt i ved specielle lejligheder, har jeg rigtig gode minder med. Jeg har en jakke, som jeg havde på, da vi åbnede Orange Scene på Roskilde Festival. En Libertine-Libertine med en stor sol bagpå. Den er kommet til at betyde noget særligt for mig, men det gør så også, at jeg ikke kan have den på mere, for så render jeg jo rundt og er ham, der har åbnet Orange Scene. Det lyder måske helt åndssvagt, men jeg vil ikke have den på, for den tilhører den specifikke dag. Men hvis min søn på et tidspunkt har lyst til at tage den på, så har den været værd at gemme.”