Hvorfor gider Christian Stadil knokle, når han kunne stoppe i morgen stadig have penge nok til de næste 1.000 år?

JEG SIDDER PÅ passagersædet i den største elektrificerede Mercedes-Benz, man kan købe i Danmark, og der er noget, jeg ikke fatter. 

Bag rattet troner Christian Stadil. Hvis ikke du kender ham fra ’Løvens hule’, kender du ham fra Hummel eller som buddhistisk karma-cowboy, dengang dét var den primære historie, han turnerede med. 

Og går du bare en lille smule op i erhvervslivet, kender du helt sikkert Thornico, firmaet opkaldt efter faderen Thor Stadil og sønnens mellemnavn, Nicholas, der i dag ejer 200 virksomheder og omsætter for 9,5 milliarder kroner om året. Alene det faktum hænger sammen med det, jeg ikke fatter.

Jeg har kendt Christian Stadil i en del år efterhånden. Bortset fra ved tilblivelsen af dette portræt ses vi dog aldrig under fire øjne. Men vi har spist middag sammen flere gange i større selskaber, været til landskamp sammen, og vi sms’er af og til sammen. Og uanset hvornår jeg har mødt ham, er han altid spillevende selskab.