NÅR JEG MED NØD OG NÆPPE får spærret øjnene op om morgenen, er jeg ikke anderledes end mange andre: Det kan kun gå for langsomt med at få en stor, sort kop kaffe indenbords. Og så en til. Og en til.
Jeg drikker for meget kaffe. Alt for meget, og det har mine kollegaer, venner og familie da heller ikke været bange for at fortælle mig. Jeg har ikke engang børn, der holder mig vågen, og jeg kan heller ikke prale af, at jeg arbejder mere end gennemsnittet, og som sådan har jeg ingen undskyldninger, der kan berettige mit koffeinmisbrug. Tillige kan jeg heller ikke påstå, at der har manglet advarsler om konsekvenserne af et stort kaffeindtag:
Eksperterne startede med: ”Man må ikke drikke kaffe om aftenen.”
Så blev det til: ”Efter klokken 18.00 skal man holde sig fra det.”
Og derefter blev det mig fortalt, at det faktisk nok var klokken 15.00, der var sidste udskænkning på grumsevandet.
Af samme årsag havde jeg så sent som i weekenden indvilliget i at skære ned for mit indtag, så jeg kun måtte drikke fire kopper om dagen, fordi jeg skal jo passe på mig selv, mit hjerte, min hjerne, og hvad kaffe ellers er skadeligt for.
Det gjorde jeg i håbet om at blive en af de ambitiøse, unge mennesker, der optimerer alt i sin hverdag for at kunne præstere bedst muligt dagen efter og dagen efter igen. Taberne er os, der giver efter for vores lyster til at se det ekstra afsnit af vores yndlingsserie, selvom vi burde sove, ikke kan finde ud af at kvitte tobakken helt eller drikker kaffe, som var det kold kildevand i Sahara.
Nu åbenbarer det sig, at jeg i sidste ende slet ikke har været så dum endda?
FOR DE REGLER – eller skulle jeg kalde dem for myter – punkterede professor Kjeld Hermansen, der har forsket i de sundhedsmæssige aspekter i kaffedrikning, fra Aarhus Universitet i et afsnit af Hjernekassen på P1 den 24. maj.
”I 1980’erne var der den opfattelse, at kaffe var skadeligt i den forstand, at det øgede risikoen for at få kræft og hjertekarsygdomme. Der har vi så gået ind og samlet nye og gamle data, og det er helt klart, at det langt overvejende er positive effekter, der er ved at drikke kaffe. Der er meget få situationer, hvor kaffen har en negativ effekt – det kan være, hvis man har angstneurose eller er gravid. Der bør man holde sig til tre til fire kopper.”
I programmet uddybede han, at det mindsker risikoen for at blive ramt af blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og blodpropper i hjernen at drikke tre til fem kopper kaffer om dagen – uanset om det er med eller uden koffein. Men hvis man lapper sin kaffe med koffein i sig, mindsker man ovenikøbet risikoen for Parkinson og kræft i leveren.
Da jeg lyttede til programmet, studsede jeg ikke desto mindre over, at det var ved de tre til fem kopper, der var en positiv effekt. Altså, væsentligt mindre end mit daglige indtag.
Men senere i programmet kommer Kjeld Hermansen mig igen til undsætning.
Han forklarede, at det først kan blive et problem, hvis man kom op over otte til 10 kopper, fordi det kan medføre sitren og ubehag i kroppen på grund af et for stort indtag af koffein inden for kort tid – hvis ens krop omsætter koffeinen langsomt, vel at mærke. Ellers er hans konklusion, at kaffe ikke er skadeligt. Tværtimod.
Jeg ånder lettet op og henter min syvende – og næppe sidste – kop kaffe.
